Professor: Opbakning til rådsarbejdet har symbolværdi
De regionsansatte medlemmer af Medicinrådet tager ikke på vej over, at der er forskel på, om de får økonomisk eller tidsmæssig kompensation for deres arbejde, men for professor Niels Obel har det symbolværdi, at hans klinikchef lader ham bruge arbejdstid på Medicinrådsarbejdet. Og for Danske Patienter vil det have stor betydning, hvis patientrepræsentanterne kunne få et honorar for arbejdet, siger direktør Morten Freil.
Ved etableringen af Medicinrådet vedtog regionernes sundhedsdirektører, at det er hospitalsledelsernes opgave at sikre, at ansatte, der udfører arbejde for Medicinrådet, har tid til at udføre arbejdet, og derfor var der indtil november sidste år ingen af de menige medlemmer, der fik løn af Danske Regioner for arbejdet.
I november 2018 blev professor i sundhedsøkonomi, Dorte Gyrd-Hansen, imidlertid også udpeget til at sidde i Medicinrådet, og da hun var indstillet af organisationen Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi og ikke er ansat i en region, besluttede Danske Regioner at aflønne hende med 7.500 kroner per måned for forberedelse og mødedeltagelse.
Dorte Gyrd-Hansens rolle i Medicinrådet er især at kvalificere rådets vurdering af omkostninger og omkostningseffektivitet i forbindelse med de forskellige behandlinger, og hun bruger typisk 14-15 timer om måneden på sin forberedelse til møderne. Samlet set bruger hun 22-24 timer om måneden på rådsarbejdet, og det giver hende en timeløn på omkring 320-340 kroner. En aftale hun er tilfreds med, oplyser hun til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Professor Niels Obel sidder i Medicinrådet på vegne af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), men han er ansat på Rigshospitalet i Region Hovedstaden, og derfor er det ifølge aftalen mellem regionerne hospitalets opgave at sikre, at han får tid til at udføre arbejdet.
De første par år var der ikke officielt sat arbejdstid af til hans rådsarbejde, men i foråret i år indgik Niels Obel en aftale med sin klinikchef ved Infektionsmedicinsk Klinik, som betyder, at han fremover må bruge to arbejdsdage om måneden på at forberede sig til møderne. Og den aftale sætter han pris på.
”Oprindeligt var det forudsat, at vi selv fandt ud af det med tiden - underforstået at vi brugte vores weekender og aftener på det, men det er jo et kæmpe arbejde, og det er et ekstremt vigtigt arbejde at få gjort ordentligt, og derfor er der også en symbolværdi i, at der bliver sat ressourcer af til det,” siger han.
De regionsansatte medlemmer, der har svaret på Sundhedspolitisk Tidsskrifts rundspørge, giver ikke udtryk for, at den manglende kompensation er et problem for dem.
”Det er vel et vilkår?” skriver for eksempel lægelig direktør ved Hospitalsenheden Vest Jens Friis Bak som kommentar til det.
Men hos Danske Patienter har det økonomiske spørgsmål betydning. Patientorganisationen har udpeget tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, og Danske Patienters direktør Morten Freil til at sidde i Medicinrådet. De er ikke ansat af nogen region, men fordi de varetager patientorganisationernes interesser, får de ikke et honorar for deres deltagelse, lige som Dorte Gyrd-Hansen, og særligt Morten Freils engagement trækker ressourcer ud af Danske Patienter.
Det fremgår også af det høringssvar, som Danske Patienter har givet i forbindelse med høringen over evalueringen af Medicinrådet.
”En plads i Medicinrådet medfører en betydelig arbejdsbyrde, og dermed er arbejdet i Medicinrådet er et stort træk på patientforeningernes ressourcer – både i forbindelse med at udpege repræsentanter til fagudvalg, og til at forberede sig til og deltage i rådsmøder,” står der i høringssvaret.
Organisationen opfordrer i høringssvaret til, at der stilles økonomisk støtte til rådighed, også for patientrepræsentanterne i Medicinrådet.
”Det ville have stor betydning, hvis Danske Patienter blev kompenseret for den tid arbejdet tager,” siger han.
LÆS OGSÅ:
Ansvaret for, at medlemmer af Medicinrådet har ordentlige vilkår for arbejdet, ligger hos rådet og
Tags: Medicinrådet