Så forskellige er vilkårerne for Medicinrådets medlemmer

Forholdene for Medicinrådets 14 medlemmer er vidt forskellige.

Regionalt ansatte medlemmer af Medicinrådet skal ifølge Danske Regioner aflønnes af den region, de er ansat i, men arbejdspladserne har vidt forskellige praksis, og derfor er der stor forskel på, om medlemmerne kompenseres økonomisk for det tidskrævende arbejde. 

Det tager to til tre dage per måned at udfylde hvervet som menigt medlem af Medicinrådet, og hvis medlemmerne er ansat i en af de fem regioner, er det deres arbejdsplads, der skal sikre, at de har tid til arbejdet.

I praksis har rådets 14 medlemmer dog vidt forskellige vilkår for at udføre rådsarbejdet. Det viser en rundspørge, Sundhedspolitisk Tidsskrift har foretaget blandt Medicinrådets menige medlemmer.

Èt medlem får f.eks. 7.500 kroner i løn per måned af Danske Regioner, et andet får 800 kroner i mødediæt.

Èn har af sin klinikchef fået lov til at bruge to arbejdsdage per måneden på at forberede sig til rådsmøderne, mens en anden får fri med løn til møderne, men må bruge sin fritid på at forberede sig.

Fem medlemmer er ansat uden højeste arbejdstid, og rådsarbejdet betragtes derfor som en del af deres arbejdsopgaver, og endelig er der to medlemmer, der ikke modtager nogen form for kompensation for arbejdet. Den ene fordi han er gået på pension og derfor ikke er ansat i en region, og den anden fordi han varetager Danske Patienters interesser i Medicinrådet.

Et enkelt medlem har ikke ønsket at oplyse, hvor megen tid han bruger på arbejdet, og om han får løn for det, og to har ikke svaret på Sundhedspolitisk Tidsskrifts henvendelse.

Debatten om aflønning af Medicinrådets medlemmer er dukket op på ny i forbindelse med Danske Regioners evaluering af Medicinrådet dette forår. Af evalueringen fremgår det, at flere medlemmer oplever det som problematisk, at de ofte må bruge fritid og weekender på at forberede sig til møderne, uden at de kompenseres økonomisk eller fritages for andet arbejde.

Dagsordnerne for Medicinrådets månedlige møder indeholder ofte 20 til 25 punkter. Som oftest er adskillige af punkterne komplekse problemstillinger med flere hundrede sider dokumenter tilknyttet hvert enkelt punkt.

Ifølge evalueringen af Medicinrådet består læsestoffet samlet set ofte af 1.500 sider per møde, og typisk løber den samlede arbejdstid op i to til tre dage per måned for de menige medlemmer, når forberedelsestiden tælles med.

Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter har alle nævnt Medicinråds- eller fagudvalgsmedlemmernes problemer med at få kompensation for deres arbejde i forbindelse med høringen over evalueringen af Medicinrådet. Blandt andet skriver Lægeforeningen i sit høringsvar, at det er et problem for flere medlemmer af såvel Medicinrådet som fagudvalgene, at arbejdet er så krævende, at de må bruge fritid og weekender på det uden at blive kompenseret for det.

”Lægeforeningen finder det ikke rimeligt, at mellemmerne af råd og fagudvalg skal bruge deres fritid og weekender på at gennemlæse fremsendte materialer forud for et møde uden yderligere kompensation eller fritagelse fra andre arbejdsrelaterede opgaver,” skriver Lægeforeningen i høringssvaret.

LVS oplyser i deres høringssvar, at de tre medlemmer, der er udpeget af LVS, ikke har givet udtryk for, at de ønsker økonomisk kompensation for arbejdet, til gengæld oplever selskabets medlemmer i stigende grad, at det er svært at få forståelse og fleksibilitet i forhold til Medicinråds- og fagudvalgsarbejdet fra deres ledelser.

Hos Danske Patienter er problemet et lidt andet. Patientorganisationen har udpeget to medlemmer, der ligesom alle andre rådsmedlemmer bruger op mod tre dage om måneden på arbejdet, men da de varetager patienternes interesse i Medicinrådet, får de ikke løn af Danske Regioner, selv om de ikke er ansat i en region. For patientorganisationen er det derfor et problem, at arbejdet trækker betydelige ressourcer ud af organisationen, fremgår det af Danske Patienters høringssvar.

”Vi mener, at tilstedeværelsen af repræsentanter, som på saglig og velovervejet vis kan fremhæve patientperspektivet har haft og fortsat er af stor betydning for de beslutninger, der bliver truffet i Medicinrådet. Vi må dog samtidig erkende, at den fortsatte deltagelse udfordres af, at patientrepræsentanterne – i modsætning til for eksempel regionalt ansatte repræsentanter – ikke frikøbes med offentlige midler, eller – som det er tilfældet for andre af rådsmedlemmerne – honoreres for deres deltagelse,” står der i høringssvaret.

 

Om rundspørgen

Sundhedspolitisk Tidsskrift har spurgt alle medlemmer af Medicinrådet, hvor lang tid de bruger på rådsarbejdet per måned, i hvilket omfang de kompenseres økonomisk for arbejdet, og hvilken betydning det har for dem, at få økonomisk kompensation.
Her er, hvad de svarede:

 

Henning Beck-Nielsen, pensioneret professor ved Syddansk Universitet

”Jeg får ikke løn for mit arbejde i Medicinrådet og kompenseres ikke fra anden side. Frikøbes heller ikke. Med mødet i rådet anvendes vel tre dage per måned.”

 

Niels Obel, professor ved Infektionsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet

Får fri med løn til møderne og har derudover to arbejdsdage til mødeforberedelse hver måned.

 

Dorte Lisbet Nielsen, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital

Har ikke svaret på Sundhedspolitisk Tidsskrifts Henvendelse.

 

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest

Får fri med løn til Medicinrådets møder, mens forberedelse er for egen regning. Bruger omkring ti timer per måned på mødeforberedelse.

”Jeg får ikke kompensation for alle de timer, jeg anvender. Det er vel et vilkår?”

 

Kim Brixen, lægelig direktør, Odense Universitetshospital

Bruger to dage om måneden på arbejde for Medicinrådet.

”Jeg får min almindelige løn, er ansat uden højeste arbejdstid og har ret (og pligt) til at tilrettelægge mit arbejde selv. Så, ja - jeg får løn for arbejdet. Det er bare en af mange arbejdsopgaver.”

 

Knut Borch-Johnsen, vicedirektør, Holbæk Sygehus

”Udfører opgaven i Medicinrådet som en del af mit job i Region Sjælland. Jeg får derfor ikke et særskilt vederlag for arbejdet i Rådet. Jeg bruger normalt 25-35 timer om måneden på opgaverne i Medicinrådet i de 11 måneder, vi har møder. Det største tidsforbrug ligger på møderne og forberedelserne, mens der i måneder, hvor der er temamøder eller protokoller, der skal gennemgås, kan være tale om et noget større tidsforbrug. Jeg disponerer selv over min tid.”

 

Per Jørgensen, vicedirektør ved Rigshospitalet

”Mit medlemskab af Medicinrådet varetager jeg som en del af min ansættelse i Region Hovedstaden – og jeg tilrettelægger selv min arbejdstid, og mit medlemskab indgår i min løbende arbejdstilrettelæggelse.”

 

Carl-Otto Gøtzsche, klinikchef ved Klinik Anæstesi, Nørn, Kredsløb og Kvinder ved Aalborg Universitetshospital

Ønsker ikke at deltage i rundspørgen.

 

Hanne Rolighed Christensen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Har ikke svaret på Sundhedspolitisk Tidsskrifts Henvendelse.

 

Lars Nielsen, regionsapoteker, Region Hovedstadens Apotek

Udpeget som medlem af Medicinrådet af Danske Regioner efter indstilling fra de danske sygehusapoteker.

”Jeg udfører opgaven i Medicinrådet som en del af mit job og modtager ikke et særskilt vederlag for arbejdet i Rådet. Ønsker ikke at oplyse, hvor mange timer jeg bruger og hvornår arbejdet i rådet finder sted.”

 

Morten Freil

Bruger mindst tre dage om måneden på Medicinrådsarbejdet. En dag på mødet, en dag på forberedelse, og minimum en dag på dialog med fagudvalgsmedlemner, patientforeninger m.v.

”Det ville have stor betydning, hvis Danske Patienter blev kompenseret for den tid arbejdet tager.”

 

Leif Vestergaard Pedersen, udpeget af Danske Patienter

Bruger mindst 22 timer per måned på arbejde for Medicinrådet. Får 800 kroner i mødediæt fra Medicinrådet, men ellers ingen kompensation for arbejdet. Bruger fritid og weekender på arbejdet.

”Det har ikke betydning for mig at få økonomisk kompensation.”

 

Dorte Gyrd-Hansen, professor i økonomi, Syddansk Universitet

Får 7.500 kroner per måned for arbejdet af Danske Regioner. Bruger 14-15 timer på forberedelse til møderne. Forberedelsestiden ligger i aftnerne eller weekenden før mødet.

”Det er lettere at argumentere for, at man bruger aftener på arbejdet, hvis man kan sige til familien, at der kommer ekstra løn ind.”

 

Birgitte Klindt Poulsen, ledende overlæge i Klinisk Farmakologisk Enhed, AUH

”Jeg er udpeget som medlem af Medicinrådet af Sundhedsdirektørkredsen og udfører opgaven i Medicinrådet som en del af mit job i Region Nordjylland. Jeg får derfor ikke et særskilt vederlag for arbejdet i Rådet. Jeg bruger normalt cirka en dag per uge på opgaverne i Medicinrådet, men det dækker både over forberedelse til møderne og den efterfølgende information, implementering og monitorering af beslutningerne fra MR, som vi arbejder med i min afdeling. Jeg disponerer selv over min tid som ledende overlæge og har ikke en fast arbejdstid.”

 

LÆS OGSÅ:

 

 

Tags: Medicinrådet

Like eller del denne artikel