
Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi
Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.
Derfor satte tyske forskere sig for at finde ud, hvad der skal til for slippe ud af afhængigheden. Og resultatet af deres studier viser, at blot et kort forløb med almindelig kognitiv terapi har stor effekt.
I forskernes randomiserede kliniske multicenter-forsøg så de på 143 mænd i Tyskland og Østrig på gennemsnitligt 26 år og med stor afhængighed af computerspil og internet generelt. De blev fulgt over en fem-årig periode fra 2012-2017. De blev randomiseret til undervejs at deltage i et program, der betsod af 15 ugentlige sessioner og op til otte ugers individuelle sessioner med kognitiv terapi. Det primære endepunkt i studiet var selvrapporteret vurdering af afhængighed af internet og computerspil, mens det sekundære endepunkt var selvrapporterede symptomer på afhængighed, tid brugt foran computeren i hverdage, psykosocial funktion og depression. Resultatet viste, at 70 af mændene opnåede en mindre afhængighed mod 24 procent i kontrolgruppen.
Konklusionen på studiet lyder, at korttidsbehandling med kognitiv terapi har stor effekt i forhold til at dæmpe afhængighed af computerspil og internet. Og forskerne peger på at der nu er behov for at se på langtidseffekten af terapeutisk behandling og om det virker bedre for nogle end andre.
Computerspil er i dag en mental sygdom
På den seneste liste fra WHO over klassifikation af psykiske sygdomme, ICD-11, hedder en af de nye diagnoser 'Gaming disorder', der defineres som en forstyrrelse, der knytter sig til det at spille computerspil. Overdrevet computerspil er med andre ord blevet en mental sygdom, og er gået fra at være uskyldigt tidsfordriv eller en hobby til at være et problem. Ideen med at sætte Gaming Disorder på listen er at gøre det lettere for dem, der oplever problemer med afhængighed, at få hjælp til at komme af med den.
Afhængigheden karakteriseres på ICD-11 som et mønster af vedvarende eller tilbagevendende spiladfærd, hvor man mister kontrollen over hvor ofte og hvor længe man spiller, hvor man prioriterer spil over andre aktiviteter og fortsætter med at spille trods det giver en problemer, f.eks. i form af mindre social omgang med andre eller mindre fokus på uddannelse og arbejde.