Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sundhedsplatformen er en god forretning for USA-firma

Det amerikanske it-firma Epic, der har leveret den elektroniske patientjournal i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har på fem år haft et overskud på 307 millioner kroner i sin danske afdeling. Det giver en overskudsgrad – overskud i forhold til omsætning – på cirka 30 procent i gennemsnit hen over årene.

Det skriver Politiken.

Epic har i løbet af fem år haft en indtjening på mere end en milliard kroner fra de to regioner, og det samlede overskud, siden aftalen med regionerne blev indgået, er på 307 millioner kroner.

Det viser det seneste årsregnskab fra Epics danske datterselskab, Epic Copenhagen Aps, der blev oprettet i 2013 som aftalepart for de to danske regioner.

Sidste år havde Epic Copenhagen en nettoomsætning – indtægt uden moms og afgifter – på 148 millioner kroner. Det udløste et overskud før skat på knap 52 millioner.

 

Tags: sundhedsplatformen

Del artikler