Epidemiolog og professor Steffanie Strathdee og hendes mand, professor i psykologi, Tom Patterson.

Forskeren Steffanie reddede sin mand i et kapløb med døden

Den hårrejsende beretning og sandfærdige om en forskers kapløb med døden for at redde sin mand fra en multiresistent bakterie bør nemt kunne blive sommerferiens største læseoplevelse -  uanset om man er til krimi, thrillers, drama, tragedier, romancer, gysere, videnskab eller medicinske fagbøger.

Epidemiolog og professor Steffanie Strathdee og hendes mand, professor i psykologi, Tom Patterson, begge ansat på Medical University of California, San Diego, er på ferie i Egypten, da han pludselig får, hvad der ligner turistmave, indleder den eminent gode nye bog, The Perfect Predator.

Ægteparret er kendte specialister i hiv og aids i fattige lande, og hun desuden professor i globale infektionssygdomme, og hun giver ham et antibiotikum, som de begge tidligere med succes har brugt under deres mange arbejdsrelaterede rejser i den tredje verdens sundhedspolitiske brændområder.

Men denne gang bliver ægtemanden ikke frisk, men i stedet akut kritisk syg. 

Efter først at være indlagt på et egyptisk hospital, hvor man diagnosticerer betændelse i bugspytkirtelen, pancreatitis, bliver den dødsens syge Patterson overført til et tysk universitetshospital i Frankfurt. Her konstaterer lægerne, at han nu desuden er inficeret med hvad, WHO beskriver som værende en af verdens mest farlige multiresistente bakterie, A.Baumanni. En bakterie, som tidligere var relativt ufarlig, men som de tyske læger nu er stort set afmægtige overfor på grund af dens behandlingsresistens. Og efter flere septiske anfald, hvor han en stor del af tiden enten hallucinerende, var psykotisk eller i koma sendes han hjem til Californien, hvor hustruen gennem venner og fælles kolleger har formået at få hjemstatens dygtigste specialister i hjerte-lunge- og nyresvigt samt multiresistente bakterier linet op til at overtage behandlingen.

Men lige meget hjælper det. Bakterien spreder sig ubønhørligt. Og Tom Patterson, der nu har en cyste fyldt med bakterien på størrelse med en fodbold, får flere septiske chok, ligesom koma bliver hans normaltilstand. Efter nogle måneders intensiv kamp for hans liv, er det dog klart for alle, at han vil dø, og at hverken ubegrænsede økonomiske ressourcer, de dygtigste læger ved UC San Diego eller ægteparrets åbenlyst stærke kærlighed kan redde ham.

Da Tom Patterson bliver indlagt på University of Californiens intensivafdeling, havde afdelingen netop vedtaget, hvad man kaldte for en familiecentreret behandlingsmodel, hvilket betød, at hans nærmeste pårørende kunne deltage i lægernes konferencer, hvor hver enkelt patients sag bliver gennemgået. En mulighed Steffanie Strathdee griber, og som gør, at hun deltager i hver eneste morgenkonference.

”Det gav mig en mulighed for ikke kun at lære, men at være med som et værdifuldt medlem af plejeholdet. I sidste ende gav det mig mod til at foreslå en behandling uden for boksen, der endte med at redde Toms liv,” siger Strathdee, der stillet overfor ægtemandens tilsyneladende uundgåelige død, tager sin forskerhat på og går på nettet for at lede efter andre behandlingsmuligheder.

Hun starter stort set fra scratch. Men ved hjælp af google og sitet Pubmed, der indeholder alverdens forskning, nærmest snubler hun over gammelkendt viden om, at bakteriofager inficerer bakterier og er i stand til at dræbe disse uden at ødelægge menneskelige celler. Samt at terapiformen blomstrede i 1920’ erne og 1930’erne, og man i blandt andet Rusland før 2. Verdenskrig og før opfindelsen af penicillinet benyttede virus terapeutisk mod bakterielle sygdomme. Og trods frygt for alligevel at kunne komme til at skade sin mand, beslutter hun sig for at gå efter at få denne gamle terapiform genoplivet og afprøvet som en sidste chance.

Og som var det en spillefilm og ikke real life lykkes det Strathdee ved hjælp af kolleger, forbindelser og ægteparrets status i forskerverdenen i løbet af tre uger at få mobiliseret læger i og udenfor USA, de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, forskere og hærens marinebiologiske afdeling i at identificere, finde og afprøve netop det virus, som i teorien skulle kunne dræbe netop ægtemandens behandlingsresistente bakterie. Orkestreringen af hele den komplicerede medicinske manøvre lykkes få timer op til, at ægtemanden forventes at udånde. Tom Patterson injiceres med virus og overlever efter otte ugers behandling og mod alle odds. Virussen havde destrueret bakterierne og samtidigt styrket effekten af de antibiotikaer, som han fortsat blev behandlet med. Blandt andet på grund af nye bakterielle inficeringer.

The Perfect Predator er en mere end almindeligt effektiv page-turner, som magter at fortælle ikke bare en bevægende kærlighedshistorie om voksen kærlighed og samhørighed og et ægtepars møde med en bakterie, der var resistent over for alle tilgængelige antibiotika samt hastværket med at finde en alternativ behandling for at redde Pattersons liv. Den handler mindst ligeså meget om jagten på nye behandlingsmetoder, og ikke mindst er den fuld af videnskabeligt funderede advarsler mod den alvorlige trussel, som de resistente bakterier udgør for hele verdenssamfundet indenfor ganske kort tid. En trussel som formentligt er endnu mere afgørende for vores overlevelse end klimaforandringer ifølge forfatterne.

En indvending mod bogen kunne være, at den handler om et super privilegeret ægtepars kamp, men det vil være en fuldstændig fejlagtig kritik, for bogen giver netop et vigtigt indblik i, hvordan selv den mest optimale overvågning og brilliante behandling 24-7 af nogle af verdens dygtigste læger og deres tilgængelige behandlingsmuligheder kan være afmægtige overfor de intelligente bakteriers muteringsevner. Samtidigt med, at det netop er ægteparrets høje faglige og sociale status, som giver plads til den anderledes og livreddende medicinske tænkning og handlingskraft.

” Vi er klar over, at vores historie er en historie om privilegier. De fleste af de 1,5 millioner mennesker, som hver år dør i verden på grund af resistente bakterier, har ikke de ressourcer, vi har, og netop dette er hovedårsagen til, at vi besluttede at skrive bogen. Det er vores håb, at kliniske forsøg med bakteriofager vil betyde, at behandlinger med disse bliver til gængelige. Ikke kun på den nordlige halvkugle, men også på den sydlige, hvor et stigende antal mennesker dør af infektioner, som tidligere var mulige at behandle,” forklarer hun.

Som epidemiolog med speciale i smitsomme sygdomme og associeret dekan for global epidemiolog,i Epidemiologisk institut, ved UC San Diego undrer og skammer Steffanie Strathdee sig i dag over, at heller ikke hun selv tidligere har taget de resistente bakterier mere alvorligt i sit arbejde. Hun har svært ved at acceptere overfor sig selv, at hendes mand skulle næsten dø, før hun lærte at tage de trusler alvorligt, som hun i dag er rædselsslagen over at forstå omfanget af, og hun arbejder i dag med at afdække videnskaben bag virusterapi. Blandt andet som leder af det første bakteriofagterapi center i USA, som åbnede sidste år efter, at rygterne om Tom Pattersons overlevelse havde spredt sig i landets videnskabelige kredse.

Tanken er, at selv de mest modstandsdygtige bakterier kan besejres af deres naturlige rovdyr, bakteriofagerne. Og ægteparrets håb er, at disse således kan blive et nyt effektivt våben i den globale kamp mod resistente bakterier.

”Faktisk anvendes ca. 70 procent af antibiotika i landbruget, og nogle af disse er de samme antibiotika, der bruges til at behandle mennesker. Det har ført til udbredt antibiotikaresistens blandt bakterier hos mennesker og dyr og er fortsat den vigtigste kilde til antimikrobiel resistens i dag. Det er et globalt problem, og det bliver værre. I 2050 vil 10 millioner mennesker om året dø af antimikrobiel resistens - det er en person hvert tredje sekund - medmindre der sker en hurtig indsats,” advarer Steffanie Strathdee, som i delvist samarbejde med sin mand har begået en ikke bare fantastisk velskrevet og hårrejsende vigtig bog, som det på flere måder er umuligt at lægge fra sig, men også et banebrydende stykke videnskabeligt arbejde.

The Perfect Predator koster 296 kroner på Saxo.dk og det samme på Amazon.

Tags: resistente

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk