Liselott Blixt: Lungekræftscreening vil være en menneskelig og økonomisk gevinst

Mangeårig sundhedsordfører og formand for Folketinget Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), er åben over for at indføre lungekræftscreening i Danmark. Sandsynligvis bliver hun siddende på posten som sundhedsordfører i den kommende valgperiode, og så vil hun drøfte muligheden for at indføre et nationalt screeningsprogram med en kommende sundhedsminister, lyder meldingen. 

»Studier viser, at screening for lungekræft kan betale sig, så jeg synes bestemt, vi bør undersøge muligheden for at indføre lungekræftscreening i Danmark nærmere. Vi kan hjælpe mange mennesker ved at opdage deres sygdom i et tidligt stadie. Der er både menneskelige og økonomiske gevinster at hente,« siger Liselott Blixt.

De studier, Liselott Blixt henviser til, er bl.a. det randomiserede NELSON-studie fra 2018, som så på effekten af lungekræftscreening i en højrisikopopulation. Deltagerne i screeningsgruppen fik løbende CT-scannet lungerne, mens kontrolgruppen blev udredt på hospitalet ved mistanke om eller kliniske symptomer på lungekræft. Set over en tiårig periode viste NELSON-studiet, at screening for lungekræft reducerede dødeligheden af sygdommen med 26 pct. for mænd og 39 pct. for kvinder.

I NELSON-studiet er det nuværende og tidligere rygere i alderen 50-74 år, som tilbydes screening for lungekræft. Liselott Blixt ønsker ikke at definere, hvem et eventuelt danske lungekræftscreeningstilbud bør indbefatte. 

»Den opgave ligger hos de faglige specialiser. Jeg vil tro, at det er rygerne, som skal screenes, da det jo er dem, der har en øget risiko for at få lungekræft. Men al snak om faglige standarder er ikke mit bord – det er ikke mit job som politiker at afklare det,« siger Liselott Blixt.

Danske speciallæger på lungeområdet har ad flere omgange påpeget, at indførelsen af et screeningsprogram for lungekræft forudsætter en tilstedeværelse af flere radiologer og lungemedicinere, end afdelingerne har til rådighed i dag, samt at der indledningsvis skal løbes noget hurtigere på de kirurgiske afdelinger. Prisen for at indføre lungekræftscreening i Danmark er ukendt, men som reference koster det i omegnen af 100.000 kr. at opdage ét enkelt tilfælde af tarmkræft ved screening. 

»Screening vil i udgangspunktet altid pålægge sundhedsvæsenet en merafgift, men pengene hentes hjem på sigt i og med, at vi får fat i folk tidligt, så de undgår at skulle igennem et langt behandlingsforløb med medicin. Vi er nødt til at se udgiften i en større sammenhæng,« siger Liselott Blixt. 

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Men hvor skal ressourcerne i første omgang hentes?

Liselott Blixt: »Vi skal – med assistance fra de faglige specialister – have udarbejdet udregningsmodeller, der forholder sig til udgifter og gevinster ved lungekræftscreening. På baggrund heraf er det op til en fremtidig sundhedsminister at beslutte, om det giver mening at prioritere pengene i den retning. Min holdning er, at det er ’lånte penge’, som spares i den anden ende.«

Kunne du forestille dig, at nogle indtægter, der efter alt at dømme kommer til at blive hentet hjem til statskassen ved at hæve cigaretafgiften, blev brugt til at finansiere lungekræftscreening?

Liselott Blixt: »Nej. I Dansk Folkeparti går vi ind for at lave dobbeltforebyggelse, hvilket dækker over, at de penge, vi får ind i statskassen for tobaksforebyggelse, skal allokeres til tandlægeområdet. Et område, som trænger til et løft. Så pengene til lungekræftscreening skal ikke findes der.«

Kom med til debatmøde på Folkemødet:

Kom nu, politikere, lad os redde hver 4. fra lungekræftdød