Leif Vestergaard: Evalueringen af Medicinrådet har ikke gjort os klogere

Den evaluering, som analysefirmaet Oxford Research har foretaget af Medicinrådet, fokuserer ikke nok på, hvad der kan forbedres. Det mener medlem af medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen, som er fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

”Da jeg læste evalueringen, blev jeg skuffet, fordi den ikke peger ret meget på, hvordan vi kan gøre det bedre, men nærmere på, hvor godt det var, at vi fik nedsat Medicinrådet. Vi skulle have brugt evalueringen til at blive klogere, det synes jeg ikke, vi er er blevet,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Oxford Research har på baggrund af Medicinrådets arbejde de seneste to år udarbejdet en evaluering af rådet og dets resultater. Evaluatorerne har blandt andet interviewet 11 ud af 15 af rådets medlemmer om, hvad deres syn er på kvaliteten af rådets arbejde, og hvor rådet kan gøre det bedre. Oxford Research har også interviewet repræsentanter fra andre grupper, såsom faggrupper, hospitalsledelse, regionernes lægemiddelskomité og medicinalindustrien samt udsendt spørgeskemaer til Medicinrådets fagudvalg.

Leif Vestergaard Pedersen undrer sig over metoden for evalueringen.

”Jeg synes, at det er mærkeligt, at man først og fremmest har spurgt dem, som har arbejdet for at nedsætte Medicinrådet. På den måde er der ikke meget fakta i evalueringen. Jeg synes, at evalueringen bærer præg af, at de, der har lavet den, ikke kender ret meget til, hvordan Medicinrådet fungerer,” siger han.

Han sværger mere til en evaluering, som en medarbejder fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) er i gang med. Medarbejderen har været med på en lytter ved alle Medicinrådets møder i det sidste års tid og præsenterede på seneste møde i Medicinrådet sin vurdering af rådet. En af pointerne, som Leif Vestergaard Pedersen er enig i, er, at der er nogle udfordringer med Medicinrådets metodehåndbog for proces og metode vedrørende nye lægemidler og indikationsudvidelser.

”Det undrer mig, at evalueringen fra Oxford Research slet ikke fanger de problemer, der er med metodehåndbogen – selvom det er min opfattelse, at der er generel enighed om, at den giver problemer i det daglige arbejde. Det er beskæmmende, at vi indimellem har fagudvalgsformænd, som siger, at de ikke helt har forstået metoden. Det er ikke, fordi de er dumme, men fordi metodehåndbogen er for svær at forstå,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Ud med klinisk merværdi

Problemerne med metodehåndbogen handler blandt andet om de vurderinger af klinisk merværdi, som Medicinrådets fagudvalg skal arbejde efter, mener Leif Vestergaard Pedersen.

”Det er en stor opgave at vurdere, hvor stor klinisk merværdi et lægemiddel har, men når Medicinrådet skal tage stilling til, om man skal bruge lægemidlet eller ej, bruger man nærmest ikke den rubricering. Her vurderer man økonomi og faglighed over for hinanden og ser på lægemidlets absolutte effekt, frem for den kliniske merværdi, det er rubriceret til. Det vil sige, at man har et meget stort og kompliceret setup, som man ikke bruger til ret meget,” siger han.

Leif Vestergaard Pedersen peger også på, at det kan give ekstra forvirring omkring Medicinrådets beslutninger, hvis et lægemiddel f.eks. er vurderet som givende klinisk merværdi, men rådet alligevel ender med at afvise at tage det i brug som standardbehandling.

I stedet for at vurdere et lægemiddels klinisk merværdi mener Leif Vestergaard Pedersen, at Medicinrådet udelukkende bør fokusere på, hvad der er lægemidlets egentlige effekt på levetid, om det giver færre bivirkninger og andre relevante kliniske mål.

”Efter min mening er den præcise opdeling i, hvorvidt der er ingen, lille, stor eller vigtig klinisk merværdi uinteressant. Vi bør se på, hvad der er effekten af et lægemiddel i stedet for at arbejde med nogle statistiske grupperinger, som ikke giver ret meget mening i den kliniske hverdag,” siger han.

Flere beslutningsmuligheder

Leif Vestergaard Pedersen mener desuden, at Medicinrådet bør have flere beslutningsmuligheder, end det har i dag, så rådet f.eks. kan give en betinget godkendelse eller sige nej til et lægemiddel på forhånd.

”Hvis et lægemiddelfirma søger om at få et lægemiddel godkendt som standardbehandling i Danmark, gør Medicinrådet sig mange anstrengelser for at vurdere det. Men nogle gange kan fagudvalget allerede på forhånd se, at det ikke er et lægemiddel, de er interesserede i at bruge. Hvorfor skal vi så sætte masser af gode mennesker til at arbejde som død og kritte for at få vurderet det,” spørger Leif Vestergaard Pedersen og fortsætter:

”Som det er nu, kan vi kun skyde med kanoner. Vi kan ikke engang imellem nøjes med et skud med en haglbøsse i stedet for.”

Ideelt set mener Leif Vestergaard Pedersen, at Medicinrådet bør gå tilbage til den gamle model, hvor det var klinikerne, der ansøgte om ibrugtagning af nye lægemidler, frem for lægemiddelfirmaerne.

”Medicinrådet er ikke lavet af hensyn til industrien, men til patienterne. Derfor må det være klinikerne og politikerne, som skal svinge taktstokken ud fra, hvad der er behov for. Jeg mener, at det bør være de danske læger, som skal gå til Medicinrådet, når der er kommet et lægemiddel, som de godt kunne tænke sig at bruge,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Mere fokus på behandlingsvejledninger

Overordnet set konstaterer evalueringen fra Oxford Research, at Medicinrådet har haft effekt, fungerer efter hensigten og medvirker til at skabe mere sundhed for pengene. Leif Vestergaard Pedersen er enig i noget af konklusionen.

”Jeg er enig i, at det er godt, at vi har Medicinrådet, og jeg er enig i, at det medvirker til, at vi får en hurtig stillingtagen til nye lægemidler i Danmark. Vi er relativt hurtige til at få taget nye lægemidler i brug i Danmark, og det synes jeg kun, vi skal være glade for - som patienter og som samfund,” siger Leif Vestergaard Pedersen og tilføjer:

”Jeg er dog af den opfattelse, at de midler, som bruges i Medicinrådet godt kunne være brugt mere effektivt, hvis det skal handle om at skabe mere sundhed for pengene.”

Han mener blandt andet, at der skal mere fokus på at udarbejde behandlingsvejledninger frem for de vurderinger af nye lægemidler, som i øjeblikket tager langt størstedelen af Medicinrådets tid.

”Det kommer ofte til at fremstå som om, at det vigtigste Medicinrådet laver, er at tage stilling til, om et lægemiddel er for dyrt i forhold til effekten. Efter min mening er det ikke det vigtigste, men det kommer tid at fylde alt for meget, både i Medicinrådet selv og i debatten. Behandlingsvejledningerne er blevet nedtonet helt vildt, selvom det er her, at pengene ligger – og kvaliteten for patienterne,” siger Leif Vestergaard Pedersen og uddyber:

”Der kommer et hav af lægemidler, så det er vigtigt at få afklaret i hvilken sekvens, man skal bruge lægemidlerne, hvordan de skal doseres osv. Her er vi gået lidt tilbage i forhold til RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, red.), for RADS havde en kraft på det område og var med til at sørge for, at medicinudgifterne blev holdt i ro i en periode. Jeg er helt sikker på, at det også har forbedret kvaliteten af den måde, vi har behandlet tusindvis af patienter i Danmark på. Det har vi mistet lidt, fordi vi nu har så travlt med alle de nye lægemidler.”

Leif Vestergaard ærgrer sig over det modsætningsforhold mellem klinikere, Medicinrådet og patienter, der er blevet skabt i de diskussioner, der har været omkring Medicinrådets afvisninger af lægemidler.

”Det er rigtigt, at det forekommer, at der er lægemidler, som er urimeligt dyre og har en meget beskeden effekt. Men det er ikke det, der er hovedopgaven. Desværre er det den værdisætning, som er kommet til at fylde alt for meget i den måde, man taler til hinanden i rådet og til fagudvalgene og i den måde, som pressen fokuserer på Medicinrådet. Det, synes jeg, er trist,” siger han.

Håber på ændringer

Næste skridt i evalueringen af Medicinrådet er, at der sættes gang i en proces, hvor foreninger, der repræsenterer læger, patienter og industri, bliver hørt. I slutningen af august vil Danske Regioners bestyrelse tage stilling til ændringer i Medicinrådet. Leif Vestergaard Pedersen håber, at metodehåndbogen vil blive gået efter, så den kommer til at stemme mere overens med den måde, man tænker på i klinikken.

Han håber også på, at de sundhedsøkonomiske analyser af lægemidler, der behandles i Medicinrådet, bliver bedre og mere totale, end de er nu.

”Det er min opfattelse, at de økonomiske beregninger, der foretages af Amgros, er alt for snævre. Det er en kortsigtet kasseøkonomisk betragtning i stedet for en bred sundhedsøkonomisk, og gerne på en række områder samfundsøkonomisk, betragtning,” siger Leif Vestergaard Pedersen og tilføjer:

”Hvis f.eks. et migrænemiddel medfører, at folk kan undgå nogle sygedage, har det i dag ingen værdi for Medicinrådet. Det kan ikke være rigtigt. Selvfølgelig har det en værdi, at folk ikke er sygemeldte. Det bør også tages med i den økonomiske vurdering.”

Tags: Medicinrådet, medicinraadet

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os