Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Thoraxkirurg: Samarbejde med andre speciallæger kan gøre, at flere lungekræftpatienter opereres

Lad os afholde nationale multidisciplinære teams (MDT) konferencer, hvor vi på tværs af faggrænser og afdelinger diskuterer, om vi kan tilbyde nogle af de mest vanskelige lungekræftpatienter operation.

Sådan lød opfordringen fra thoraxkirurg på Aalborg Sygehus, overlæge Lars Møller, på et debatarrangement om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som Onkologisk Tidsskrift afholdt på Vejle Sygehus den 29. april.

”Hvis kirurgi er så stor en positiv prædiktor for langtidsoverlevelse, som alt tyder på, er der nogle patienter, hvor vi godt kan stille spørgsmålet, om det måske er teknisk muligt at fjerne deres kræft. Før vi går i gang, kunne det være givtigt at diskutere det med kirurger, onkologer og radiologer fra andre afdelinger. Det skulle gerne give os en videndeling samt konsensus og harmonisering af, hvordan vi håndterer de sværeste lungekræftpatienter,” siger Lars Møller og fortsætter:

”Det er få patienter, det drejer sig om, for de lavthængende frugter er plukket. Men for den enkelte patient vil det være afgørende, hvis han eller hun kan tilbydes kirurgi. Det ville være godt, hvis man ved lokalt avanceret lungekræft fik den bedste vurdering, man kunne få her i Danmark, nemlig en national vurdering.”

Helt konkret forestiller Lars Møller sig, at MDT-konferencerne kunne foregå som videokonferencer en time en gang om ugen, hvor faggrupperne på de forskellige afdelinger inden mødet har diskuteret sygehistorie og billedmateriale for de patienter, som skal op på mødet. Hans håb er, at en tværfaglig diskussion med kollegaer fra resten af landet vil kunne åbne for, at flere lungekræftpatienter end nu vil blive opereret.

”Hos en patient med lungekræft er kirurgi den faktor, som giver størst sandsynlighed for langtidsoverlevelse. Som det er nu, er det først og fremmest de ’gode’ patienter – dem med favorabelt stadie og mindst komorbiditet – som tilbydes operation. Jeg mener godt, at vi kan operere flere lungekræftpatienter, end vi gør i dag,” siger Lars Møller.

Mulig operation af nye patientgrupper

I flere andre lande har man en mere liberal holdning til at operere lungekræftpatienter end i Danmark. Det gælder f.eks. patienter med udvidet sygdom, det vil sige, hvor kræften er vokset ind i f.eks. rygsøjle, mellemgulv eller i vævet omkring hjertet og de store kar. I Danmark har man traditionelt været tilbageholdende med at operere disse patienter, men ifølge Lars Møller er patienter med indvækst netop en gruppe, man godt kan overveje at tilbyde operation i kombination med strålebehandling og kemoterapi.

”Vi har haft nogle forløb i Aalborg, hvor vi har opereret patienter med indvækst i rygsøjlen. Nogle er det gået godt, andre har haft et kompliceret forløb. Men alternativet til operationen har været, at patienterne dør af deres kræftsygdom inden for kort tid,” siger han og fortsætter:

”Selvom man måske tænker, at så har patienterne intet at miste, kan man dog også indvende, at den tid, der går godt, ikke kommer skidt igen – så hvorfor risikere et omfattende operationsforløb med smerter og bivirkninger til kirurgien? Der er mange faktorer, man skal tænke over, inden man giver sig i kast med en operation. Det er ikke entydigt en god ide, men noget vi skal gøre velovervejet – og med national konsensus.”

Lars Møller mener også, at det er oplagt at se på, om man kan operere nogle patienter med dårlig lungefunktion og f.eks. tilbyde dem en kombination af kirurgi og stereotaksi (én enkelt eller nogle få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind mod et lille afgrænset område). Patienter med dårlig lungefunktion er der for første gang kommet fokus på i de nyeste nationale kliniske retningslinjer for kirurgisk behandling af lungekræft fra december 2018. En anden ny gruppe, der er nævnt i de nye nationale kliniske retningslinjer, er patienter, som har spredning til de store lymfeknuder omkring luftrøret. Her lyder det i retningslinjerne, at man også kan overveje operation, som dog skal følges op af kemoterapi.

Ved beslutningen om at operere nye patientgrupper vil det være en stor fordel med en diskussion i en national MDT, hvor man kan få konsensus for, at det er en god ide at gå videre, mener Lars Møller. Han påpeger, at det også vil være nødvendigt at lave protokoller for at se, hvordan det går patienterne på sigt, og om de har en overlevelsesgevinst.

Lars Møller understreger, at han ikke mener, at der overordnet set er noget galt med den danske selektion af lungekræftpatienter til operation.

”Der er stor konsensus om, hvem vi skal operere, og hvem vi ikke skal operere. Langt hen ad vejen er vores arbejde harmoniseret, og generelt set er vi ret enige om, hvordan man selekterer og opererer. Og standarden er rigtig god,” siger han.

Lars Møller forestiller sig, at ideen om nationale MDT-konferencer omkring lungekræft skal op at vende i Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) samt på Dansk Thoraxkirurgisk Selskabs årsmøde den 24. maj.

Nationale MDT-konferencer er også blevet foreslået ved bugspytkirtelkræft, og for nylig udgav Sundhedsstyrelsen publikationen National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen, som beskriver, hvordan nationale MDT-konferencer skal sikre god og ensartet behandling af mennesker med bugspytkirtelkræft i hele landet.

Del artikler