Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nyt måleudstyr fejldiagnosticerer mange patienter

Patienter risikerer i værste fald en hjerneblødning, fordi en ny type måleudstyr til diagnosticering af forkammerflimren (atrieflimmer) er for følsom.

Ny forskning fra Hjerteforskningsklinikken ved Hospitalsenheden Vest og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet viser, at en nyere type diagnose-udstyr, en såkaldt ekstern loop recorder (ELR), er så følsom, at den risikerer at fejldiagnosticere fem patienter for hver patient, der bliver korrekt diagnosticeret med forkammerflimren i hjertet.

Forskningen er resultatet af en ph.d.-afhandling ved Hjerteforskningsklinikken på Hospitalsenheden Vest og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Heart.

Det er vigtigt, at nye apparater ikke overdiagnosticerer. Patienter uden forkammerflimren har nemlig ikke gavn af den blodfortyndende behandling, som patienter med forkammerflimren skal have. I stedet øger man deres blødningsrisiko, og det mest frygtede scenarie er hjerneblødning.

Det er uvist, hvor mange hospitaler i Danmark, der anvender ekstern loop recordere (ELR).

Ny type udstyr

Optagelser af 2-7 dages varighed med et EKG-apparat (Holter) har gennem årtier været en fagligt anerkendt guldstandard til udredning for forkammerflimren i hjertet. I de senere år har EKG-apparatet imidlertid fået konkurrence af en ny type måleudstyr; en ekstern loop recorder (ELR), som automatisk optager forstyrrelser i hjerterytmen.

I modsætning til EKG-apparatet indeholder en ekstern loop recorder - en lille computer der selv analyserer hjerterytmen - og resultaterne kan derfor hurtigt omsættes til en endelig vurdering. Til gengæld er en nyere type af loop recorder så følsom i optagelserne af hjerterytmen, at for hver patient, der bliver korrekt diagnosticeret med forkammerflimren, så bliver fem patienter fejldiagnosticeret med forkammerflimren sammenlignet med brug af guldstandarden Holter.

"Resultaterne viser, at denne type eksterne loop recorders optagelser ikke kan stå alene i den endelige vurdering. Den kan muligvis bruges til at udelukke forkammerflimren, men kan ikke bruges til at stille en diagnose," siger læge og ph.d. Michala Herskind Sejr i en pressemeddelelse fra Hospitalsenheden Vest. Det er Michala Herskind Sejr, som har undersøgt, om loop recorderen egner sig som diagnostisk værktøj i forbindelse med sit ph.d.-projekt.

187 patienter fik en fejldiagnose

Den seneste model loop recorder blev testet blandt 1412 patienter ved Neurologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest, der bar den i to døgn samtidig med, at de bar et EKG-apparat til at foretage løbende optagelser til sammenligning. Loop recorderen kategoriserede automatisk 219 ud af de 1412 patienter med diagnosen forkammerflimren. Imidlertid viste den efterfølgende analyse og sammenligning af loop recorderens og EKG-apparatets optagelser, at kun 32 patienter ud af de 219 reelt havde diagnosen.

Baggrunden for ph.d.-projektet er, at millioner af personer på verdensplan, herunder tusindvis af danskere, hvert år får et slagtilfælde. Og risikoen for at få et nyt slagtilfælde er fem gange så stor, hvis man lider af forkammerflimren.

Blodfortyndende medicin har en veldokumenteret forebyggende effekt på et nyt slagtilfælde, men behandlingen er også forbundet med en øget risiko for blødning i hjernen. Derfor er det essentielt, at man kan være sikker på, at patienterne bliver ordentligt udredt og undersøgt, siger læge og ph.d. Michala Herskind Sejr:

"Det er vigtigt, at det udstyr, der bliver brugt til at stille diagnosen også lever op til en fagligt anerkendt standard. Derfor vil det give god mening at få testet nyt måleudstyr, der kommer på markedet," siger hun.

Forskningen er finansieret af Hjerteforeningen, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, Hospitalsenheden Vest, Åse og Ejnar Danielsens Fond, So Jacobsens Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Aarhus Universitets Rejselegat og European Stroke Conference rejselegat 2016.

 

 

Forkammerflimren giver øget risiko for blodprop i hjernen

  • Forkammerflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der giver en fem gange højere risiko for blodprop i hjernen. Og det er meget vigtigt at kunne påvise forkammerflimren, fordi blodfortyndende behandling nedsætter denne risiko med mindst 60 pct.
  • Samtidig er det vigtigt, at nye apparater ikke overdiagnosticerer. Patienter uden forkammerflimren har nemlig ikke gavn af blodfortyndende behandling. I stedet øger man blødningsrisikoen - det mest frygtede scenarie er hjerneblødning.
  • Vurderingen er, at 50.000 - 70.000 personer i Danmark lider af forkammerflimren, hvilket kan udløse blodpropper, der via blodbanen kan sætte sig til blodpropper i blodkar i kroppen - i værste fald hjernen.

Kilde: Hospitalsenheden Vest

Del artikler