Psykolog og forfatter i kæmpe opgør med angstbehandling

Vi skal lære at tænke mindre. Vi ophober ikke traumer i vores mentale rygsæk, sådan som man har troet i årtier. Derimod bliver vores sind overophedet, hvis vi insisterer på at bearbejde og håndtere hver eneste ubehagelige følelse og tanke, som vi får, fremfor at lade psyken ordne og hele sig selv, erklærer psykolog Pia Callesen i ny bog, som tager kæmpe opgør med den angstbehandling, som foretages i dag.

"Evner vi at lade de kropslige fornemmelser, tanker og følelser være i stedet for at grave i dem – også når tankerne er ubehagelige og gør ondt – så vil sindet stille og roligt selv genoprette balancerne," mener psykolog og forfatter til bogen ’Grib livet, Slip angsten - Overvind ængstelighed og bekymringer med metakognitiv terapi’, Pia Callesen, der siger, at de traditionelle terapiformer ganske ofte holder liv i angsten og således kun gør ondt værre for patienter.

Pia Callesen, der i en årrække selv tidligere har arbejdet som traditionel kognitiv adfærdsterapeut er tydeligvis på en mission. En mission, der hedder Metakognitiv terapi, som hun i dag arbejder med, og som hun er overbevist om giver væsentligt bedre behandlingsresultater end andre psykoterapier mod især angst og stress, men også OCD og PTSD.  

Pia Callesens teoretiske grundlag baserer sig på den britiske professor, Adrian Wells ved Manchester Universitet, som hun også selv har videreuddannet sig hos. Adrian Wells, der første gang publicerede sine teorier i 1994, mener:

”Enhver form for overhåndtering af kropslige fornemmelser af følelser og tanker og holden-øje-med farer udefra i håbet om at komme angsten i forkøbet eller til livs kan have den stik modsatte effekt, nemlig at det holder liv i angsten. ”

Selv formulerer Pia Callesen det blandt andet således:

”Med metakognitiv terapi lærer vi at slippe angstens brændstof – tankehåndtering, bekymring, trusselsmonitorering og trang til at undvige og undgå. Ubehagelige tanker og følelser vil gennem livet melde sig larmende og voldsomme med truthorn og skralder. Derfor kan vi frygte, at vi aldrig får det bedre. At vi aldrig bliver os selv igen. Men lærer vi at lade skralderne og truthornene være og undlade at bruge vores krudt på at kæmpe med at berolige vores i forvejen selvregulerende nervesystem, kan vi blive fri for lidelsen angst. Forskningen viser altså, at selvanalysen og omstruktureringen af tanker snarere fungerer som benzin på bålet end som det vand, der kan slukke det, sådan som vi tidligere har ment”.

Når vi ængstes og bekymrer os, er det ifølge Pia Callerup, fordi vi har vænnet os til det. Det er (bare) vaner, skriver hun, der om sin transformering fra kognitiv til metakognitiv terapeut under professor Well’s faner forklarer:

”For mig som psykolog var forskningsresultaterne overrumplende. For de betød, at den overvågning af følelserne, den ’mærken efter’ og tjekken sig selv og alt det bearbejdningsarbejde af tanker, som jeg – og generationer af psykologer før mig – havde anset for god behandling, viste sig at være en medvirkende årsag til at udvikle og vedligeholde selve den lidelse, som vi behandlede. Den nye viden rørte mig stærkt”

Ifølge Wells, hvis terapi således består i at lære at lade tanker og følelser komme og gå og lære at tænke mindre - alt imens, at man bestræber sig på at styre sin opmærksomhed over på at nyde livet der, hvor det leves, uden for én selv i den ydre verden - så kan angst ligefrem helt elimineres i vores samfund:

”Ingen behøver at leve med en angstlidelse – heller ikke de mennesker, som betragter sig selv som bekymrede typer. Den mest valide årsagsforklaring til angst og andre psykiske lidelser som for eksempel depression er omfanget af den tid, som et menneske bruger på at håndtere sine tanker og følelser. Jo længere tid man vender og drejer sine følelser og tanker, jo mere man spekulerer og rationaliserer, jo mere man holder øje med potentielle trusler, jo mere man forsøger at planlægge, at forberede sig på eller at undgå bestemte situationer eller bestemte mennesker, des større risiko har man for at udvikle angst. Det vil altså sige, at de strategier, man bruger til at holde angsten fra døren, paradoksalt nok har den modsatte effekt: De skaber og vedligeholder angsten”.

Hvorvidt at Pia Callesen og den metakognitive terapi virkelig har ret i, at sindet på den måde er selvregulerende, og at bekæmpelse af angst og stress primært handler om nogle dårlige vaner, som blot skal aflæres, er svært at vide. Men under alle omstændigheder er der god grund til at forvente, at hun nok skal få kollegiale klaps for sine ideer, for konsekvensen er, at det, som sundhedsvæsenet i årevis har opfattet som årsag til psykisk lidelse i givet fald er forkert. Og at det, som psykologer har gjort i årevis, er tilsvarende forkert. For eksempel i deres behandlinger af de 400.000 danskere, som i dag lider af angst og symptomer herpå.

Samtidigt giver bogen dog også al mulig grund til at forvente, at hun vil forsvare sin mission med næb og kløer. Ikke kun i form af henvisninger til egne kliniske erfaringer, som bogen er rig på, men også ved hjælp af en række internationale studier og metaundersøgelser, som rent faktisk dokumenter markant bedre helbredelse ved brug af metakognitiv terapi end ved brug andre terapiformer – blandt andet mod generaliseret angst. Så markante resultater, at den engelske sundhedsstyrelse i 2015 besluttede at anbefale metakognitiv terapi mod generaliseret angst.

Pia Callesen understreger flere gange i sin bog, at den ikke skal læses som en selvhjælpsbog, men som en introduktion til et for psykologien revolutionerende og nyt tankesæt. Er man angst eller stressramt, skal man gemme bogen langt væk endt læsning og i stedet opsøge professionel hjælp fra en metakognitiv terapeut i mellem 6 og 12 sessioner. Herefter er 90 procent raske.

Men bogens teoretiske grundlag og den heraf følgende kliniske praksis er så velskrevet og pædagogisk, at det er svært at tro på, at bogen ikke med udbytte kan bruges netop til effektiv og ovenikøbet behageligt anstrengelsesfri selvhjælp af de mange af os, som bare nogle gange tænker og føler lidt for meget på grund af de mellem 30.000 og 70.000 tanker, minder og associationer, som hver dag flyver igennem vores hjerner og det derfra kommende ofte dybest set ubrugelige tankespind.

Kun fremtiden vil kunne vise, om den metakognitive terapi så også er så effektiv i forhold til syge og stress- og angstinvaliderede patienter, som bogen hævder, at den er.