Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Hjemmebesøg fra hospitalet halverer ældres genindlæggelse

Hjemmebesøg af en læge eller sygeplejerske fra hospitalet senest 72 timer efter hospitalsudskrivelse halverer genindlæggelse af ældre medicinske patienter.

Det viser en hidtil ikke-offentliggjort ph.d. fra afdelingen for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital.



"Det er nyt, at vi fra sygehusets side er kommet så tidligt ud i hjemmene og har prioritereret at sende både en læge og en sygeplejerske ud, men resultatet har vist sig at være ganske bemærkelsesværdigt," siger Lene Holst Pedersen, læge og ph.d., som står bag undersøgelsen.



Ifølge Lene Holst Pedersen er de ældre, medicinske patienter de mest komplekse af ældre patienter, som er kendetegnet ved høj risiko for genindlæggelse og død. 

Samtidig er det i studiet lykkedes at korte den såkaldte liggetid på hospitalet markant - fra tre til to dage. Og til trods for en kortere indlæggelsestid er dødeligheden ikke øget blandt patienterne. Blandt patienter, der var indlagt fra eget hjem, er overlevelsen efter 90 efter udskrivelse endda øget.


"Denne patientgruppe tåler dårligt indlæggelser, men forskning viser, at der ikke skal meget til for, at de bliver genindlagt, og derfor er det vigtigt, at vi kan gøre noget for dem. Og i en tid med flere ældre og færre sengepladser er det meget meningsfyldt at kunne bidrage fagligt med en alternativ løsning," siger hun.


I studiet sammenlignede man en kontrolgruppe, som blev udskrevet på sædvanlig vis, med en interventionsgruppe, der blev tilbudt den hurtige opfølgning ved et hospitalsteam – samtidig med, at pårørende og hjemmepleje blev inviteret med ind i en tættere dialog om pleje og behandling af patienten i eget hjem.

"Det betyder rigtig meget for patientens forløb og behandling, at de forskellige involverede har en direkte dialog, for der kan let gå værdifuld information tabt på tværs af sektorerne," siger Lene Holst Pedersen.  

Hun fortæller, at hun selv har lært meget af at se patienterne i deres egne hjem.


"For på sygehuset ligner næsten alle patienter hinanden i det hvide hospitalstøj, men jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad det er for en situation, jeg udskriver mine patienter til. Og man kan sige, at lighed i sundhedsvæsenet ikke er at behandle alle ens, men at skræddersy et optimalt tilbud til den enkelte," lyder det fra Lene Holst Pedersen, som godt er klar over, at hendes resultater ikke svarer overens til lignende studier andre steder i landet.


"Selv om udmeldte konklusioner fra andre dele af Danmark er, at akut-teams ikke forebygger genindlæggelser, viser vores resultater derimod, at der er en ret markant effekt," siger hun. 


Resultatet har været med til at påvirke praksis for geriatriske patienter (ældre patienter, red.) i en række afdelinger. Nu screener man eksempelvis i højere grad for de skrøbeligste ældre patienter med henblik på hospitalsopfølgning i hjemmene. Det gælder blandt andet på Infektionssygdomme og hjertemedicinsk afdeling, forklarer Lene Holst Pedersen.


Fakta om forsknings-studiet

  • Studiet fandt sted fra juni 2014 til december 2016 på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital og blev sammenfattet i en ph.d.-afhandling fra november 2018.
  • Patienterne har været over 75 år og været indlagt på en akutafdeling med en af ni medicinske diagnoser, eksempelvis lungebetændelse, væskemangel, blodmangel eller hjertesvigt.
  • I alt har 2.362 patienter været omfattet af studiet. Gennemsnitligt har hjemmeopfølgningen bestået af 1,7 besøg fra sygehuset over 14 dage, samarbejde med det kommunale plejepersonale samt telefonisk konsultation. Herefter er patienten overgået til egen læge.  
  • Det har ikke været muligt endeligt at fastægge den økonomiske effekt, men det tyder på, at omkostningerne ved de patienter, der fik hjemmebesøg, var 600 kroner lavere per patient per måned end dem, der fik den almindelige opfølgning. Yderligere forskning er dog nødvendig for at vurdere de økonomiske aspekter nærmere.


 

Del artikler