Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Vicedirektør: Prisaftale er et lille skridt til at dæmpe væksten i medicinudgifter

De besparelser på sygehusmedicin, som Regeringen, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) tirsdag meldte ud, kommer ikke til at materialisere sig i form af større økonomisk råderum på hospitalsafdelingerne.

Aftalen er i bund og grund en forlængelse af de aftaler, man har haft siden 2009 om en årlig nulvækst i medicinpriser på apotekerne og en årlig reduktion i listepriser på hospitalsmedicin på to et halvt procent, og aftalerne er nu blot forlænget frem til 2023, fortæller vicedirektør hos Danske Regioner, Tommy Kjelsgaard.

Aftalen sikrer, at regionernes prisforhandler Amgros hele tiden får et bedre udgangspunkt for at forhandle priser med lægemiddelvirksomhederne. Det har især betydning for unikke lægemidler, hvor der ikke er stor konkurrence på markedet, mens det er uden betydning ved lægemidler, hvor der er mange alternativer og derfor også stor konkurrence mellem producenterne, fortæller Tommy Kjelsgaard.

”Ved de behandlinger, hvor der i forvejen er fem andre midler på markedet, er konkurrencen ofte benhård, og der har listeprisen ingen effekt, men kommer der et nyt lægemiddel ind, som er unikt, og ikke er i konkurrence med andre, så ville producenten kunne have sat prisen, og vi ville ikke have nogen måde at presse prisen, men her hjælper aftalen med, at prisen i hvert fald over en årrække bliver sænket år for år. På den måde får aftalen en effekt på nogle områder,” siger Tommy Kjelsgaard. 

Aftalens fem gange to et halvt procents reduktion i listepriser fordelt på fem år kan dog ikke oversættes til, at der i den årrække kan forventes 12,5 procents besparelse på hospitalsafdelingernes medicinomkostninger, siger han. For ud over at listeprisen kun har betydning ved medicin, som ikke er i konkurrence med andre lægemidler, så er der sideløbende med prisreduktionen hele tiden en tilgang af ny dyr medicin og en stigning i antallet af patienter, der skal behandles. 

”Vi finder først rigtig ud af, hvad aftalen har betydet, når vi kommer på den anden side af 2023, men i vores optik er den et lille bidrag til at sørge for, at dæmpe væksten i medicinudgifter. Pointen er, at medicinudgifterne er steget væsentligt i den periode, vi lige har været igennem, på trods af, at man har sænket prisniveauet. Vi behandler flere, og der er kommet flere dyre lægemidler, som vi ikke havde før, og det gør, at udgifterne stiger uanset, men man kan sige, at udgifterne var steget endnu mere, hvis vi ikke have haft denne aftale med industrien,” siger Tommy Kjelsgaard.

 

LÆS OGSÅ: 

Del artikler