Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Seks organisationer i opråb: Send flere penge til presset sundhedsvæsen

Ældre Sagen, Lægeforeningen, Danske Patienter, FOA, Danske Handicaporganisationer og Dansk Sygeplejeråd går nu ud med en fælles opfordring til Folketinget om, at det pinedød er nødvendigt med flere ressourcer.

Sker det ikke, vil det hele vælte, og det vil voldsomt ud over både patienter og personale.

I de seneste ti år er sundhedsudgifterne vokset med cirka 1 procent årligt. Men hvis det offentligt finansierede sundhedsvæsen skal følge med behovet for behandling og pleje, så skal budgetterne løftes med cirka 2 procent årligt frem imod 2025. Det svarer til cirka tre milliarder årligt i starten og fire milliarder i slutningen af perioden fordelt på regioner og kommuner, siger patienter og personale i det fælles opråb.

”Når politikerne med den ene hånd fortsat har høje forventninger til sundhedsvæsenet, men med den anden hånd kun giver en brøkdel af det, der skal til for at leve op til en fagligt forsvarlig behandling og sygepleje, så må vi råbe vagt i gevær – for patienternes og medarbejderes skyld. Som sundhedsorganisationer har vi et ansvar for at pege på konsekvenserne af de politiske beslutninger. Der er brug for økonomiske tilførsler på 2 % om året, og det er ikke taget ud af den blå luft, men er baseret på en nøgtern rapport om status på vores sundhedsvæsen, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Organisationerne opstiller et skrækscenario, hvis ikke budgetterne når op på det efterspurgte niveau. Enten skal det offentligt finansierede sundhedsvæsen ophøre med at tilbyde de nye og dyreste behandlinger, så der i stedet vokser supplerende forsikringsbaserede tilbud frem, som ikke alle vil have adgang til. Eller også vil der ske en alvorlig skævvridning af sundhedsvæsenet, hvor tilbuddene til f.eks. mennesker med multisygdom, langvarig psykisk lidelse eller ældre medicinske patienter sakker bagefter resten af sundhedsvæsenet. Den sociale slagside i sundhed vil stå endnu tydeligere frem end i dag, mener de.

Opråbet fra organisationerne kommer i forlængelse af flere sager, hvor læger har protesteret mod ekstrem travlhed og sparerunder, og hvor fremtrædende læger har valgt at sige deres stillinger op i utilfredshed.

Berlingske skriver, at en vækst på to procent i sundhedsudgifterne ikke lyder skræmmende for Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt.

»Tre-fire mia. lyder egentligt ikke af så meget. Men vi skal jo også sørge for, at pengene går til de rigtige ting og ikke til for eksempel en sundhedsplatform og til en øget administration, som nogle regioner har brugt penge på,« siger hun til Berlingske.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, siger til avisen, at regeringen hvert år har fundet flere penge til området, mens man har haft regeringsmagten, og at det ikke giver mening at lægge sig fast på en bestemt årlig vækst på to procent i et sundhedsvæsen, hvor der hele tiden kommer nye behandlingsmuligheder.

 

Eksempler på nødstedte områder i sundhedsvæsenet

  • Der er områder i sundhedsvæsenet, hvor der i udtalt grad mangler ressourcer til at give patienterne det bedst mulige tilbud.
  • 58 procent af psykiaterne oplever dagligt eller ugentligt at udskrive patienter, som ikke er færdigbehandlede
  • På landets bosteder har Styrelsen for Patientsikkerhed fundet problemer med medicinhåndteringen på 4 ud af 10 steder
  • Alle regioner har betydelige og vedvarende udfordringer med overbelægning på de medicinske afdelinger
  • Hjemmeplejemodtagere i den kommune med flest forebyggelige indlæggelser har godt tre gange så stor risiko for at blive indlagt som borgerne i den kommune med færrest.

Kilde: Det fælles opråb "Sundhedsvæsen under pres" (Lægeforeningen (2018): Styrk psykiatrien nu – det vedrører os alle; Styrelsen for Patientsikkerhed (2018): Bosteder – erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017; Sundhedsdatastyrelsen, februar 2019 vedr. sengepladser og belægningsgrad, e-sundhed; SUM (2018): Nationale mål for sundhedsvæsenet; Økonomi og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed (2018): Forebyggelige indlæggelser blandt hjemmeplejemodtagere)

Del artikler