Systemer, som SP skulle afløse, er ikke udfaset endnu

Debat

Af Flemming Sylvest Pedersen

Pensioneret programmør og systemudvikler

KRONIK: Det forlyder tit, at Sundhedsplatformen afløste 30 forældede systemer, men det er ikke korrekt. Noget var faktisk af ædelt guld, og de sidste 21 af de 30 systemer er stadig under udfasing, skriver pensioneret programmør og systemudvikler Flemming Sylvest Pedersen i denne kronik.

"Midt om natten kl. 02.57 den 21. maj 2016 blev der endegyldigt lukket ned for 30 forældede it-systemer på hospitalerne i Herlev og Gentofte."

Denne bombastiske udmelding er begyndelsen af en artikel i IT-Branchens netmedie itb.dk den 29. august 2018, med titlen 'Historien, der aldrig blev fortalt'.

Dvs. ud med det gamle skidt, som ikke virker ordentligt, og ind med Sundhedsplatformen, som kan det samme, blot meget bedre.

Erfaringerne viser desværre at denne fortolkning ikke er helt retvisende.

For noget af det gamle skidt, som blev smidt på lossepladsen, var faktisk af ædelt guld.

Artiklen er en glødende hyldest til det imponerende stykke arbejde, som blev udført, da Sundhedsplatformen blev implementeret til tiden, og til den aftalte pris. Implementeringer omtales ofte som 'go live'.

Da jeg læste artiklen første gang, troede jeg at det var et bestillingsarbejde fra NNIT. NNIT er det firma, som arbejdede sammen med leverandøren Epic med implementeringen af Sundhedsplatformen. Der var ikke anført nogen forfatter til artiklen, hvilket virkede ejendommeligt, da den havde karakter af en leder, skrevet af chefredaktøren. Men ved at læse kommentarerne til artiklen, hvor en kommentator efterspurgte navnet på forfatteren, blev det afsløret, at forfatteren var Rune Fick Hansen, kommunikationschef i IT-Branchen.

Efterfølgende kontaktede jeg Rune for at høre, hvem der havde opfordret ham til at skrive artiklen. Det var der ingen der havde, han havde forfattet den af egen drift.

Jeg tvivler dog stadig på at dette er helt korrekt.

Det er i hvert fald påfaldende, hvor glad firmaet NNIT, som stod for den tekniske implementering af Sundhedsplatformen, er for artiklen.

Jan Kold, vicedirektør i NNIT, citerede historien på LinkedIn, og det samme gjorde en anden person, som Jan Kold likede, og som også tilføjede: "Historien om Sundhedsplatformen fortalt af en anonym kilde, der nok ikke er en utilfreds overlæge."

Denne indstilling, at kritikere af Sundhedsplatformen er mavesure overlæger og andre ansatte, som ikke kan se hvor vidunderligt systemet er, er udbredt.

Denne holdning er meget typisk for ledere og andre ansvarlige for Sundhedsplatformen, og i det hele taget ledere i sundhedsvæsenet. F.eks. har vicedirektøren for Slagelse Sygehus, Trine Holgersen, udtalt, at de mange kritiske historier om Sundhedsplatformen fjerner fokus fra de positive ting ved det nye it-system. Og blandt de mere kuriøse udtalelser holder jeg meget af denne fra direktøren i Danske Patienter, Morten Freil: "Sundhedsplatformen er et godt, fremtidssikret system, som bare lige skal fikses".

Men jeg ville gerne have at vide, hvad det var for 30 systemer som var blevet lukket ned, så jeg spurgte Rune Fick Hansen om, hvad det var for systemer. Men det vidste han desværre ikke, han vidste det kun fra de personer, som havde været med til implementeringen, og som han havde interviewet. Så bad jeg om at få at vide, hvem han havde talt med, men det ville han ikke fortælle, da de var bange for at blive hængt ud, da det var deres opfattelse, at det var meget upopulært at udtale sig positivt om Sundhedsplatformen.

Jeg spurgte også direktøren for It-Branchen, om hun kunne give mig disse oplysninger, som jeg ikke kunne få lokket ud af Rune, men hun afviste med samme begrundelse. Men hun vidste måske heller ikke, at den indledende sætning i artiklen var forkert.

Senere opdagede jeg en henvisning til artiklen fra Facebook-gruppen "Sundhedsplatformen Ja Tak". Dette opslag var skrevet af Julie-Marie Riis Broxgaard, som er ansat i NNIT.

Jeg var nu blevet mere interesseret i at høre om de skrottede 30 systemer, så jeg spurgte hende, om hun kunne fortælle mig hvad det var for systemer, men det nægtede hun at fortælle. Måske vidste hu det ikke.

Så kontaktede jeg firmaet NNIT - jeg fandt mailadressen på pressemedarbejderen - og mailede til hende. Men hun ville ikke fortælle hvad de 30 nedlagte systemer var for nogen, det måtte jeg spørge CIMT om. CIMT er den tekniske afdeling i Region Hovedstaden, Center for It, Medico og Telefoni. Da jeg bad om e-mailadressen til hendes chef, fik jeg at vide, at uanset hvem jeg spurgte i NNIT, ville jeg få det samme svar.

Så langt om længe kontaktede jeg CIMT og fik tilsendt en fin liste med de 30 systemer. Men så var jeg ved at tabe underkæben: Efter omkring 2 1/2 år efter implementeringen af Sundhedsplatformen, er der udfaset 9 (ni) systemer! Hvilken bedrift! De sidste 21 systemer er stadig under udfasning. Så den bombastiske udmelding om at 30 systemer blev lukket ned den mindeværdige nat, var faktuelt forkert. Mon It-Branchen var klar over den viderebragte misinformation? Jeg afventer spændt en reaktion.

Implementeringen var ubestrideligt en stor bedrift, nok den største implementering af et it-system i Danmark, men desværre var det det forkerte system, som blev implementeret. Det var nemlig et system, designet i 1960-erne til amerikanske betalingshospitaler, hvor det primære formål er at få et system, som kan opkræve betaling for patienternes behandling hos patienternes forsikringsselskaber.

Problemerne ved dette system viste sig også snart efter implementeringen, og i dag, 2 1/2 år efter den første igangsætning i Region Hovedstaden, slås man stadig med nedsat kapacitet og mange fejl, især med medicineringen.

Måske den største fejltagelse var at kassere CIS-systemet til hospitalernes intensiv-afdelinger. Læger på intensivafdelingen på Rigshospitalet har udtalt: Indførsel af Sundhedsplatformen har betydet, at afdelingen er banket mere end ti år tilbage mht. overblik og registrering. Men det er naturligvis bare klynk fra nogle sure overlæger.

Jeg synes at jeg vil slutte med en kommentar, som er skrevet af en bruger af Sundhedsplatformen, som en kommentar til artiklen 'Historien, der aldrig blev fortalt':

Hun fortæller:

"Min version af samme go live:

I glemmer, at der allerede var indført OneSign, som huskede koderne, og at flere af systemerne var hægtet op på den kode, som man loggede på netværket med.

Jeg husker tydeligt de samme dage, hvor amerikanerne var med på hospitalet og prøvede sig frem for at få møget til at virke, og ingenting gjorde.

Hvordan patienterne ikke kunne indlægges, operationer ikke kunne bestilles, og patienterne blev sendt hjem igen fra ambulatoriet, fordi det ikke virkede.

Hvordan systemet blev ændret uge for uge, så det, der virkede den ene dag, virkede ikke den næste...

Og frustrationerne efter at have ventet i timevis på Helpdesk bare for at få at vide, at de oprettede en sag. Sager, som først er ved at blive lukket nu 2,5 år senere...

Hvordan vi fik at vide, at hvis det forsvandt fra skærmen, så havde vi nok gjort det rigtigt, men ingen var sikre. Frustrationen, når kolleger gik grædende hjem eller ned med stress samtidig med, at ledelsen blev ved med at understrege, at systemet virkede, men at medarbejderne ikke var omstillingsparate..."

Det er, som med alt andet ved Sundhedsplatformen, et meget selektivt udvalg af virkeligheden...

Ja, afhængigt af hvor ens placering er i hierarkiet, er udsigten forskellig.

Tags: sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk