Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patienter skal indrapportere bivirkninger ved immunterapi

Den måde, patienterne reagerer på immunterapi, og de bivirkninger, de kan få af behandlingen, er anderledes end de traditionelle kemoterapibivirkninger. Nu skal patienter i et forsøg selv indrapportere bivirkninger hver uge.

I projektet undersøges det, om modermærkekræftpatienters egne indrapporteringer kan bidrage til, at bivirkninger ved immunterapi opdages tidligere.

Lykkes det, vil det være til gavn for både patienterne og samfundet, fortæller initiativtager til projektet sygeplejerske, ph.d.-studerende, Lærke Kjær Tolstrup fra Forskningsenheden ved Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital.

”Det primære omdrejningspunkt i studiet er at se, om vi kan reducere antallet af alvorlige bivirkninger ved at opdage dem på et tidligere tidspunkt. Det vil først og fremmest være rigtig godt fra et patientperspektiv, at man opdager bivirkningerne, inden patienterne når at bliver alvorligt syge, skal indlægges eller holde pause med behandlingen. Men der er også et samfundsøkonomisk perspektiv i det, hvis man f.eks. kan undgå indlæggelser ved at tage bivirkningerne i opløbet,” siger Lærke Kjær Tolstrup.

Den måde, patienterne reagerer på immunterapi, og de bivirkninger, de kan få af behandlingen, er anderledes end de traditionelle kemoterapibivirkninger. Ved kemoterapi får patienterne typisk kvalme og opkastninger umiddelbart efter behandlingen. Ved immunterapi er der tale om immunologiske reaktioner som f.eks. hudtoksicitet, hovedpine, træthed, mavesmerter mv. Det er ikke til at forudsige, hvornår bivirkningerne opstår, da det kan være meget forskelligt. De fleste bivirkninger optræder dog typisk indenfor de første to-fire måneder af behandlingen.

For at bivirkningerne ved immunterapi ikke skal nå at udvikle sig til noget alvorligt, er det vigtigt, at de opdages på et tidligt tidspunkt, fortæller Lærke Kjær Tolstrup.

”I nogle tilfælde kan det være livstruende, hvis bivirkningerne ikke bliver opdaget i tide. F.eks. er det en stor fordel, hvis vi kan opdage diarré hurtigt og sætte ind med behandling på et tidligt tidspunkt, frem for at patienten skal gå med det i tre uger og har alvorlig diarré, når de kommer ind til os,” siger hun.

Bedre kommunikation om bivirkninger

Modermærkekræftpatienter, som modtager immunterapi på Odense Universitetshospital, får behandlingen hver tredje uge og ses af lægen et par dage før. I projektet modtager halvdelen af i alt 140 patienter standardovervågning, mens den anden halvdel, udover lægesamtalerne hver tredje uge, får en tablet-computer med hjem, hvor de en gang om ugen via et elektronisk skema (PRO-CTCAE som er udviklet i USA og oversat til dansk af forskere på Rigshospitalet) skal graduere 28 bivirkninger, som er de mest almindelige for patienter, der får immunterapi. Patienterne skal indrapportere bivirkninger i 24 uger.

Forsøget skal vise, om patienternes indrapportering imellem de tre ugers opfølgning vil føre til, at man opdager nogle bivirkninger på et tidligere tidspunkt,

”Der er selvfølgelig også en masse ting, patienten ikke selv kan se, f.eks. forhøjet blodtryk eller påvirkede levertal. Det bliver stadig fulgt ved blodprøver. Men vi har fokus på det, patienterne selv kan rapportere,” siger Lærke Kjær Tolstrup.

Udover at patienternes indrapportering er et led i overvågningen af bivirkninger ved immunterapi, er det også meningen, at lægen og sygeplejersken skal inddrage besvarelserne i samtalen med patienten.

”På den måde skulle det også gerne forbedre kommunikationen omkring de bivirkninger, patienten måtte have,” siger Lærke Kjær Tolstrup.

Kan spare rejsetid

Foreløbig har Lærke Kjær Tolstrup inkluderet 126 patienter i projektet og har gennemført en spørgeskemaundersøgelse samt interviews med både patienter og klinikere om deres oplevelse af værktøjet.

”Jeg har interviewet 14 patienter og har fået cirka 50 spørgeskemaer tilbage fra dem, som har været med i interventionsgruppen. De fortæller, at skemaet er nemt at bruge og ikke særligt tidskrævende, og de synes, at det er med til at øge deres opmærksomhed på de symptomer, de oplever. Også klinikerne er positive,” siger Lærke Kjær Tolstrup.

Skemaet har især perspektiv for den gruppe af patienter, som normalt ikke kontakter afdelingen ret meget, mener Lærke Kjær Tolstrup.

”Det er dem, man typisk gerne vil have fat i, for det er dem, det kan gå galt med, hvis de går med noget i lang tid uden at henvende sig,” siger hun.

Et andet perspektiv er, at de patienter, som normalt skal rejse langt, måske kan komme sjældnere på sygehuset.

”Vi har f.eks. mange patienter fra Sønderjylland og Esbjerg. Nogle har to timers rejsetid, og hvis de skal over både tirsdag for at tale med en læge og torsdag for at få deres behandling, så bliver det til mange gange frem og tilbage. Hvis vi kan undgå, at de skal ses af en læge hver tredje uge, men i stedet se på deres rapporteringer og ringe dem op, kan det spare patienterne en masse rejsetid,” siger Lærke Kjær Tolstrup.

Hun tilføjer, at metoden potentielt også kan afhjælpe de problemer, man har med at finde tider til patienterne – ikke mindst i takt med at der bliver flere og flere patienter.

Lærke Kjær Tolstrup regner med at være færdig med at inkludere patienter om et par måneder og forventer at være klar med resultater omkring årsskiftet.

Del artikler