Professor: Hvert eneste ekstra BMI-point koster 1.000 kr. om året

Med stigningen i svær overvægt følger udgifter i milliardklassen. Skal der pilles ved de røde tal, kræver det ifølge professor ved VIVE, Jakob Kjellberg, en langt mere målrettet og professionel tilgang til problemet.

{snippet tunge}

Han mener, at den måde sundhedsvæsenet hidtil har tacklet svær overvægt på, grænser til amatørisme.

Svær overvægt forringer ikke alene livskvaliteten for 800.000 danskere. Det er også en tung post i samfundets husholdningsregnskab. Og jo højere BMI, desto dyrere bliver det både målt i udgifterne til sundhedssystemet, til overførselsindkomster og i tabt indtjening.

”Hvert BMI-point over 30 koster tre procent i sundhedsydelser, tre procent i overførselsindkomster og en procent i faldende indtægter,” siger professor ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Jakob Kjellberg.

”Alene udgifterne til sundhedsvæsenet for hvert BMI-point over 35 er 1.000 kroner pr. person pr. år - i grove tal taler vi om udgifter i størrelsesordenen en milliard på sundhedsområdet og ca. tre milliarder i produktionstab.”

Jakob Kjellberg er med i den tværfaglige ekspertgruppe, der nu kræver handling i forhold til stigningen i antallet af danskere med svær overvægt. På det symposium, gruppen afholdt for faggrupper, der beskæftiger sig med overvægt den 6. februar, satte han kroner og ører på den bekymrende udvikling.

”At svær overvægt er dyrt, kommer næppe som den store overraskelse. Det interessante er, hvordan vi bryder koden,” siger han på baggrund af en undersøgelse fra 2017.

Analysen af sociale ydelser og indkomst omfattede 32.923 personer, og analysen af behandlingsomkostninger og comorbiditet omfattede 44.904 personer. Gennemsnitsalderen i de to populationer var henholdsvis 47,2 og 53,3 år og næsten lige mange mænd og kvinder var repræsenteret, kvinder i et lille overtal i begge populationer. Undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Obesity Facts viste, at et enkelt BMI-point over 30 kunne relateres til:

• To procents nedgang i indkomst
• Tre procent i øgede udgifter til overførselsindkomster
• Fire procent i øgede omkostninger forbundet med øget comorbiditet.

I kroner og ører, viser undersøgelsen desuden, at danskere med et BMI på mellem 35 og 40 hvert år koster sundhedssystemet 32.000 kroner, og for hvert BMI-point stiger dette beløb med 1000 kroner.

Gynger og karusseller

Det samfundsøkonomiske regnestykke på svær overvægt illustrerer problemets omfang. Omvendt siger det ikke noget om, hvad der kan spares, hvis man formår at vende skuden.

”Man kan ikke regne med, at omkostningerne falder tilsvarende, hvis det med forebyggelses- og behandlingstiltag lykkes at knække kurven,” siger Jakob Kjellberg.

”Interventioner i en størrelsesorden, hvor befolkningen i gennemsnit tabte 10-15 kilo, er en kæmpe opgave og bestemt heller ikke gratis. Så uanset om løsningen er medicin, operationer eller livsstilsinterventioner, koster det.”

Målt i livskvalitet

Kroner og ører er ifølge Jakob Kjellberg heller ikke nødvendigvis et succeskriterium for en indsats, der kan dæmme op for udviklingen i andelen af danskere med svær overvægt.

 ”Det handler jo primært om den faldende livskvalitet, der følger med svær overvægt, ” siger Jakob Kjellberg.

”Og der er simpelthen behov for at bryde koden. Lige nu er der ud over kirurgi kun ganske få handlemuligheder. Der er brug for helt nye håndtag”

Mere professionalisme – tak

Den måde, sundhedsvæsnet indtil nu har tacklet udviklingen i svær overvægt, grænser ifølge Jakob Kjellberg til amatørisme. Efter hans mening er der er akut behov for en meget mere professionel og systematisk tilgang til et stort samfundsproblem.

”Det er helt oplagt at etablere regionale videnscentre, hvor man samler forebyggelse, behandling, viden og forskning,” siger han.

”Med struktur, overblik og de rette kompetencer kan vi begynde at finde ud af, hvad der virker. Ingen har de vises sten, og det er helt sikkert et langt sejt træk, men vi skal i gang med arbejdet.”

Læs også: Kontroversielle data dokumenterer sammenhæng mellem BMI og arbejdsmarked

En ny tilgang til svær overvægt

6. februar præsenterede en tværfaglig gruppe af eksperter deres vision for en styrket behandling af svær overvægt:

Gruppen ønsker at ændre hele sundhedsvæsenets tilgang til svær overvægt, og at en forstærket indsats samles i:

• Regionale specialiserede tværfaglige overvægtscentre, der fokuserer på formidling, forskning og behandling
• Eller et nationalt videnscenter, der fokuserer på formidling og forskning.

En samlet tværfaglig indsats skal:

• Yde ambulant behandling efter henvisning fra almen praksis – i samarbejde med almen praksis
• Behandling ydes af et tværfagligt team med relevant personale, som inddrager teknologiske løsninger
• Sikre et trygt behandlingsmiljø for borgerne og sikrer netværksaktiviteter blandt patienter og pårørende
• Tilbyde rådgivning, vidensdeling og undervisning til andet sundhedspersonale
• Indsamle data med henblik på forskning og formidling med afsæt i eksisterende evidens og systematisk dataopsamling af behandlingsforløb samt oplysning omkring behandlingstilbud i kommunalt regi.