Medicinrådets to formænd. Fra venstre Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen.

Patienternes Evaluering af Medicinrådet: Dur det nye organ?

NY SERIE. Følg med fra starten - lever Medicinrådet op til forventernerne? .

NY SERIE

Patienternes Evaluering af Medicinrådet:
Dur det nye organ?

Om kort tid går Danske Regioner i gang med sin evaluering af Medicinrådet, og dermed lever de op til deres to år gamle løfte, som skulle sikre, at deres dengang splinternye råd skulle bedømmes, så alle kan se, om det var en god beslutning.  

Men lige nu er der ingen grund til at tro, at regionernes proces reelt vil være optaget af virkeligheden, og derfor igangsætter vi "Medicinrådet – Patienternes Evaluering".

"Patienternes Evaluering" baserer sig i første omgang på kommentarer med udgangspunkt i dokumenter fra sagen, især referater fra møder i de relevante organer; Medicinrådet, de regionale lægemiddelkomiteer, de sundhedsfaglige komiteer, råd og nævn, Det tværregionale forum for koordination af medicin og andre organer, suppleret med oplysninger om, hvordan lægemidler faktisk er taget i brug efter Medicinrådets afgørelser.

Dernæst får patientforeninger adgang til at kommentere Medicinrådets håndtering, og derefter gives ordet til lægerne på området – og endelig får Medicinrådet mulighed for at kommentere. Alle reaktionerne publiceres naturligvis.

Har du input eller bidrag til evalueringen, så send dem til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

To år er gået med Medicinrådet, Danmarks nye organ, som skal prioritere, hvilke lægemidler der skal nyde fremme i Danmark.

Så lang tid er der gået, og derfor er tiden inde til at evaluere projektet: Hvilket udbytte har patienterne fået af anstrengelserne?

Den evaluering tager dette projekt nu fat på. Vi vil undersøge, om danskerne har fået mere kvalificerede beslutninger – eller om vigtige lægemidler tværtimod er unddraget patienterne. Vi vil undersøge, om det danske sundhedsvæsen har fået mere for pengene, og om systemet er åbent og transparent..

Vi kalder projektet for Patienternes Evaluering af Medicinrådet, og artiklerne vil blive publiceret i de kommende uger.

Regionernes evaluering

Patienternes Evaluering af Medicinrådet forløber parallelt med Danske Regioners egen evaluering af Medicinrådet. Regionernes egen evaluering er ved at blive sat i proces – og før jul traf Danske Regioners beslutning om, hvad deres evaluering skal handle om – og hvad den må koste. Ved den lejlighed afsatte Danske Regioner 500.000 kr. til projektet, og det er forbløffende beskedent – hvis opgaver skal løses af konsulenter, så får man i vore dage ikke ret meget arbejde for en halv million kr. 

Hvad årsagen er til det utroligt beskedne beløb, kan man gisne om, men det er givet, at Danske Regioner dermed - så kraftigt som det er muligt - signalerer, at denne evaluering ikke skal tages alvorligt.

Hvis denne evaluering skulle gennemføres efter alle kunstens regler, så skulle den afdække, om beslutninger hviler på et fagligt grundlag – skal det foregå på en ordentlig måde, så må internationale eksperter på banen. Det skal også bedømmes, om lægemidlerne kommer hurtigt nok frem til patienterne – også det kalder på uafhængige eksperter og analyser af, hvordan det foregår i andre lande.  

Det burde også undersøges, om det er blevet nemmere og bedre at ansøge om ibrugtagning af lægemidler. Det skal undersøges, om offentligheden faktisk har fået åbenhed om beslutningerne. Det burde sandelig også undersøges, om læger mener, at de reelt har mulighed for at ansøge om adgang til lægemidler, der ikke er godkendt som standardbehandling – eller om systemet har banket dem på plads, så de ikke tør søge.

Alt det kan der simpelt hen ikke blive råd til med en halv millioner kroner.

Vores evaluering

"Patienternes Evaluering af Medicinrådet" går tæt på de konkrete afgørelser – dér, hvor man kan diskutere deres rimelighed. Evalueringen baserer sig i udgangspunktet på officielle dokumenter og referater fra møder i de relevante nationale og regionale organer – suppleret med input fra personer med kendskab til systemerne.

Dernæst beder vi patienternes foreninger om at vurdere konsekvenserne af Medicinrådets afgørelser, og vi spørger relevante læger om deres vurdering af konsekvenserne af Medicinrådets afgørelser. Til slut får Medicinrådet mulighed for at udtale sig. 

Her er nogle af de cases., som "Patienternes Evaluering af Medicinrådet" omfatter:

  • Der var sagen om kræftlægemidlet, som fik fagudvalgets varmeste anbefalinger til en række indikationer. Det gik Medicinrådet med til. I første omgang. Derefter skiftede Medicinrådet mening og valgte at fravælge en af de indikationer, som fagudvalget ellers havde anbefalet. Dermed tilsidesatte Medicinrådet fagligheden – Medicinrådet kunne selv, uagtet at eksperterne sagde noget andet. Den afgørelse er siden blev kritiseret kraftigt af førende læger inden for lungekræft.
  • I en helt anden sag har Medicinrådet aldrig nået frem til en afgørelse. Det drejer sig ligeledes om et kræftlægemiddel, som for længst er taget i brug i andre lande, og som har vist sine betydelige gevinster. Men det er ikke nået frem til danske patienter, fordi Medicinrådet har lagt sig fast på en række habilitetskrav, som lægerne netop på dette område ikke kan leve op til. Derfor venter patienterne stadig på dette lægemiddel – og det skyldes alene regler, som Medicinrådet introducerede ved sin start. At der intet er sket i den sag, skyldes ene og alene de krav om uafhængighed, som Medicinrådet har trukket ned over disse beslutninger – og det er så nemt som ingenting at finde på en løsning. Men nej, her er Medicinrådet urokkelig.
  • Man kan også spørge sig selv om Medicinrådet forsætligt har forsinket godkendelsen af et helt tredje lægemiddel, som for over et år siden opnåede utvetydig anbefaling fra sit fagudvalg. Siden har Medicinrådet i over et år forhalet sin beslutning – uagtet, at det har kolossal livsforlængende effekt for patienterne. Den forhaling har kunnet lade sig gøre ved at sætte spørgsmålstegn ved den evidens, som fagfolk ellers anser for at være tilstrækkelig
  • Systemet kan også på helt andre måder forhindre lægemidler i at nå frem til patienterne. Der er til eksempel lægemidlet, som det pågældende fagudvalg valgte at anbefale som 2. linjebehandling, hvorefter en af regionerne valgte at afvise fagudvalget og lave om på fagudvalgets anbefalede rækkefølge. Derfor lever det samlede system ikke op til hensigterne om fagligt velbegrundede beslutninger.

Der er mange andre eksempler – herunder også det mest eksponerede eksempel af dem alle. Spinraza til den forfærdelige muskelsvindsygdom SMA, som især rammer små børn. Spinraza fik Medicinrådets kolde skulder, selvom fagudvalget godt kunne se nogle muligheder. Men Medicinrådet gik ind i sagen med fuld styrke, og alle kræfter blev sat ind på at svække fagudvalgets begejstring. Det førte til Medicinrådets første afvisning af et lægemiddel. Den blev siden udfordret, og Medicinrådet flyttede sig - marginalt.

I Sverige og Norge havde de medicingodkendende myndigheder en anden indstilling til Spinraza, og derfor har vores nabolande længe anvendt Spinraza til deres SMA-patienter. Forbruget i Norden udvikler sig meget forskelligt: Danmark har stort set ingen anvendelse af dette lægemiddel, mens Sverige og Norge har en kontrolleret udrulning. Konsekvensen er, at disse patienter, børn med den værst tænkelig prognose, dør eller har et forfærdeligt liv, mens de i Sverige og Norge får helt andre muligheder.

Da Medicinrådet traf sine beslutninger om at afvise Spinraza, så skete det initialt imod fagfolks anbefalinger. Derfor er det interessant at følge, hvordan de relevante speciallæger, nemlig børneneurologerne, har ansøgt om at få lov at tage Spinraza i brug til patienter med henvisning til Folketingets 7. princip. Dette princip giver nemlig lægerne den mulighed.

Så har børneneurologerne ikke ansøgt og gjort en indsats på vegne af deres patienter, så er der kun to muligheder: Enten er de fuldkommen kujoneret af systemet, anført af Medicinrådet, eller også har de ændret opfattelse af dette lægemiddels muligheder – i givet fald stik imod deres fagfællers vurdering i Sverige og Norge, og mange andre. 

Det er så heldigt, at formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, før jul bad sundhedsministeren om få oplyst, om der faktisk er læger som har ansøgt om lov til at bruge Spinraza til patienter med behov.

Men vi kommer til at vente til begyndelsen af februar på svar – den besked har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) givet til Folketingets sundhedsudvalg.

Det bliver spændende, om den del af det nye danske medicingodkendelsessystem virker.

Håndteringen af disse lægemidler handler om fagligheden i Medicinrådets afgørelser. Netop det princip er det vigtigste af de 7 principper, som Folketinget har forlangt, at rådet skal leve op til.

Et andet af disse principper handler om ”hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin”. Også det er vigtigt: Er dette nye danske system konkurrencedygtigt med det system, som det afløste – eller med de systemer, som andre lande har valgt. Folketinget har jo insisteret på, at danske patienter har krav på hurtighed. Er det lykkedes?

Men der er andre temaer, som bør undersøges. Medicinrådet har fra sin start lovet, at beslutningsprocesserne er transparente. Danskerne skal forstå beslutningerne og have indsigt i processerne bag – men er det tilfældet, og hvis det ikke er tilfældet, hvad er så konsekvensen? Netop det spørgsmål handler reelt om, at danskerne skal have tillid til Medicinrådets beslutninger. At der ikke bliver fiflet med afgørelserne.

Endelig – og det er nok så vigtigt – så har Folketinget forlangt, at der ikke må være regionale uligheder. Men har Danmark fået et system, der sikrer, at alle patienter har adgang til de samme lægemidler? Eller finder regionerne på hver deres løsninger og hver deres økonomiske rammer? 

Alt det skal Patienternes Evaluering af Medicinrådet beskæftige sig med – akkurat som den officielle evaluering burde gøre.

 

 

Facitlisten: Folketingets syv principper

  1. Faglighed
  2. Uafhængighed
  3. Geografisk lighed
  4. Åbenhed
  5. Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin
  6. Mere sundhed for pengene
  7. Adgang til behandling

Læs 'Princippapir om prioritering for sygehuslægemidler' (PDF)

Tags: Medicinrådet, patienternesevaluering

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk