Her er sundhedsreformen punkt for punkt

Så kom den endelig. Regeringen fremlagde sin meget omtalte sundhedsreform her i formiddag på et pressemøde. Reformen indeholder en hel række initiativer fordelt under fire indsatsområder: Nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder.

Det er meningen, at reformen skal implementeres fra 1. januar 2021.

Regionerne har ikke fejlet, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på formiddagens pressemøde. Der er bare ikke rigtig brug for dem mere. De 12 år gamle regioner har løst opgaverne med at specialisere behandlingen af en lang række sygdomme og øge kvaliteten. Nu er det tid til noget nyt, og de politiske lag i organiseringen af sundhedsvæsenet skal barberes ned fra tre til to. Politikerne i regionsrådene skal med andre ord væk. Et år før tid. 

"Vi står i fremtiden overfor en ny type udfordringer," sagde statsministeren og henviste til den stadig voksende gruppe af ældre og kroniske patienter, der kommer i de kommende år. Fra 2015 til 2030 er der risiko for, at antallet af borgere med lungesygdommen KOL vil stige med ca. 30 pct., mens antallet af borgere med type 2-diabetes kan stige med helt op til ca. 85 pct. Samtidig vil flere danskere formentlig lide af flere sygdomme på samme tid. De bliver tit tabt i mellemrummet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis.

Ifølge udspillet vil regeringen flytte flere af de ukomplicerede behandlinger ud til almen praksis og kommunerne. Det gælder blandt andet behandlingen af KOL, diabetes, muskel-skelet sygdomme, angst og depression.

Målsætningen er 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene frem mod 2025. Det skal blandt andet ske gennem en fond på seks milliarder kroner, en såkaldt Nærhedsfond, der skal bruges til blandt andet flere moderne sundhedshuse og til at løfte kompetencerne i kommunerne og almen praksis.

21 nye sundhedsfællesskaber bliver placeret i akutsygehusenes optageområder og skal sikre, at der kommer et stærkt samarbejde mellem sygehusene, almen praksis og kommunerne.

Da regeringen vil have de praktiserende læger til at spille en større rolle i behandlingen af patienterne, får området tilført ca. 100 nye ydernumre - altså licenser til at drive praksis, ligesom der kommer 160 ekstra uddannelsespladser til praktiserende læger i 2019 og 2020. Det tager dog mange år at uddanne en praktiserende læge, og derfor vil regeringen på fredag komme frem med en her-og-nu løsning.

Ovenover sundhedsfællesskaberne skal der være fem nye sundhedsforvaltninger, som egentlig er embedsværket i de nuværende regioner - minus de medarbejdere, som arbejder med veje og miljø. Og ovenover forvaltningerne kommer en ny bestyrelse under Sundhedsministeriet, som skal sætte nogle standarder for behandling, som skal være ens i hele landet. Bestyrelsen skal også på sigt have ansvaret for ensartede it-systemer i hele landet og samle indkøb af udstyr og medicin.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og innovationsminister Sophie Løhde vil de kommende uger indkalde de faglige organisationer til møde om reformen.

 

Nærhed

Flere patienter skal behandles tættere på hjemmet, og flere ukomplicerede behandlinger skal udføres af ens egen læge eller af det kommunale sundhedspersonale

Der er en målsætning om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehuset frem mod 2025

Der skal oprettes en nærhedsfond på seks mia kroner, som skal løfte det nære sundhedsvæsen

Der skal flere praktiserende læger - der skal uddannes ialt 160 ekstra i 2019 og 2020. På et nyt pressemøde på fredag vil regeringen fortælle, hvad den vil gøre her og nu for at løse problemet med manglen på læger og sygeplejersker

Der skal flere moderne sundhedshuse med f.eks praktiserende læger og andet sundhedspersonale. Med Nærhedsfonden regner statsministeren med, at der bliver råd til 25 ekstra topmoderne sundhedshuse og renovering af flere end 100 lægeklinikker

Der oprettes 100 nye ydernumre - altså licenser til at drive en lægeklinik

Der skal mere sundhedspersonale og et kompetenceløft i kommuner og almen praksis. Der skal bl.a. uddannes 2000 flere sygeplejersker de kommende år, sagde innovationsminister Sophie Løhde

Der skal laves en national kvalitetsplan, som skal sætte faglige standarder for de nære sundhedstilbud i hele landet


Sammenhæng

Der skal være mere sammenhæng og tryghed for patienten. Borgerne skal møde et sammenhængende sundhedsvæsen fra diagnose over behandling til genoptræning og kontrol

Der skal bedre og mere trygge overgange for patienten – f.eks. efter udskrivning fra sygehuset

Lovbarrierer, der forhindrer samarbejde på tværs, skal væk

Der skal være nemmere adgang for patienterne til hjælpemidler mv.

Der skal være en bedre udveksling af relevante helbredsoplysninger

 

Kvalitet

Borgerne skal opleve høj kvalitet over hele landet, lige meget hvor de bor

De gode løsninger skal spredes hurtigere til hele landet

Der skal være en bedre koordinering af it-­systemer, og på sigt skal der laves et landsdækkende it-system - hvilket på sigt sandsynligvis vil tage livet af Sundhedsplatformen

Der skal være enkel og tryg adgang til akuthjælp i hele landet – bl.a. skal der være et nyt landsdækkende lægevagtnummer - 113 - ved ikke­ livstruende sygdom samt flere ambulancer, akutbiler og akutlægebiler i områder med størst behov. Statsministeren mener, at der er råd til 10-15 ekstra akutberedskaber landet over

 

Patientrettigheder

Regeringen vil sikre, at de eksisterende rettigheder om hurtig udredning, behandling og genoptræning bliver respekteret i hele landet

Der skal være hurtigere adgang til speciallæge

Det bliver en pligt for sygehusene at oplyse patienten om et andet behandlingstilbud, hvis garantien ikke kan indfris

Der skal være bedre vejledning om patientrettigheder og et fælles patientnummer, hvor patienter kan ringe ind, hvis de kommer i klemme i systemet

Førstegangsfødende skal have ret til to dages ophold på sygehuset

Der skal være flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom


Ændret organisering

Reformen medfører en ændret organisering, og den overordnede politiske retning for sundheds­væsenet fastsættes nationalt

En årlig udviklingsplan skal udstikke retningen for sundhedsvæsenet

En ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – skal være en drivkraft for at udvikle sundhedsvæsenet i hele landet og koordinere tværgå­ ende løsninger. Den placeres i Aarhus

Fem nye sundhedsforvaltninger overtager regionernes sundhedsopgaver og får samme geogra­fiske inddelinger som de nuværende fem regioner

Regionsrådene nedlægges

Sygehusene skal fortsat løfte de mest specialiserede behandlinger, og de får en mere udadvendt og rådgivende rolle over for kommuner og praktiserende læger

21 nye sundhedsfællesskaber skal styrke det lokale samarbejde om sundhed

Opgaver i regionerne uden for sundhedsområdet bortfalder eller overføres til stat eller kommuner (bl.a. miljø, trafik og kultur)

Administrative besparelser prioriteres til patienterne (pengene går over i Nærhedsfonden)

 

Tags: sundhedsreform

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk