De patienter som opfylder kriterierne til behandling følges nok ikke på specialafdelingerne, mens snarere hos de praktiserende læger. Det kan være en forklaring på, at flere ikke henvises til behandling, mener ,” forklarer overlæge Michael Perch.

Overlæge: Vi kunne hjælpe langt flere KOL-patienter, hvis flere læger henviste til os

Overlæge Michael Perch fra Rigshospitalet vurderer, at han og hans kolleger på hospitalet vil kunne hjælpe mindst et par tusinde KOL-patienter med nye behandlingsmetoder. Men i Rigshospitalets Hjertecenter udføres årligt godt og vel kun 20 lungevolumen reducerende operationer og samme antal behandlinger med ventil.

Tilsammen et lille antal indgreb, når omtrent et par tusinde emfysempatienter kunne have gavn af en af de to behandlinger, mener overlæge Michael Perch, der er ansvarlig for udredning til disse behandlinger, og som står i spidsen for behandling med ventil.

Flere patienter med emfysem, heriblandt en lang række med KOL. kunne have gavn af at få reduceret deres lungevolumen med ventiler eller ved volumenreducerende kirurgi, hvor man - kort fortalt - via kikkertkirurgi klipser flere mindre stykker af lungen for at patienten igen bedre kan trække vejret.  Typisk kan patienterne gå en del længere end tidligere, de har for første gang i flere år også kunnet tage trapperne og gå flere etager op, lave lettere havearbejde og endda synge med på julesalmerne. Flere har altså med operationen oplevet en betydelig forbedring i livskvaliteten.

Alligevel er det et fåtal af emfysempatienterne, der kommer på operationsbordet i hjertecenteret på Rigshospitalet, hvor overlæge Michael Perch hvert år indsætter ventiler i lungerne på omtrent 20 patienter. 

”Kigger man på de beregninger, der er lavet over patienter med KOL, viser tal, at omtrent 50.000 danskere lider af svær KOL. En stor del af dem vil ikke være egnede til en af de to behandlinger, da patienterne er for dårlige, har kronisk bronkitis med vedvarende slimproduktion, hyppige exacerbationer (forværringer, red.) og indlæggelser, hvilket er en dårlig kombination i forhold til disse indgreb, ” forklarer Perch og fortsætter:

”Det afskriver rigtigt mange af patienterne, men selv om vi er virkelig konservative, når vi anslår, hvor mange der potentielt kunne have gavn af de to behandlinger, er tallet nok alligevel et par tusinde patienter.”

Perch ser gerne at antallet af emfysempatienter, som henvises til en reduktion af lungevolumen, stiger, da behandlingen ifølge overlægen har god effekt på livskvaliteten hos de fleste patienter.

”Det ser ud til at omtrent 75 procent oplever en eller anden form for bedring efter behandling med ventil eller kirurgi, og det, synes jeg, er en meget god statistik,” siger overlægen, som samtidigt understreger, at de to behandlingsformer ikke helbreder patienterne.

”Det er ren symptomlindring, men efter behandlingerne oplever patienten mindre åndenød ved aktivitet, således at deres funktionsevne i forhold til dagligdags gøremål øges.”

Overlægen peger samtidigt på, at det ser ud som om, der også er en positiv effekt på overlevelsen for de patienter, der har gavn af behandlingen. 

Overset patientgruppe

Med de gode resultater efter lungevolumenreduktion kan man undres over, at så få patienter bliver henvist til behandling på Hjertecenteret. Michael Perch mener, at forklaringen kan findes flere steder:

”Vi, der arbejder med lungevolumenreduktions behandlinger, har gjort vores kolleger opmærksom på, at behandlingerne eksisterer, men det har ikke flyttet så meget. Det skyldes måske, at de patienter som opfylder kriterierne til behandling ikke følges på specialafdelingerne, mens snarere hos de praktiserende læger,” forklarer overlægen og fortsætter:

”Jeg forestiller mig, at arketypen i denne patientgruppe har en ret nedsat lungefunktion og åndenød ved aktivitet. Til gengæld har han sjældent behov for behandling af akutte forværringer eller infektion, så det er altså ikke de patienter, der fylder i hverdagen på sygehusene.”

Perch pointerer samtidigt, at for patienter med mange exacerbationer er enhver form for lungereduktion en dårlig løsning.

Hvilke kriterier skal patienten opfylde

For at komme i betragtning til en lungevolumenreduktion med ventiler eller kirurgi skal patienten udover lungeemfysem opfylde en række andre kriterier, som patienterne skal have afklaret sammen med deres læge.

”Først og fremmest skal patienten have symptomer foranlediget af den reducerede lungefunktion med åndenød svarende til MRC-dyspnø score 3 eller derover. Lungefunktionen skal være reduceret, men ikke for lav, idet risikoen så bliver for stor, hvis der er komplikationer ved indgrebet. Komplikationer kan ses ved alle former for indgreb, derfor skal FEV1 ligge mellem 20 procent og 45 procent, og så skal lungerne være hyperinflaterede,” siger overlægen og forklarer videre, at det vil sige, at den totale lungekapacitet (TLC) er forhøjet over 125 procent af det, man forventer – og den resterende efter maksimal udånding (RV) er omkring 200 procent af det, man skulle forvente. Samtidigt understreger overlæge Perch, at den potentielle patient ligeledes skal have en vis diffusionskapacitet - helst over 20 procent.

”Det er altså en nøje udvalgt skare, der kommer i betragtning til en af de to behandlinger, som godt tre ud af fire patienter oplever gavn af,” siger overlæge Perch.

 

Hvad er MRC-dyspnø scoren?

MRC-skalaen er et spørgeskema med fem svarkategorier, hvor patienten selv angiver hvor meget aktivitet og deltagelse er påvirket på grund af åndenød:

  1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget.

  2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig meget el. går opad en lille bakke

  3. Jeg går langsommere end andre på min egen alder og jeg er nødt til at stoppe op for at få vejret, når jeg går

    frem og tilbage.

  4. Jeg stopper op for at få vejret efter ca. 100 m el. efter få min. gang på stedet.

  5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj på el. af.

 

Hvad er FEV1?

FEV1 er en forkortelse, som står for: Forced Expired Volume in the first second.

På dansk vil det sige, at FEV1 fortæller, hvor mange liter luft, du kan puste ud i det første sekund, når du får lavet en lungefunktionstest.

 

 

Om lungevolumenreduktion med ventiler

  • Lungeemfysem er en undergruppe af KOL, som medfører at lungerne bliver for store, da det elastiske væv i lungerne nedbrydes, så lungerne mister deres evne til at komme af med luften og bliver hyperinflaterede.
  • Forstørrelsen af lungerne betyder, at trykket på brystkassen og mellemgulvsmusklen øges og derved også det respiratoriske arbejde, hvilket giver åndenød ved aktivitet.
  • Lungevolumenreduktion med ventiler har til formål at mindske størrelsen/volumen af den forstørrede lunge, ved at skabe en atelektase, så trykket på brystkassen og mellemgulvsmusklen reduceres, og man derved får bedre inspiratorisk kapacitet og derved mindre åndenød ved aktivitet.
  • Ventilerne placeres i den eller de lungelapper, som er forstørrede og ødelagte og tillader dermed, at luft kan komme ud fra lungelappen, men forhindrer, at ny luft kommer ind, hvorved der dannes en atelektase.
  • Således mindskes lungelappens størrelse og giver plads til, at de nærliggende andre og raskere lapper kan udvide sig.

Om lungevolumenreduktion ved operation

  • Via kikkertkirurgi klipses flere mindre stykker af lungen for at patienten igen bedre kan trække vejret
  • ´
Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk