Kræftpatienter har tillid til alternativ medicin - men ved ikke nok

En stor del af de patienter med kræftsvulster (sarkomer), som deltog i en ny, tysk undersøgelse, bruger alternativ behandling som supplement til deres kræftbehandling. Patienterne er imidlertid dårligt informeret om sikkerhedsproblemer og risiko for interaktioner med kræftmedicinen.

Den lave risiko, som patienterne forbinder med alternativ behandling, er et stort problem, mener Markus Joerger fra Cantonal Hospital i St. Gallen, Schweiz, som kommenterede studiet, der blev præsenteret på den europæiske kræftkongres, ESMO i München.

”Patienter har en tendens til at tro på, at kosttilskud eller urter generelt er sikre, men de er ikke uden risiko. Hvis du i daglig praksis ikke ved, hvad din patient tager af alternativ medicin, kan risikoen for interaktioner mellem lægemidler øges betydeligt og påvirke de kliniske resultater,” siger Markus Joerger i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Selv om vi ikke må dæmonisere internettet eller andre informationskilder, kan det ofte være vildledende at få oplysninger uden for den kliniske setting. Patienterne skal indse, at de kan diskutere ethvert sundhedsrelateret valg med deres onkolog og blive rådgivet om forskellige muligheder, når de ønsker at reducere stress relateret til kræftbehandling eller generelt få det bedre.”

I studiet undersøgte et forskerhold fra universitetssygehuset i Mannheim, Tyskland, over en fire-måneders periode (1. januar - 30. april 2018) typer og anvendelse af ikke-konventionelle behandlinger blandt 152 ambulante patienter med sarkomer, gastrointestinal stromal tumor (GIST) og desmoid tumor, som modtog behandling på et sarkomcenter.

Forskerne betragtede alternativ medicin som en bred vifte af behandlinger, herunder tilskud af vitaminer eller mineraler, kinesisk medicin eller helbredende urter, homøopati, akupunktur, meditation, yoga, Tai Chi eller ændringer i kostvaner, som f.eks. at skifte til en ketogen proteinrig) eller vegansk kost.

Manglende information om sikkerhed

Resultaterne viste, at 51 procent af deltagerne havde anvendt alternativ behandling i deres levetid, 15 procent af dem kun under sygdommen, parallelt med kræftbehandling. Det at få en kræftdiagnose havde givet interesse for alternativ behandling hos 44 procent af deltagerne.

Vitaminer og mineraler var den mest populære form for alternativ behandling, og patienterne tog dem oftest specifikt frem for at bruge multivitamintilskud. D-vitamin lå øverst i popularitet, efterfulgt af selen plus zink og C-vitamin. Der sås også en voksende interesse for vitamin B17.

På trods af den rapporterede popularitet af ikke-konventionelle behandlinger blandt patienterne, var der manglende information om deres bivirkninger og potentielle interaktioner med andre lægemidler, konkluderer de tyske forskere. I undersøgelsen erkendte 60 procent af patienterne, at de oplysninger, de havde om sikkerhedsproblemer ved alternativ behandling, var utilstrækkelige, selv om de viste ringe bekymring over eventuelle potentielle risici.

Patienterne havde hovedsageligt fået adgang til oplysninger om komplementære og alternative lægemidler på internettet og andre medier (43 procent), af venner (15 procent) og af sundhedsprofessionelle (14 procent). Kyn syv procent af kilderne til information om ikke-konventionel behandling var onkologer. Det står i skarp kontrast til, når det drejede sig om at finde information om eller håndtering af bivirkninger til kræftbehandlingen. Her bad næsten halvdelen af ​​patienterne deres onkolog om hjælp.

Farmaceuterne skal på banen

På ESMO 2018 rapporterer en gennemgang af 202 sarkompatienter, der blev behandlet med kemoterapi eller de såkaldte TKI-hæmmere, at der forekom 18 procent alvorlige lægemiddelinteraktioner i undersøgelsesperioden (fra 2014 til 2018). I undersøgelsen blev lægemiddelinteraktioner hyppigere observeret ved behandling med TKI-hæmmere, mens kemostoffet gemcitabin var forbundet med en signifikant lavere risiko.

Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til, at alle de lægemidler, som patienten tager, opgøres før kræftbehandlingen begyndes, for at forhindre uønskede virkninger eller ineffektive behandlinger.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at en ud af tre ambulante kræftpatienter er i risiko for potentielle lægemiddelinteraktioner. I vores gennemgang var 29 procent af de lægemiddelinteraktioner, der kræver farmaceutiske interventioner, forbundet med alternative lægemidler. Risikoen for interaktioner med ikke-konventionelle lægemidler er den samme som for andre medikamenter: Hovedsageligt øget giftighed og tab af effekt af kræftbehandlinger. Vi har dog ofte mindre information om sammensætningen af ​​disse produkter og deres risiko for giftighed eller interaktion, når de anvendes i kombination med andre stoffer,” siger ledende forfatter på undersøgelsen Audrey Bellesoeur fra University Paris Descartes, Frankrig, i en pressemeddelelse.

Ifølge Markus Joerger vil karakteriseringen af ​​risikoen for lægemiddelinteraktioner blive mere relevant i fremtiden.

”I takt med, at der bliver flere behandlingsmuligheder til rådighed, får patienterne flere og flere medikamenter, men de er stadig ikke rutinemæssigt kontrolleret for interaktioner mellem lægemidlerne. En farmaceutisk undersøgelse kan helt sikkert være en effektiv strategi til at undgå eller begrænse dem,” siger han og tilføjer:

"Men kræftcentrene skal også investere i integreret medicin, der kombinerer medicinske kræftbehandlinger med ikke-konventionelle terapier. Den gennemsnitlige onkolog har dårligt kendskab til disse alternative metoder, hvilket for det meste skyldes mangel på studier og databaser på området. Der er brug for en større indsats for at forstå, hvordan man leverer blandede behandlinger sikkert og opbygger erfaring, så vi bedre kan rådgive vores patienter.”

Baseret på den evidens, der indtil videre er indsamlet i brystkræftpatienter, har ESMO anerkendt fordelene ved fysisk træning, mindfulness-baserede stressreduktionsprogrammer, hypnose, yoga og akupunktur som understøttende behandling. Derimod anbefaler selskabet ikke anvendelsen af ​​antioxidanter, kosttilskud, urter, mineraler, ilt- og ozonbehandling, proteolytiske enzymer, phytoøstrogener og vitaminer med høj dosis, da det ikke har været forbundet med hverken gavnlige eller negative resultater.