Patientformand: Kræftoverlevere får ingen hjælp

Stadig flere kommer på den anden side af en kræftsygdom. Men fordi man er helbredt, er man ikke nødvendigvis rask. Ifølge formanden for Senfølgerforeningen, Marianne Nord Hansen, lider omkring hver tredje tidligere kræftpatient af enten angst, tristhed eller bekymring. Men 70 procent får ingen hjælp.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i deres opfølgningsprogrammer for kræft, at alle patienter, uanset kræftdiagnosens art, under behandlingen bliver oplyst om tegn på tilbagefald - men også om senfølger. På den måde er de bedst muligt rustet til at udvise egenomsorg, når de står på den anden side af sygdommen. Men desværre er virkeligheden en lidt anden, fortæller formanden for Senfølgerforeningen, Marianne Nord Hansen:

”Vi har sammen med andre patientforeninger udarbejdet en mindre undersøgelse af, hvor mange patienter, der som et led i opfølgningsprogrammerne under deres behandlingsforløb er blevet informeret om senfølger. Mellem 80 og 90 procent fortæller, at de aldrig har hørt senfølger italesat i forbindelse med deres behandling. Patienterne står derfor så at sige på herrens mark, når de er udskrevet og erklæret raske, men alligevel har adskillige senfølger – både af psykisk og fysisk karakter. De oplever typisk et enormt tab af livskvalitet og føler sig svigtet af sundhedsvæsenet,” siger hun.

Patienterne føler sig utrygge

Konsekvensen af den manglende oplysning om senfølger er, fortæller Marianne Nord Hansen, at patienterne i de fleste tilfælde går meget længe med deres senfølger, inden de søger hjælp. Faktisk ofte så længe, at senfølgerne ’sætter sig’ og bliver kroniske. Det er formentlig forstærket af, at patienterne ikke ved, hvor de skal gå hen og søge hjælp.  

”Oplevelsen er generelt, at patienterne ikke mener, at deres senfølger bliver taget alvorligt. Mange patienter oplever, at deres praktiserende læge ikke ved noget om senfølger, og fordi ansvaret for at diagnosticere senfølger nu og fremover ligger hos netop de praktiserende læger, så føler mange patienter sig utrygge. De praktiserende læger er ikke klædt godt nok på til opgaven, som det ser ud i dag.”

Ifølge Marianne Nord Hansen så lider omkring hver tredje tidligere kræftpatient af enten angst, tristhed eller bekymring. Men 70 procent får ingen hjælp.

”Der mangler nogle gode, kliniske retningslinjer ude i praksis,” fastslår hun.

Krav om et højt specialiseret niveau

I dag lever omkring 300.000 kræftoverlevere med senfølger. I 2025 vil det tal ifølge Marianne Nord Hansen være steget til omkring 400.000. Det kræver, mener hun, en kraftig opprioritering af området:

”Senfølger er og vil også fremover være et nødvendigt område at tage fat på både fagligt og informationsmæssigt, og jeg føler mig overbevist om, at det rent faktisk også kommer til at ske i langt højere grad. Vi ser lige nu de første tiltag som for eksempel etablering af nationale centre for senfølger.  Fremtidens kræftbehandling vil i stigende grad blive individualiseret - og derfor vil der også være specifikke senfølger forbundet med den enkelte behandlingsform, hvor patienten i langt højere grad end i dag vil blive involveret i, hvad der er den rette behandling i forhold til patientens situation.”

Marianne Nord lægger desuden vægt på, at patienter fremover i efterforløbet til en kræftsygdom løbende bliver screenet for senfølger af sundhedspersonale, som har specialiserede kompetencer inden for netop senfølger.