Liselotte Højgaard: Nedlæg regionerne og lav bestyrelser

En grænse er nået. En tærskel er brudt for klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet, Liselotte Højgaard.

Hun føler sig nu så etisk forpligtet til at råbe vagt i gevær overfor udviklingen i det danske sundhedsvæsen, hvor patienternes tillid falder, og lægerne er dybt utilfredse, at hun har skrevet debatbogen ’Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?’. Den udkommer på Informations Forlag den 14. september. (Se anmeldelse)

I bogen foreslår hun bl.a nedsætttelse af en strukturkommission, hvor man nøje gennemgår best practice fra de bedste steder i udlandet og kombinerer idéerne til en dansk vision for den bedste hospitalsbehandling fremover. Hun vil også gerne nedlægge regionerne og indsætte tre professionelle hospitalsbestyrelser i landet, som skal bestå af internationale kapaciteter på området og repræsentanter fra Danske Patienter kombineret med fagfolk fra hospitaler og universiteter. Bestyrelserne skal være politisk forankret i Kommunernes Landsforening, og medlemmer af bestyrelserne skal rotere rundt i landet, så der ikke opstår konkurrerende ’grevskaber’, men et sammenhængende sundhedsvæsen.

Bogen er  dermed ikke kun en hård kritik af styringen i det danske sundhedsvæsen, men også et konstruktivt bidrag til, hvad man kan gøre for at lave det om, så patienternes tillid til systemet bl.a. kan genoprettes, og lægerne blive gladere for at gå på arbejde.

»Det er helt usædvanligt, at jeg skriver denne bog efter 35 år. Men jeg føler mig etisk forpligtet,. Jeg er nået til en rød linie,« siger den 60-årige klinikchef og professor, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af adskillige internationale videnskabelige råd og fonde.

I det hele taget synes Liselotte Højgaard, at der blandt fagfolk endelig er kommet hul igennem for de kritiske røster – således kom der for kort tid siden en samlet protestskrivelse fra samtlige i klinikledelserne på Rigshospitalet, både klinikcheferne, overlægerne og de ledende oversygeplejersker, over forholdene med øget travlhed, besparelser og forringet patientbehandling. Skrivelsen blev fulgt op af protestskrivelser fra andre hospitaler og Yngre Læger og Overlægeforeningen.

Denne åbenhed er tiltrængt, mener Liselotte Højgaard. Som hun skriver i bogen: ”Til store møder er debatten iscenesat, så Trump kunne blive misundelig, og den fri debat er ganske umærkeligt ændret og trådt i baggrunden. Selvfølgelig kræver det et vist mål af magtadfærd at spare, bygge supersygehuse, indføre ny IT, indføre nye måder at organisere tingene på, men når man i samme bevægelse automatisk afviser enhver kritik, risikerer det at blive en glidebane, der ender i et totalitært og lukket system.”

Nu håber Liselotte Højgaard, at den nye åbenhed og faglige protest fra kollegerne - og hendes bog - kan føre til politisk velvilje.

”Tidligere har det givet kort, intensiv debat, når f.eks. fødselslægen Morten Hedegaard har sagt op. Og så efter en kort tid er debatten død igen, uden at der er sket forandringer. Det skal ikke ske igen. Det må ikke ske,” siger Liselotte Højgaard.

Mangel på faglighed

En stor del af Liselotte Højgaards kritik går på, at hospitalsledelserne består af djøffere, som mangler fokus på faglighed,  at der er bureaukratisk overstyring, at det årlige 2 procents­effektiviseringskrav har udhulet hospitalsvæsenet, og at lægerne skal nå alt for meget på alt for kort tid og er fortravlede og indtil for nylig ikke har turdet kaste sig ud i en debat.

Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsenet i bl.a. Holland, Tyskland og Schweiz, mener Liselotte Højgaard, at man skal hente erfaring fra disse lande.¨

Hun foreslår nedsætttelse af en strukturkommission, der kan analysere den nuværende status, lytte til kritik og især til alle forslag om forbedringer, diagnosticere flaskehalse og se på best practice fra Danmark og Holland og Schweiz og Tyskland.

”Det er ikke noget, der skal ske i en fart. Der skal være tid til at lave en grundig analyse,” siger hun.

Hun vil også gerne nedlægge regionerne og indsætte tre professionelle hospitalsbestyrelser i landet – i syd, nord og vest,. Disse bestyrelser skal bestå af internationale kapaciteter på området fra Holland, Schweiz og Tyskland og repræsentanter fra Danske Patienter kombineret med fagfolk fra hospitaler og universiteter. Bestyrelserne skal være politisk forankret i kommunerne.

”Kommunerne er blevet så store og professionelle, at det kan de sagtens klare,” siger hun.

H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab ser hun som et forbillede for disse bestyrelser. H:S, Hovedstadens Sygehusfællesskab, blev dannet for hospitalerne i København, på Frederiksberg og Rigshospitalet i 1995, havde en professionel bestyrelse forankret i det politiske system via hospitalsborgmesteren og var også forankret i det danske erhvervsliv.

”Efter de første år med omstruktureringer gik det rigtig godt på hospitalerne i hovedstaden. Erik Juhl, der var administrerende direktør for H:S, var læge og visionær og havde fokus på faglighed og forskning. Det betød en vækst i den forskningsbaserede faglighed. Det ser jeg gerne igen,” siger Liselotte Højgaard, der  mener, at et sygehusvæsen skal være præget af faglighed, forskning, innovation, uddannelser, ildsjæle og teknologiske fremskridt .

Hun vil gerne, at medlemmer af bestyrelserne skal rotere rundt i landet, så der ikke opstår konkurrerende ’grevskaber’, men et sammenhængende sundhedsvæsen.

”Det gjorde man tidligere i Forsvaret. Obersten var udsendt til et regiment ,så til et andet, og man var “forlovet” med Forsvaret og ikke med den lokale enhed. Noget lignende skulle man prøve i en netværksstruktur. Og kan man sende reservelæger i turnus rundt i landet, kan man også sende toppen. De har nok i gennemsnit færre små børn end reservelægerne i turnus og desuden bedre økonomi til at overkomme strabadserne ved flytningerne,” siger Liselotte Højgaard.