Stefan og hans mor begynder på at tidspunkt at planlægge hans begravelse. Foto: TV2
Stefan kom op på at veje over 300 kilo for rullende kameraer
DOKUMENTAR. Ny TV-2 dokumentar om voldsomt overvægtige Stefan, 32, der spiste sig 200 kg tungere i junkfood, slik og cola og nu er i overhængende fare for at dø af fedme, er et ualmindeligt fint og anbefalelsesværdigt program om madmisbrug og tab af kontrol over sin vægt.
Stefan Jepsen har allerede haft en blodprop på grund af sin massive overvægt. Han kan ikke selv stå ud af sengen om morgenen på grund af risiko for flere blodpropper, hjemme må han bruge kørestol og rollator for at komme rundt, og det behageligste sted for ham er i sengen. Og at komme udenfor den lille lejlighed sker på grund af angst og skam højst et par gange om året, fremgår det af TV2´s velproducerede og fordomsnedbrydende dokumentar ´Stor mand´.
Da vi i programmets start møder den unge Stefan er han helt bogstaveligt fanget i sit hjem og i en smadret krop, der er ved at give op. Et lille håb lyser dog fortsat forude, for han er blevet lovet en fedmeoperation, hvis han kan tabe sig 15 kg oven i de godt 30 kg, han netop har tabt.
Uden denne operation, hvor han skal ned og veje 275 kilo, ser det sort ud for Stefan, som lever i en beskyttet bolig, fordi han ikke længere kan klare sig selv. Hver morgen må han vente på en hjemmeplejer, der kan give ham støttestrømper på og en hjemmesygeplejerske, der måler hans blodsukker og doserer diverse mediciner, som skal holde overvægtens følgesygdomme nede. Mængden af fedt på hans krop er blevet så stor, at han bliver udmattet efter en tur på toilettet, da det er en kamp at tage sine boxershorts af og på. Og når han prøver at tygge tyggegummi, får han sidestik af udmattelse.
Men som tiden går i dokumentaren, som er filmet hen over næsten to år, tager den ellers topmotiverede Stefans trang til ædegilder i form af blandt andet burgers, chips, flødeboller, pizzaer, sandwichbrød og sodavand igen magten fra ham, og vi ser ham tvangsoverspise bjerge af junk i sengen i det soveværelse, som han selv meget præcist betegner som sit misbrugsrum.
Selv om han egentlig er mæt efter to omgange fra McDonalds, kan han alligevel ikke lade være med at skulle have tre mere, da det giver ham et rush og følelsen af ro og tilfredshed. Lige indtil selvhadet over ikke at have kunnet begrænse sig rammer ham, og han igen må overspise for at dulme angsten og utilfredsheden med sig selv.
For Stefan begyndte sin massive overvægt for alvor, da han for godt ti år siden mistede sin plads som kokkeelev og i stedet købte sig en computer og begyndte at spise junkfood døgnet rundt. I to år i træk blev han valgt som Årets kunde hos Just Eat, og i løbet af to år havde han taget 200 kg på. Siden har vægten svinget op og ned, men i den sidste ende altid opad og pænt højere end 300 kg.
I takt med, at Stefan i programmet ikke taber sig, men at endnu flere kilo i stedet kommer til og håbet om en fedmeoperation fortoner sig, bliver Stefan ikke blot tykkere, men også fysisk dårligere, og hans krops signaler om, at den er på vej til at stige af tydeligere og tydeligere. I en grad så han og moren begynder at planlægge hans begravelse.
Og selv om Stefan både er sympatisk, begavet, omgivet af gode venner, naboer og en omsorgsfuld egen læge samt fuld af fortrydelse over at have spist så meget, så fremstår han helt forsvarsløs og uden kontrol overfor trangen til at overspise.
Men stillet over for, at døden realistisk set vil banke på døren i en meget, meget nær fremtid, begynder Stefan for alvor at spekulere over, hvad det er inden i ham selv, som gør, at han ikke kan stoppe med at spise. Hvorfor er han fuld af sorg og nogle gange stærk vrede?
"Man må jo vide, hvor man kommer fra, for at vide, hvor man skal hen," forklarer Stefan, da han begynder at grave i sin fortid i kommunens arkiver og journaler, som afslører en barndom fuld af mangeårige og tæt på fatale omsorgssvigt fra sin depressive mor, som er diagnosticeret med borderline.
I slutningen af programmet bliver Stefan og hans læge, Lukasz Kamionka, enige om, at Stefan har brug for psykologisk hjælp. Hvordan det kommer til at gå kan man kun håbe på, at TV 2 følger.
Når den ellers forpinte, skamfulde, skyldbetyngede, selvforagtende og derfor i et vist omfang også sky Stefan har valgt at medvirke i programmet, skyldes det ifølge ham selv, at han ønsker at forsøge at bidrage til mindre fordomsfuldhed overfor svært overvægtige.
Ikke fordi han synes, det er ikke er ham selv, der har truffet nogle gale valg, men fordi det omgivende samfunds eventuelle fordømmende blikke og nedladende kommentarer gør ondt, og også fordi disse blikkes væmmelse og foragt kun ansporer til endnu flere tvangsprægede overspisninger for de ramte, som sporenstregs vil forsøge at dulme deres flovhed og skam med mere mad.
"Og uanset hvad, så kan man jo se, at flere og flere bliver overvægtige, så man skal jo have fundet ud af, hvordan man løser problemet. Og måske skulle man prøve at se på, hvordan man kunne hjælpe mig, før det kom så vidt,” siger Stefan, hvis praktiserende læge siger, at det har været vanskeligt at få den rette hjælp til Stefans tvangsoverspisninger.
Men Stefans mission lykkes. Både han og programmets tilrettelæggere får slået fast med syvtømmersøm, at overspisning kan være en sygdom. En smertefuld, livsfarlig, ødelæggende og nogle gange galopperende sygdom, som kræver kompetent hjælp fra sundhedsvæsnet, og hvor det er både ondt og dumt at forlange, at de ramte bare kan spise lidt mindre og knytte sylten lidt mere.