Neurologiske sygdomme og depression er tæt forbundet

Neurologiske sygdomme som demens, sclerose og epilepsi har ofte depression som en uvelkommen følgesvend. Forskningen viser, at der er en klar sammenhæng, siger psykiater Lars Kessing.

Forskere og klinikere har muligvis altid haft det på fornemmelsen, og med de seneste års forskning er det blevet mere og mere tydeligt. Én sygdom i hjernen øger risikoen for, at hjernen belastes af endnu en sygdom. Mest tydelig er sammenhængen mellem en række neurologiske sygdomme og depression. Forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital kunne i foråret eksempelvis pu­blicere en undersøgelse, der viste, at mænd med en tidligere depression er i dobbelt så høj risiko for at udvikle demens som mænd uden tidligere depression.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Journal of Affective Disorders, har forskerne undersøgt sammenhængen mellem depression og demens blandt knap 600.000 danske mænd

Svær depression øger risikoen

Studiet er baseret på data fra Den Danske Sessionsdatabase, og analyserne af det omfattende datasæt viste desuden, at mænd, der havde indløst mange recepter på anti-depressiv medicin, var i størst risiko for at udvikle demens. Et fund der, ifølge forskerne, tyder på, at sværere tilfælde af depression øger risikoen yderligere.

”Vi tror, at der både kan være biologiske årsager og livsstilsændringer bag den sammenhæng mellem depression og demens, som vi har fundet. En depression kan føre til biologiske ændringer såsom ændringer i hjernen eller en betændelsestilstand i kroppen, som så kan øge risikoen for udviklingen af demens,” fortæller Emma Neble Larsen, der sammen med Mathilde Marie Brünnich Sloth er førsteforfatter til studiet. Begge er forskningsårsstuderende på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet.

”En anden mulig forklaring er, at en depression kan betyde, at man ændrer livsstil og begynder at drikke mere alkohol, ryge eller være fysisk inaktiv, hvilket også kan øge risikoen for, at man udvikler demens,” siger Emma Neble Larsen.

Det danske studie omfatter kun mænd, men andre studier har tidligere vist, at samme sammenhæng mellem depression og demens ser ud til at gøre sig gældende blandt kvinder.

”Den afgørende læring fra vores studie må være, at klinikere skal være opmærksomme på depressionshistorik blandt personer med symptomer på demens – og sammenhængen mellem depression og demens. Der findes ikke en kur for demens, så tidlig behandling er afgørende,” siger Emma Neble Larsen.

Ser det hos patienterne

Overlæge og leder af Klinisk Forskningsenhed i Hukommelsesklinikken på Rigshos­pitalet Kristian Steen Frederiksen, nikker genkendende til studiets resultater.

”Vi har i mange år vidst, at der var en sammenhæng mellem demens og depression. Men det er svært at vide, hvad der er hønen og ægget. Er det depressionen, der medfører demens, eller demensdiagnosen, der fremkalder en depression? Det kan være svært at skelne, for symptomerne ligner hinanden,” siger Kristian Steen Frederiksen.

I sit daglige arbejde på Hukommelsesklinikken ser han ofte patienter, der skal udredes for, om de har demens.

”Vi har ikke nogen 100 procent sikker metode til at dokumentere, om en patient har demens eller depression. Så vi snakker med patienterne og lytter til, hvilke symptomer de har. Og i nogle tilfælde laver vi udvidede undersøgelser, som for eksempel en undersøg­else af rygmarvsvæsken, som kan hjælpe,” fortæller han.

Tendensen er tydelig

Og demens er ikke ene om at være forbundet med depression. I de senere år har flere og flere videnskabelige studier peget på en sammenhæng mellem en række neurologiske sygdomme og depression.

For eksempel har flere undersøgelser dokumenteret sammenhængen mellem multipel sclerose (MS) og depression. I et canadisk studie havde eksempelvis hver fjerde 18-45-årige MS-patient en depression, hvilket er en fordobling i forhold til baggrundsbefolkningen. Og en dansk undersøgelse fra Psykiatrisk Center København har tilsvar­ende vist, at patienter med en MS-diagnose har 4,75 gange så stor sandsynlighed for at få udskrevet antidepressiv medicin som en kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen.

En undersøgelse fra Rigshospitalets Epilepsi­klinik har vist, at epilepsipatienter ofte går i lang tid, før der findes en virksom behandling – og det skubber til kognitive problemer som blandt andet depression. Derfor er Epilepsiklinikken nu gået i gang med et studie, hvor de ved hjælp af forskellige markører som angst, depression og kognitive problemer forsøger at forudsige prognosen for nyligt diagnosticerede epilepsipatienter. Håbet er, at blandt andet begyndende depressioner kan forebygges.

Forventet sammenhæng

Ved Psykiatrisk Center København i Region Hovedstaden forsker professor, overlæge og dr.med. Lars Kessing som psykiater netop i sammenhængen mellem neurologiske sygdomme og depression, og han fortæller, at det ville være underligt, hvis der ikke var en sammenhæng, når de neurologiske og psykiatriske sygdomme forekommer samtidig.

”Vi ved, at en depression giver en større risiko for at få en række neurologiske sygdomme som sclerose, apopleksi, epilepsi, Parkinsons sygdom og demens. Mellem 20 og 40 procent af patienter med disse sygdomme vil få en depression et halvt år efter, at de er blevet diagnosticeret med den neurologiske sygdom. Det er en tre til femdobling i forhold til normalbefolkningen. En neurologisk sygdom er udtryk for en dys­funktion i hjernen og kan sidde i områder i hjernen, der skubber til udviklingen af en depression – for eksempel præfrontal cortex eller temporallapperne. Samtidig er det en stressfaktor i sig selv at få en sygdom, og det øger også risikoen for at udvikle en depression,” siger Lars Kessing.

Samarbejde er nødvendigt

For Lars Kessing er det afgørende, at man tager konsekvensen af den efterhånden veldokumenterede sammenhæng mellem neurologiske sygdomme og depression – og indretter behandlingen på landets hospitaler derefter.

”Neurologerne skal være opmærksomme på, at der er en øget risiko for, at deres patienter får en depression, for det påvirker både patienternes succes med genoptræningen – for eksempel ved stroke – og er også afgørende for patienternes livskvalitet. Samtidig skal psykiaterne også være opmærksomme på deres patienter og holde øje med, om de udviser tegn på neurologiske sygdomme som for eksempel Parkinsons sygdom og epilepsi, som de skal i behandling for.” siger Lars Kessing.

Både på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, og Aarhus Universitetshos­pital er der eksempler på, at neurologer og psykiatere er gået sammen om fælles projekter i klinikken og forskningen for at styrke behandlingen af patienter med neurologiske sygdomme og depression.