Boom af mindre børn går overdrevent op i skønhedspleje: Ekspert slår alarm

En ny generation har kastet sig over skønhedsprodukter tidligere end nogensinde før. Børn helt ned til seksårsalderen begynder at gå op i hudpleje, sminke, neglepleje og ansigtsmasker. Læge og ekspert advarer imod børnenes overdrevne brug og prøver at få myndighederne i tale. I USA og England ses en stigning i patienter med kontakteksem.

Cæcilie Johansen er læge og har skrevet ph.d. om graviditet og psoriasisbehandling. Hun er også formidler med 38.000 følgere på sin Instagram-profil makeupandmedicine.dk, hvor hun formidler om sund hud, hudpleje, laser og eksempelvis laserbehandlinger. Som ekspert og formidler på området oplever hun en mærkbart tidligere debut for interessen omkring skønhedsprodukter – børn helt ned til seksårsalderen begynder at gå op i hudpleje, sminke, neglepleje og ansigtsmasker: Førhen opstod opmærksomheden omkring hudpleje og kosmetik ifølge lægen først omkring 15 til 20 års-alderen, men nu er den altså rykket helt tilbage til de tidlige folkeskoleklasser.

Inspirationen hos de såkaldte ’Sephora-kids’ kommer især fra det sociale medie TikTok, hvor kendte og influencers viser deres lange og omfattende hudplejerutiner. Både hudeksperter og praktiserende læger har nu fået en ekstra opgave, når det kommer til at bistå med råd og vejledning om børn og pre-teens med hudproblemer forårsaget af hudpleje og makeup, mener Cæcilie Johansen.

”Der er en stor gruppe af helt unge børn, der er blevet overdrevent optaget af hudpleje og kosmetik på trods af, at de er i en alder, hvor deres hud ikke har udviklet pigmentforandringer, solskader og rynker som hos voksne. Forældrene til de her børn er ofte desperate, for de mangler detailviden om produkterne, mens børn bliver inspireret af indhold på sociale medier, hvor de hele tiden bliver eksponeret for et overforbrug af forskellige produkter,” siger Cæcilie Johansen, som dog også mener, at der er noget positivt at spore i udviklingen.

”Det er dejligt, at de unge bliver bevidste om at passe på deres hud, og at de har opdaget det med solcreme. At man skal praktisere solbeskyttelse, hvis man vil passe godt på sin hud. Det skal bare ikke udvikle sig til en fiksering omkring huden.”

Udslæt og gråzoner

Cæcilie Johansen påpeger, at man allerede i USA og England ser en stigning i patienter med kontakteksem, både den irritative og den allergiske af slagsen.

”Der opstår perioalt dermatit i kølvandet på overforbrug af skønhedsprodukter, for man kan forstyrre mikrobiotaen på huden og hudens pH, således at den danner et udslæt omkring kropsåbninger. Det ser vi også hos børn. Flere børn på mine børns skole er ’Sephora-kids,’ og jeg har bemærket tilfælde af perioralt dermatit hos dem.”

Perioral dermatit er en hudlidelse, der ofte viser sig som rødme, knopper og små blærer omkring munden.

Bruger man flere forskellige hudprodukter, som det er tilfældet hos mange influencere på TikTok, er der også cocktail-effekten af potentielt hormonforstyrrende stoffer i hudprodukter sammen med andet hormonforstyrrende i eksempelvis madrasser, tøj og fødevarer. Få ingredienser er farlige i sig selv, påpeger Cæcilie Johansen. Men der findes ingredienser, der ikke egner sig til barnehud, som eksempelvis salicylsyre. Dog er den god til at forebygge akne og kan i bestemte tilfælde anbefales af en dermatolog sideløbende med medicinsk behandling.

”Det kan derfor være fint nok med stoffet til en 14-årig, der lider af akne. Men det skal ikke bruges bredt. Og børn bør ikke bruge eksfolierende syre eller rynkecremer, som indeholder A-vitamin. En fugt-serum er ok til 13 til 14-årige, en mist bestående af kildevand er også fint, men vi kommer meget hurtigt ud i gråzoner, når man skal vejlede her, og mange indholdsfortegnelser er i dag ikke altid tilstrækkeligt specifikke i forhold til råmaterialernes potentielle indhold af allergifremkaldende stoffer,” siger Cæcilie Johansen.

De faglige selskaber bør rykke

Praktiserende læger bør rådgive børn med udslæt til at skære ned på brugen af hudprodukter øjeblikkeligt.

”Brug kun noget, der er allergicertificeret og svanemærket. Har man udviklet perioralt dermatit, skal man ’hud-faste,’ som er en god måde at nulstille huden, ud over eventuel medicinsk behandling. DSAM’s generelle dermatologiske retningslinjer er fine, men man skal heller ikke være bleg for at henvise til hudlæge, når der er mistanke om allergi,” siger Cæcilie Johansen, der selv har siddet i praksisklinik som KBU-læge. Hun mener i øvrigt, at også de faglige selskaber bør tage têten.

”Vi står lidt magtesløse som fagpersoner, når vi ikke har noget fra myndighederne at læne os op ad. Derfor tænker jeg, at det kunne være fantastisk, hvis Dansk Dermatologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin i fællesskab kunne lave vejledninger om hudpleje til børn, mens vi venter på Miljøstyrelsen og EU.

”Desværre forestiller jeg mig, at Dansk Dermatologisk Selskab (DDS) ikke har kapaciteten til at rykke på det her område på nuværende tidspunkt. Kapaciteten i DDS er begrænset af en bestyrelse, som først og fremmest skal udforme og opdatere de kliniske retningslinjer, mens praktiserende hudlæger helt forståeligt mest koncentrerer sig om ydelser, der er dækket af sygesikringen,” siger hun.

Behov for EU-certifikat

Cæcilie Johansen har rettet henvendelse på både nationale og internationale niveauer for at skabe noget vejledning på området. Hun ønsker sig en EU-mærkning, der kan guide forbrugeren til at gennemskue, om et produkt bør bruges af børn, eksempelvis ved en aldersmærkning som 15+ eller 18+. Hun har også skrevet til Miljøstyrelsen med et forslag til en vejledende tekst.

”Det er slet ikke nok, at der som nu blot er en opdatering på hjemmesiden, hvor der står, at ’børn må ikke bruge cremer henvendt til voksne,’” siger Cæcilie Johansen, som også er i kontakt med EU om at ændre kosmetikloven, så der med hudplejeprodukter bliver mulighed for en europæisk certificering. Cæcilie Johansen er aktuelt i kontakt med EU-parlamentsmedlemmer om, hvordan en sådan EU-regulering kunne udformes. Kosmetikforordningen i EU udstikker de regler, personlige plejeprodukter (alt til hud, hår og negle, red.) skal leve op til. Det gælder ifølge Miljøstyrelsen for alle kosmetiske produkter, der findes på markedet i EU.

”Hvis der var europæisk enighed om en mærkning, som vi allerede ser på tandpastatuben eller på energidrikken med højt koffeinindhold, så var vi allerede nået langt. Det ville være brugbar vejledning til forbrugerne, og det ville også hjælpe forældre, dermatologer og praktiserende læger,” siger Cæcilie Johansen.

”Det er slet ikke nok, at der som nu blot er en opdatering på hjemmesiden, hvor der står, at ’børn må ikke bruge cremer henvendt til voksne,’” siger Cæcilie Johansen, som også er i kontakt med EU om at ændre kosmetikloven.

Mærkninger hjælper ikke

Man kan i dag som forbruger kigge efter Svanemærket og EU-blomsten (dog primært på rengøringsmidler), som forholder sig til, at produkterne ikke indeholder allergifremkaldende eller miljøbelastende stoffer. AllergyCertified-mærket forholder sig til allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, og Astma-Allergi Danmark forholder sig primært til allergifremkaldende stoffer.

”Men mærkninger af den type hjælper ikke på den aktuelle problematik omkring, at børn forbruger produkter, som ikke egner sig til en barnehud,” siger Cæcilie Johansen.

”Dette er til voksne”

Cæcilie Johansen må siges at være en læge, der er aktiv inden for sit fremtidige speciale, dermatologien, og dét endda på vidt forskellige platforme. Fra de sociale mediers glitrede univers til den internationale politiks bonede gulve.

”Jeg lægger sponsoreret indhold på Instagram og får ofte spørgsmålet, hvilken rolle jeg selv spiller som formidler med interesse for hudpleje og skønhed. Og jeg mærker, at ’Sephora-kids’ er blevet et fænomen, så jeg er begyndt at skrive ”Dette er til voksne’, når jeg eksempelvis lægger opslag op om kemisk peeling eller laserbehandling. Det samme gælder Botox og A-vitamin, det egner sig heller ikke til børn. Jeg prøver at gå til det med stor samvittighed,” siger Cæcilie Johansen. 

Artiklen har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift til almen praksis