"Jeg ved, at der lige nu sidder kvinder og håber på, at Enhertu bliver godkendt til deres behandling. Flere af dem er unge og har mindre børn, og de har ikke andre behandlingsmuligheder," siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Skelsættende afgørelse på vej: Får brystkræftpatienter endelig lov til at få livsforlængende medicin?
Danmark står over for en potentiel ændring i behandlingen af HER2-low brystkræft, som mange kvinder med brystkræft har. Medicinrådet forventer, at det på onsdag 20. marts vil afgøre, om kvinder med uhelbredelig brystkræft af denne type kan anbefales at få den livsforlængende behandling Enhertu på statens regning.
I den seneste tid har Sundhedspolitisk Tidsskrift skrevet om brystkræftpatienter som Lena Rosenkilde og Ditte Giese, der begge betaler for den livsforlængende medicin Enhertu på et privathospital. De kan nemlig ikke få medicinen i det offentlige sundhedsvæsen, så længe den ikke er anbefalet af Medicinrådet.
Og kvinderne har ventet længe på, at Medicinrådet behandler sagen. Men på onsdag 20. marts forventes Medicinrådet endelig at afgøre, om Enhertu kan bruges som standardbehandling for nogle kvinder med uhelbredelig brystkræft af typen HER2-low, der har spredt sig.
Forsøg viser, at kvinderne i gennemsnit lever omkring et halvt år længere med Enhertu end med de behandlinger, der er sammenlignet med.
"Jeg ved, at der lige nu sidder kvinder og håber på, at Enhertu bliver godkendt til deres behandling. Flere af dem er unge og har mindre børn, og de har ikke andre behandlingsmuligheder. For dem betyder det alverden at få så meget tid som muligt med deres familier," siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Enhertu er allerede godkendt til kvinder med HER2-low brystkræft i blandt andet Sverige og Norge. Både læger og patienter har kritiseret, at kvinder i Danmark er ringere stillet end kvinder i andre lande.
Betaler selv for medicinen
Konsulent og brystkræftpatient Lena Rosenkilde, som bor med sin søn på Østerbro i København, har tidligere fortalt til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at hun selv betaler for sin kræftmedicin på et privathospital. Lena Rosenkilde blev i 2021 diagnosticeret med HER2-low østrogenreceptor-positiv (ER+) metastatisk brystkræft – en diagnose, der har en median overlevelse på 3,5 år. Gennem de seneste 10 måneder har hun betalt af egen lomme for at modtage behandling med Enhertu.
Journalist og debattør Ditte Giese fik konstateret HER2-low brystkræft i 2019, som siden er blevet uhelbredelig. Flere af hendes kendte venner fik startet en indsamling, og i februar i år havde over 2.000 mennesker doneret nok penge, så hun kunne få de første ni behandlinger på et privathospital.
Også andre kvinder, som ikke har været fremme i medierne, betaler af egen lomme. Det koster dem i omegnen af en million kroner.
"Nogle opretter en indsamling, indfrier deres pensionsopsparing eller må sælge huset for at få råd til behandlingen. Har man ikke den mulighed, kan man ikke gøre andet end at håbe på, at Medicinrådet godkender. Det er en enorm følelsesmæssig belastning. Kvinderne er naturligvis frustrerede, fordi deres egen onkolog har anbefalet dem behandling med Enhertu og måske endda forgæves har søgt den regionale lægemiddelkomite om lov til at bruge det," siger Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen, til Kræftens Bekæmpelse.
På baggrund af overbevisende resultater, der kom i juli 2022 (studiet DESTINY-Breast04), har brystkræftlægerne i Danish Breast Cancer Group (DBCG) allerede skrevet Enhertu ind i deres evidensbaserede behandlingsvejledning – med det forbehold, at medicinen endnu ikke er godkendt.
Medicinen er allerede anbefalet af Medicinrådet til patienter med brystkræft af typen HER2-positiv, og erfaringerne herfra viser, at behandlingen ikke giver flere bivirkningerne end anden kemoterapi.
Om HER2-low
Omkring halvdelen af alle kvinder med brystkræft har en sygdom med et lavt HER2-udtryk, som man derfor kalder HER2-low. Tidligere blev disse kvinder kategoriseret som HER2-negative.
HER2 receptorer findes på cellerne. De fortæller cellerne, hvornår de skal vokse, og hvornår de skal holde op med at vokse. Den normale celle har få receptorer, hvorimod cellen, der er HER2-positiv, har mange receptorer. Er man HER2-positiv, bliver cellerne overstimuleret og kan vokse ukontrolleret, hvilket kan føre til kræft.
Er man blandt de 10-15 procent, der er HER2-positiv - og får man et tilbagefald af sin sygdom efter at have modtaget behandling – kan man som tidligere nævnt i artiklen i dag tilbydes behandling med Enhertu.
Enhertu er et såkaldt antistoflægemiddelkonjugat og er et målrettet lægemiddel, der binder sig til HER2-receptorer, trænger ind i dem og frigiver et stof, der dræber dem.
Et stort internationalt studie, DESTINY-Breast04, og som blev præsenteret i 2022, har imidlertid rykket ved forståelsen af HER2-status. Og herfra er det gået stærkt. Studiet viste, at kvinder med metastatisk brystkræft havde effekt af behandlingen med Enhertu, selvom de patologiske analyser af deres tumor viste, at de havde et lavt HER2-udtryk. Enhertu havde en markant livsforlængende effekt og færre bivirkninger sammenlignet med kemoterapi. Det er den gruppe, som udgør den nye kategori, og som nu defineres som HER2-low.
På baggrund af studiet blev Enhertu godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur EMA til behandling af HER2-low. Siden er lægemidlet blevet anbefalet i en række europæiske lande. Men i Danmark er Enhertu kun godkendt til den gruppe brystkræftpatienter, der er HER2-positive, mens den nye gruppe (HER2-low), der udgør omkring halvdelen af alle danske kvinder med brystkræft, ikke kan få behandlingen finansieret af staten.
Prisen på Enhertu afhænger af kropsvægt og den dosis, der er brug for. Der gives typisk tre til fire doser per behandling hver tredje uge. Dermed løber medicinudgiften alene op i en pris på cirka 800.000 kroner til 1,1 millioner kroner årligt.
Relaterede artikler
Privathospitalet AROS, der tilbyder kræftbehandling uden for det offentlige, får flere og flere he
Næsten 2.000 mennesker har nu samlet penge nok ind til, at journalist og debattør Ditte Giese kan
Lena Rosenkilde har fået sit tredje afslag på behandling med Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DX
Lægemiddelstyrelsen har anmeldt 26 dansksprogede hjemmesider for ulovlig medicinhandel. Størstedel
Fra 1. november kan alle norske kvinder med HER2-low brystkræft blive behandlet med brystkræftmedi
Danske Lena Rosenkilde var løbet tør for gode behandlingsmuligheder mod brystkræft, da hun valgte