Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi mangler én samlet motor, som kan drive udviklingen af det nære sundhedsvæsen frem. Der er brug for, at vi samler ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (Soc.)

Danske Regioner kommer med kontroversielt forslag til helt ny indretning af sundhedsvæsenet

Danske Regioner ryster posen. De er klar med et kontroversielt forslag til en helt ny indretning af det danske sundhedsvæsen. Og ansvaret for hele sundhedsvæsenet skal samles ét sted - hos regionerne.

Ansvaret for alle landets patienter - om de så eksempelvis er ved at blive opereret for kræft på et hospital, får behandling for type 2-diabetes hos den praktiserende læge, får hjælp af en sygeplejerske i hjemmet eller bliver genoptrænet i et sundhedscenter – skal samles under samme tag, mener Danske Regioner.

"Vi mangler én samlet motor, som kan drive udviklingen af det nære sundhedsvæsen frem. Der er brug for, at vi samler ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (Soc.)

I marts blev Sundhedsstrukturkommissionen nedsat af regeringen. Kommissionen skulle tage fat om roden på sundhedsvæsenets problemer med ventetid, manglende hænder og store geografiske forskelle på behandlingstilbud. Sundhedsstrukturkommission skulle fordomsfrit opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet, og i foråret ventes kommissionen at komme med sin rapport. 

Med rapporten "Samlet og sammenhængende – en motor på udviklingen af det nære sundhedsvæsen" sætter Danske Regioner allerede nu ild til debatten om sundhedsvæsenets fremtidige indretning.

"Det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen, at en kommende sundhedsstrukturreform sikrer et samlet ansvar for hele kæden af sundhedsydelser, samt at der sikres samlet lovgivning og samlet budget," skriver Danske Regioner.

"Udvikling har været forsømt"

De danske hospitaler behandler i dag 260.000 flere patienter om året end for bare 10 år siden.

Derfor er der brug for, at udviklingen i sundhedsvæsenet uden for hospitalerne kommer op i et helt andet tempo end i dag, mener Anders Kühnau,

"Udviklingen i de nære sundhedstilbud har været forsømt - alt det, der skulle holde os raske længst muligt, forebygge forværring af sygdom, få os på højkant igen efter længerevarende sygdomsforløb og gøre det tæt på eller helt hjemme hos borgeren. Det skyldes ikke mindst sektoropdeling og dårlige incitamenter," siger han.

"Vi har indrettet sundhedsvæsenet på en måde, hvor hver sektor fokuserer på hver deres del af ”leverancekæden” i stedet for på helheden. Og for patienterne betyder det, at de kan opleve et sundhedsvæsen, som ikke hænger ret godt sammen. Vi mangler én samlet motor, som kan drive udviklingen af det nære sundhedsvæsen frem," siger han.

Danske Regioner har selv erfaret, at et klart placeret ansvar for en opgave og stærke økonomiske incitamenter er en enorm drivkraft.

"Det er svært at forestille sig, at sygehusvæsenet havde oplevet samme udvikling af de ambulante tilbud og kortere indlæggelsestid, hvis ansvaret for henholdsvis sengepladser og de ambulante funktioner var fordelt på to forskellige sektorer. Samme tilgang bør vi have til udviklingen af sundhedsvæsenet uden for hospitalerne. Et stærkt incitament til at udvikle det nære sundhedsvæsen forudsætter, at samme aktør har ansvar for både hospitaler og aktiviteter i det nære sundhedsvæsen," står der i rapporten.

Barrierer

I dag er sundhedsområdet opdelt i forskellige love – en sundhedslov, en psykiatrilov og en servicelov – og det skaber barrierer for de ansatte, som ikke kan dele data, økonomi eller ansvar om patienter, som har forløb på tværs af sektorgrænserne. Det rammer især ældre borgere, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykisk sygdom.

Forudsætningerne for at skabe én samlet motor i sundhedsvæsenet er derfor for det første, at alle sundhedsopgaver og de facto sundhedsopgaver i serviceloven samles under sundhedsloven, mener Danske Regioner.

Derudover er det nødvendigt, at ansvaret og økonomien for hele sundhedsvæsenet samles under én og samme aktør. 

"Sundhedsvæsenet er jo til for borgerne. Derfor bør systemet også dele interessen i investere i forebyggende indsatser og undgå unødvendige indlæggelser. Det er i de systemer, hvor én aktør har det økonomiske ansvar for både den forebyggende og for den specialiserede del af behandlingen, at vi ser de bedste resultater internationalt. Både i forhold til at sikre sammenhæng for borgerne og i forhold til at udnytte de samlede ressourcer på den smarteste måde," siger Anders Kühnau.

Men hvem skulle så kunne løfte opgaven med at have det samlede ansvar? Ikke overraskende mener Anders Kühnau, at det vil regionerne kunne, fordi de har tilstrækkelig kapacitet, specialisering og demokratisk nærhed til borgerne.

"Vi har fra Danske Regioners bestyrelse opstillet fem centrale principper, som vi mener er afgørende for en for en sundhedsreform. Men der findes flere måder at organisere sig på inden for de principper, og kæden af ydelser, som skal samles under ét ansvar og budget, kan også både være kortere eller længere. Til syvende og sidst er det afgørende, at opgaven ligger der, hvor incitamentet til at sikre tidlige forebyggende indsatser er størst," siger Anders Kühnau.

 

 


Internationale tendenser mod at samle sundhedskæden

I England har man i 2022 gennemført en omfattende sundhedsreform, som inddeler landet i såkaldte ”Integrated Care Systems”, der samler ansvaret for NHS, pleje og nære sundhedstilbud i enheder, der hver dækker en population på mellem en halv til tre millioner indbyggere. Formålet er at skabe mere sammenhængende sundhedstilbud til borgerne. I Spanien har blandt andet Valencia-regionen i flere år haft et integreret sundhedsvæsen med organisationen Ribera Salud, der råder over både sygehuse, sundhedshuse og almen praksis.

Og i Finland har man netop gennemført en stor reform, som samler hele ansvaret og budgettet for sundhedsvæsenet, ældreområdet, det specialiserede socialområde, beredskabet m.v. i nyetablerede regioner med direkte folkevalgte regionsråd. Argumentet er, at man ved at samle finansieringen af sundheds- og socialområdet i samme organisation har skabt et stærkt incitament for at investere i forebyggelse.

Kilde: Danske Regioner

 

 

Danske Regioner mener, at en reform af sundhedsstrukturen bør tage udgangspunkt i følgende fem principper:

  1. Skal sikre et samlet ansvar for hele kæden af sundhedsydelser, så borgerne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen 
  2. Skal sikre et sundhedsvæsen, der har kapacitet og incitament til at drive udviklingen af de nære og forebyggende sundhedstilbud og modvirke geografisk og social ulighed i sundhed 
  3. Skal sikre høj kvalitet i udredning og behandling i hele sundhedsvæsenet 
  4. Skal sikre en decentral struktur med direkte folkevalgt ledelse af sundhedsvæsenet 
  5. Skal begrænse bureaukrati og spild
Kilde: Danske Regioner




Relateret artikel
Del artikler