Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Hvis for få patienter behandles, udvander det overlevelsesgevinsten, og så giver behandlingen ikke rigtig mening. Omvendt kan man også overbehandle, for det er ikke alle, der er egnede til adjuverende behandling,” siger Jon Kroll Bjerregaard.

Odense Universitetshospital når ikke målet for standardbehandling af tarmkræftpatienter

Odense Universitetshospital (OUH) er ikke på samme niveau som andre hospitaler i forhold til at starte supplerende kræftbehandling efter operation for patienter med tarmkræft.

Det fremgår af den seneste årsrapport fra Dansk Kolorektal Cancer Database. Rapporten udgår fra Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

I rapporten bliver der præsenteret syv forskellige målepunkter for kvalitet, og et af disse målepunkter handler om, hvor stor en del af patienterne med tarmkræft, der starter en supplerende kræftbehandling efter operation. Konkret er ordlyden: ”indledt adjuverende onkologisk behandling efter kurativ intenderet tarmresektion, UICC stadium III patienter med koloncancer med en onkologisk kontakt”.

Rapporten viser, at Region Syddanmark er den eneste ud af de fem danske regioner, der ikke lever op til de forventede standarder for behandling af tarmkræft. Dette problem skyldes hovedsageligt, at kun 55,6 procent (10 ud af 18) af patienterne på Odense Universitetshospital (OUH) har påbegyndt den supplerende (adjuverende) kræftbehandling. For at møde kvalitetskravene skal mellem 80 og 90 procent af patienterne have påbegyndt denne type behandling.

Databasens styregruppe konkluderer, at de regionale forskelle i behandling af tarmkræft kan indikere systematiske forskelle i, hvordan behandlingen håndteres. De anbefaler, at de centre, hvor der er en lav andel af patienter, der modtager supplerende behandling, gennemgår deres patienttilfælde. Dette er for at sikre, at den forventede forbedring i overlevelse, som skulle gælde for hele befolkningen, ikke bliver svækket på grund af disse forskelle i behandling.

Udvander overlevelsesgevinst

Styregruppens formand Jon Kroll Bjerregaard forklarer til Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Onkologisk Tidsskrift, hvorfor det er vigtigt, at 80-90 procent af patienterne indleder adjuverende behandling.

”Adjuverende behandling giver en statistisk overlevelsesgevinst, når man behandler en hel population. Hvis for få patienter behandles, udvander det overlevelsesgevinsten, og så giver behandlingen ikke rigtig mening. Omvendt kan man også overbehandle, for det er ikke alle, der er egnede til adjuverende behandling,” siger Jon Kroll Bjerregaard, som er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling.

Da kvalitetsindikatoren for supplerende behandling af tarmkræft først blev integreret i databasen, var ambitionen at inkludere alle (100 procent) patienter i behandlingen. Senere blev målsætningen justeret til 80-90 procent for at undgå situationer, hvor læger føler sig presset til at anbefale supplerende behandling til patienter med alvorlige samtidige sygdomme (komorbiditeter), som reelt set ikke er egnede til sådan en behandling. Ved at fastsætte målet til 80-90 procent, erkendes det, at ikke alle patienter vil være passende kandidater til adjuverende behandling.

I rapporten fra sidste år, som dækkede 2021, levede næsten ingen hospitaler op til de fastsatte mål for ekstra kræftbehandling for tarmkræftpatienter. Men i den nyeste rapport har gruppen, der styrer databasen, besluttet ikke at tælle patienter med en bestemt genetisk fejl (kaldet mismatch repair defekt eller dMMR) med i deres statistikker. Dette skyldes, at der er uenighed om, hvorvidt ekstra behandling hjælper denne gruppe af patienter. Efter at have lavet denne ændring, opfylder de fleste hospitaler nu de krævede mål. Dog er Odense Universitetshospital en undtagelse, da kun 55,6 procent af deres tarmkræftpatienter får den ekstra behandling, hvilket er langt under det ønskede niveau.

Ikke anledning til bekymring

På baggrund af opgørelsen har OUH gennemgået deres patienter og svarer i en kommentar til rapporten:

”Målopfyldelsen på 55,6% vedrører 8 patienter ud af 18, og skyldes at 5 patienter ikke ønsker at modtage behandling efter information og fælles beslutningstagning, 3 patienter ikke kan tilbydes behandling grundet konkurrerende komorbiditet (herunder anden cancer).”

Det svar er acceptabelt, mener Jon Kroll Bjerregaard.

”OUH har haft en del komorbide patienter (patienter med andre sygdomme, red.) og skønnet, at de ikke ville have gavn af behandlingen. Det er vi tilfredse med i styregruppen,” siger han.

Ifølge formanden for styregruppen kan man ikke ud fra årsrapporten konkludere, at der er et systematisk problem på OUH.

”OUH faldt udenfor i år, og i andre år har de været tæt på at opfylde standarden. Vi er tilfredse med, at OUH har gennemgået deres cases, og det giver ikke anledning til bekymring. Hvis tendensen fortsætter, er det noget, vi skal se nærmere på,” siger Jon Kroll Bjerregaard.

Onkologisk Tidsskrift har spurgt cheflæge Stefan Staarup Jeppesen fra OUH’s onkologiske afdeling om rapportens resultater. Han svarer i en mail:

”Vi har af samme årsag også kigget lidt ind i vores egne data. Det er et meget lille datagrundlag, og da der er ikke ret mange patienter i opgørelsen, kan jeg derfor ikke gå i detaljer. Men grundet det lille datagrundlag så skal der ikke mange udsving til, før det påvirker det samlede resultat. Overordnet set er der patienter, der ikke selv har ønsket behandling og en mindre del, der har konkurrerende sygdomme, der gør, at behandling lægefagligt ikke tilbydes. Vi er opmærksomme på udviklingen.”

Del artikler