Rammeoverskridelsen ser ud til at blive på 1,5 procent (140 millioner kroner).
Heino Knudsen (Soc.) og Bo Libergren (Venstre) udgør formandskabet i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN). De to centrale forhandlere har over for Sundhedsmonitor i et debatindlæg fastholdt, at praksissektorens aktiviteter bør ske indenfor de økonomiske rammer, der er aftalt mellem parterne: “Ellers vil det være PLO, der kommer til at prioritere midlerne i det samlede sundhedsvæsen”, skriver de.
Danske Regioner har afslået interview med henvisning til, at der i øjeblikket foregår en dialog mellem parterne.
Peder Reistad er praktiserende læge i Kokkedal og formand for PLO-Hovedstaden. Han har flere kritikpunkter i kølvandet på debatindlægget fra Danske Regioner.
”Hvordan forestiller de sig konkret, at vi skal styre aktiviteten inden for rammen? Vi har som faggruppe 1.675 klinikker i hele Danmark, og af hensyn til konkurrenceretten er PLO som organisation, som det er lige nu, afskåret fra at give medlemmerne konkret vejledning om, hvordan vi kan ’holde os inden for rammen’ eller ’justere aktiviteten’. Det er overenskomstens parter RLTN og PLO, der i fællesskab følger udviklingen og i fællesskab skal finde løsninger,” siger PLO-lokalformanden.
Et udbrud af streptokokinfektioner har alene øget praktiserende lægers aktivitet med, hvad der svarer til 0,24 procent af den økonomiske ramme for 2023. Efterspørgslen efter fedmemidlet Wegovy har alene genereret meraktivitet for et beløb, der svarer til 0,74 procent af rammen, skriver PLO. Til og med juli 2023 har 79.000 patienter fået udskrevet Wegovy – 87 procent af dem i almen praksis. Ved udskrivelse af Wegovy er der behov for én konsultation inklusiv blodprøve i forhold til at afgøre, om en ordination er relevant. Én efterfølgende konsultation om instruktion af brug, opfølgende konsultation efter én måned og herefter tre yderligere statuskonsultationer følger årligt. Det er altså seks konsultationer årligt samt en blodprøve forbundet med det meget omtalte og hypede slankemiddel.
Prognose-notatet fra PLO konstaterer også, at der har været en øget anvendelse af almen praksis til blodprøvetagning. Det er en udvikling, der har stået på siden coronakrisen, hvor der ”tilsyneladende i nogle regioner er opstået en praksis for at udflytte blodprøvetagning til almen praksis,” som det står formuleret i notatet.
Der forventes i 2023 cirka 23 procent flere blodprøver i forhold til 2019 og en stigning på 17 procent i forhold til 2019-2022. Det svarer til 547.000-742.000 ekstra blodprøver, og det vil i 2023, hvis tallene fortsætter som nu, medføre en meraktivitet på mellem 114-155 millioner kroner, fremgår det af notatet fra PLO.
Nedsat aktivitet er muligvis ikke engang lovligt
Tilbage står også spørgsmålet om, hvorvidt en nedsat aktivitet overhovedet er lovlig.
I øjeblikket er PLO ifølge Peder Reistad ved at undersøge, om man som organisation overhovedet må opfordre kolleger til at justere aktiviteten, eller om det er i konflikt med konkurrencelovgivningen. ”Lige nu har vi ingen mulighed for at ’holde os indenfor rammen’ eller ’justere aktiviteten’, som Danske Regioner vil have os til,” siger PLO-lokalformanden.
Også PLO-formand Skadborg skriver i en orientering til sine medlemmer, at det ikke p.t. kommer på tale at skrue ned for aktivitet:
”Som landets konkurrencelovgivning er, kan PLO efter alt at dømme ikke ensidigt opfordre sine medlemmer til at begrænse aktiviteten. Hvis vi alligevel gør dette, risikerer vi et alvorligt retligt efterspil. Vi er i færd med at undersøge rammerne for, hvor meget vi må. Indtil da har vi besluttet, at vi hverken centralt, regionalt eller på andre niveauer vil opfordre til prioriteringer af aktiviteterne i almen praksis,” skriver Jørgen Skadborg.
Honorarloft tager ikke højde for opgaveglidning
Når opgaverne vokser hos almen praksis, skyldes det ifølge flere praktiserende læger, at der sker en øget opgaveglidning fra hospitalerne.
”Der er praktisk talt ingen afgræsning af, hvilke opgaver almen praksis skal løse, og hospitalerne finder på flere og flere opgaver, som de synes, at vi skal overtage. Vi bliver jo ellers skudt i skoene, at vi indlægger for mange borgere, og ikke gør nok for at undgå de såkaldt ‘forebyggelige indlæggelser’. Det kan dreje sig om børn i behandling med amfetaminlignende produkter for ADHD, det kan handle om alle patienter med knogleskørhed eksempelvis. Det handler også om alle de opgaver, vi skal udføre, inden vi kan få lov til at henvise patienten til hospitalet,” siger Peder Reistad.
Hovedstadens formand bliver suppleret af sin kollega fra Region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, der er praktiserende læge i Odense:
”Hver gang, jeg hører professorer og sundhedsøkonomer som Mickael Bech eller Jakob Kjellberg vise slides om, hvor meget sygehusene laver, så stopper slidene i 2018. Siden kom corona og nærhedsfinansieringen, der animerer til at afvise patienter på sygehusene. Vi mærker presset i almen praksis. Patienter afvises på sygehusene med råd om, at vi som praktiserende læger i stedet gør dette eller hint. Vi er nede på en gennemsnitlig liggetid på 2,5 dag på hospitalerne. Der findes ikke andre lande i verden, hvor dette er muligt,” siger Birgitte Ries Møller.
Hun har på sin LinkedIn-profil udtrykt sig i særdeles stærke vendinger om Danske Regioners handlen i den aktuelle sag:
”Skuffelsen i faget over, at Danske Regioner melder hus forbi, og ikke vil øge rammen er massiv. Det vil skade samarbejdet meget,” har hun skrevet.
Peder Reistad finder også loftet uhensigtsmæssigt, da en nedsat aktivitet i almen praksis vil kunne mærkes på sygehusene og dermed blot skabe en endnu større regning fra en adresse på den anden side af sektor-grænsen:
”Hvordan forestiller de sig at aktiviteten vil udvikle sig i sekundærsektoren, hvis vi skal stramme livremmen i primærsektoren? Det vil give et øget pres på sekundærsektoren, til udgifter der ligger langt, langt over udgiften i almen praksis, så jeg synes, at det er udtryk for silotænkning,” siger Peder Reistad med henvisning til LEON-princippet, der angiver, at patienter skal behandles på det laveste effektive omkostningsniveau og tilføjer:
”Det er fint nok med en ramme, vi skal bare sætte den så højt, at der er plads til den nødvendige udvikling, når eksempelvis antallet af ældre og kronisk syge borgere stiger. Og der skal være plads til at justere den, når vi eksempelvis rammes af ekstra opgaver, som ingen havde forudset, sådan som det skete, da Wegovy kom på markedet i starten af året.”
Men regionerne har vel ikke ubegrænsede midler, så de bare kan hæve et loft, uden at det går ud over andre tiltag?
”Nej, men hvis centraladministrationen og Danske Regioner mener alvor, når de taler om, at meget mere skal ud i det nære, så er de jo nødt til at flytte ressourcer derud. Vi kan jo ikke ændre på opgaveløsningen i sundhedsvæsenet og lægge en masse opgaver i en anden sektor, uden at vi også omfordeler økonomien.”
“Hvis man fastholder, at almen praksis skal holde sig indenfor den fastsatte ramme, så bremser det hele vores fælles transformations-dagsorden. Det er udtryk for et manglende helhedsblik, og det skaber uklarhed og tvivl om, hvad regionerne reelt vil. Det er et rigtig ærgerligt signal at sende ud i offentligheden,” siger Peder Reistad.
For de praktiserende læger er konsekvenserne af overskridelsen ifølge RTLN meget begrænset. Det drejer sig alene om en udsættelse af den stigning i honorarerne, de får på grund af den almindelige pris- og lønstigning. ”Der er ikke tale om, at vi sætter honorarerne ned,” beroliger Heino Knudsen og Bo Libergren i deres debatindlæg.
Danske Regioner har som tidligere angivet ikke ønsket at stille op til interview. Det sker med henvisning til, at der i øjeblikket foregår en dialog.
Denne dialog har ifølge PLO-formand Jørgen Skadborg – indtil videre – været frugtesløs:
”Jeg må være ærlig og sige, at det virker meget usandsynligt, at vi kan blive enige om fælles tiltag. Regionerne vil helst sætte vores honorarer ned her og nu, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere,” skriver Jørgen Skadborg i sin opdatering til medlemmerne.
Faktorer, der bidrager til at øge omsætningen i almen praksis:
- ADHD-behandling af 86.000 patienter i medicinsk behandling i praksissektoren er i stigende grad flyttet til almen praksis. En stigning på 47.000 i løbet af 10 år.
- Afviste henvisninger er steget markant siden indførslen af hospitalernes nærhedsfinansiering i 2019. Det medfører betydelig meraktivitet, der viser sig ved, at antallet af korrespondancer fra sygehusene til almen praksis siden 2019 er steget med 30.000 stk. ekstra årligt.
- Aktuel kighosteepidemi. Det er endnu uvist, hvor stort det øgede behandlingsbehov bliver, men det kan blive på niveau med streptokokinfektionen først på året.
- Stigningen i antallet af koncerndrevne klinikker har medført en aktivitetsstigning i almen praksis, idet klinikkernes udgift per patient i 2022 i gennemsnit var 10 procent højere end almindelige klinikker i samme område. Det svarer til en forventet merudgift på 16,8 millioner kroner i 2023.
- Medicin i restordre er en voksende problematik med aktuelt 397 typer af medicin, som forventes at påvirke behandlingen af patienter i Danmark, og som også genererer meraktivitet i almen praksis.
- Praktiserende læger hjælper meget mere til på plejecentre, hvor der nu udføres mange flere besøg af de faste plejecenterlæger.
Kilde: Notat om mulig overskridelse af økonomiramme, PLO
