Eksperter: Forskning af bivirkninger af Pfizer-vaccine er vildledende

Gav nogle leveringer (batches) af Pfizer-vaccinen mod COVID-19 så markant flere bivirkninger, at det kan sammenlignes med at spille russisk roulette? Det hævder tre danske forskere i en ny artikel udgivet i videnskabeligt tidsskrift. En række eksperter mener dog, at artiklen konkluderer på forkert grundlag og er vildledende og pseudovidenskab.

Et stort udsving i antallet af registrerede bivirkninger for forskellige størrelser leveringer (batches) med Pfizer-vacciner bør ifølge forfatterne til artiklen ’Batch-dependent safety of the BNT162b2 mRNA COVID-19 vaccine’ få advarselslamperne til at lyse rødt og føre til yderligere undersøgelser af batchspecifikke bivirkninger.

Artiklen er trykt i European Journal of Clinical Investigation og bygger på danske vaccinedata i perioden 27.12.2020 til 11.01.2022, der er opnået gennem aktindsigt. Forfatterne er Max Schmeling, cand.merc. i logistik, Vibeke Manniche, læge og ph.d. samt dennes ægtemand, Peter Riis Hansen, overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital og klinisk professor i kardiologi ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Artiklens hovedpointe er, at mange bivirkninger er indberettet på en række batches, der alle er på mindre end 100.000 doser. Artiklens pointe illustreres via en figur (se figuren herunder) med 52 undersøgte batches med vacciner, der viser markant flere bivirkninger for små batches i forhold til større batches, hvor der er færre eller slet ingen bivirkninger.

 

”Konklusionen antyder, at der kan være et bacth-afhængigt sikkerhedssignal for BNT162b2-vaccinen (Pfizer-vaccinen, red), og at der er behov for yderligere undersøgelser for at udforske den foreløbige observation og dens konsekvenser,” skriver forfatterne derfor afslutningsvis i artiklen.

Konklusion om ”gode” og ”dårlige” vacciner

Resultatet er foruroligende og bør føre til flere undersøgelser, mener forfatterne.

”Sendinger af samme lægemiddel burde ikke medføre så markante bivirkningsforskelle. Det betyder, at der er noget omkring enten produktet eller proceduren, som ikke har været ensartet ved Pfizers corona-vacciner,” udtaler Vibeke Manniche i en pressemeddelelse, der blev offentliggjort i forbindelse med artiklen.

I pressemeddelelsen skriver de også, at der har været talte om et decideret russisk roulette, hvor nogle danskere har fået en ”god” vaccine, mens andre har fået en ”dårlig”.

”De normale krav til sikkerhed og dokumentation ved nye lægemidler blev tilsidesat, da corona-vaccinerne blev nød-godkendt. Vores studie blotlægger bagsiden af medaljen. Nemlig at graden af bivirkninger ikke på forhånd var tilstrækkeligt kendt og dermed blev det nærmest russisk roulette, hvor nogle fik Pfizer-vacciner med 1000 gange flere bivirkninger end andre, som fik vacciner stort set uden bivirkninger,” udtaler Max Schmeling. Han har i flere omgange henvendt sig til Folketingets Epidemiudvalg for at få iværksat undersøgelser af batchsikkerhed.

Siden artiklen blev offentliggjort den 30. marts 2023 er den ifølge Vibeke Manniche blevet delt over 7.000 gange på Twitter i især Japan, Tyskland, Frankrig og Brasilien. Samtidig har hun beskyldt danske medier for censur og for at være bange for at omtale artiklens videnskabelige fund.

Sundhedspolitisk Tidsskrift dækker vigtig ny forskning, og vi har derfor spurgt en række af landets førende eksperter inden for statistik og epidemiologi, om de kan bakke op om artiklens opsigtsvækkende konklusion.

Tilbagemeldingen lyder enstemmigt - Nej.  

Fejlslutninger

Henrik Støvring, dr.med., ph.d., cand.scient. og seniorforsker ved Steno Diabetes Center Aarhus samt lektor i biostatistik på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet har gennemlæst artiklen. Hans dom er kontant:

”Forfatterne skriver selv, at de ikke kan konkludere kausalitet (årsagssammenhæng, red.) på baggrund af tallene. Alligevel konkluderer de netop det i pressemeddelelsen, hvor de fremstår sikre på kausalitet, selv om det er i direkte modstrid med deres eget udsagn i artiklen, om at studier af denne type ikke kan påvise kausalitet,” siger Henrik Støvring.

Susanne Ditlevsen, professor i statistik ved Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet er enig. Hun fortæller, at en af statistikkens grundregler er, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem association og årsagssammenhæng, som der gøres i artiklen og den medfølgende pressemeddelelse.

”Et eksempel, jeg ofte bruger i undervisningen, er: Når der bliver solgt flere ispinde, er der flere drukneulykker. Betyder det, at det er farligt at spise is, når man skal ud at svømme? Nej, når det er varmt, bliver der solgt flere is, og der er flere, der bader,” siger Susanne Ditlevsen, som tidligere er kåret som årets underviser for sin evne til at formidle svære matematiske og statistiske metoder.

De adspurgte eksperter peger begge på en række dybt alvorlige fejl i artiklens statistiske metode og i datasættet, artiklen bygger på, som vi vil gennemgå i de følgende afsnit. 

Små batches til særligt sårbare grupper

Vil man udlede noget om de enkelte batches, er det ifølge Susanne Ditlevsen nødvendigt at tage højde for andre variable, som for eksempel hvornår i pandemien vaccinen blev givet, hvor megen naturlig immunitet der var i befolkningen samt demografiske forskelle som alder og præ-eksisterende sygdom.

Artiklen tager ikke højde for nogle af delene.

I 2020 var vaccinen fra Pfizer helt ny og en mangelvare på verdensplan, og de første leverancer indeholdt batches, der var relativt små og på under 100.000 doser. Med tiden steg størrelsen på leveringerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift har gennemgået batchnumre og set på tidspunkt for levering, og de små batchnumre, hvor der er mange indberetninger af bivirkninger (blå linje i artiklens figur), korresponderer med at det var de første batches, der blev leveret til Danmark.

I prioriteret rækkefølge blev de første batches med vacciner givet til de tre grupper i samfundet, som blev anset som mest sårbare. Rækkefølgen var:

1. plejehjemsbeboere (antal 42,455).
2. personer på 65 år og ældre som modtager praktisk hjælp og personlig pleje (antal 59.977).
3. personer på 85 år og ældre, som ikke bor på plejehjem eller modtager personlig pleje (antal 98.449).

Derefter blev vaccinerne givet til gruppe 4. som var social- og sundhedspersonale (antal 405.664).

Ekstra mange indberetninger

Der er skærpet indberetningspligt på alle nye lægemidler, og oveni kom stor mediebevågenhed over for den nye vaccine mod COVID-19, den første af sin slags. Derfor blev der især i den først tid indsendt ekstra mange indberetninger, så Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) så hurtigt som muligt kunne fange forskellige bivirkningsmønstre. Det betød også, at hvis en ældre eller i forvejen syg person udviste nogle former for gener i tiden omkring vaccinationerne, så blev det indberettet.

Lægemiddelstyrelsen bekræfter, at de fik ualmindeligt mange henvendelser i den første tid efter, at vaccinen blev indført.

”Lægerne og det øvrige sundhedspersonale skulle indberette alt, hvad de mistænkte som værende bivirkninger, og vi fik rigtig mange indberetninger. Normalt får vi ikke mange indberetninger på i forvejen kendte bivirkninger eller multisyge, fordi det er svært at vurdere, hvad der er årsag til symptomerne, men lige præcis i denne periode fik vi,” siger Line Michan, ph.d. i biologi og farmakologi og enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

Line Michan peger desuden på, at det er en kendt tendens, at sundhedsprofessionelle i højere grad indberetter bivirkninger på sig selv, end den øvrige befolkning gør. Det kan hænge sammen med, at de sundhedsprofessionelle kender indberetningssystemet og har et fagligt udgangspunkt for at mærke, hvordan potentielle bivirkninger kan føles i kroppen.

”Af den grund vil der være flest indberetninger per vaccination for de batches af vacciner, der blev anvendt tidligt i vaccinationskampagnen,” siger Line Michan.

Der er ikke taget højde for nogle af disse faktorer i undersøgelsen, og det gør det umuligt for forfatterne at konkludere det, de gør, siger Susanne Ditlevsen.

”Selvfølgelig skal der korrigeres for alder, sygdomsstatus og om det er sundhedspersonale eller ej, der vaccineres. Der er INTET i undersøgelsen, der siger noget om, hvorvidt det er noget ved selve batchen, der er skyld i forskellige antal bivirkninger,” slår Susanne Ditlevsen fast.

Forkert brug af bivirkningsdata

Et andet alvorligt kritikpunkt er, at forfatterne misfortolker bivirkningsdata.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen, som er den myndighed i Danmark, der har størst erfaring med at arbejde med bivirkningsdata, bruger artiklens forfattere bivirkningsdata forkert. Artiklen tager nemlig ikke udgangspunkt i de 13.635 indberetninger om bivirkninger, datasættet rummer, men vælger i stedet at fokusere på de 43.496 individuelle beskrivelser af bivirkninger. Det er dem, der er opstillet i artiklens figur. Sådan kan man dog ikke arbejde med bivirkningsdata, siger Line Michan:

”Det er vigtigt at skelne mellem de to, fordi nogle bivirkningsindberetninger er meget specifikke, og de har derfor kun én indberetningskode, mens en allergisk reaktion f.eks. kan have rigtig mange undertyper af bivirkninger som kløe, udslæt eller hævelse, som indberetter kan have registreret.”

En indberetning om irritation efter stik med vaccine vil derfor ofte blive registreret som flere individuelle bivirkninger (kløe, hævelse, udslet), og at fokusere på antallet af af individuelle bivirkninger kan derfor give et forkert billede af risikoen ved en given vaccine.

Skævvredne bivirkningsindberetninger

Et andet problem er, at artiklen bygger på et ufuldstændigt datasæt. Der er en naturlig forskydning mellem, at en vaccine bliver indkøbt, til den bliver givet, til lægerne får indberettet eventuelle bivirkninger og til, at de bliver registreret i systemet, som artiklen ikke tager højde for.

De data, artiklen bygger på, er batches med vacciner indkøbt i tidsrummet 27.12.2020 – 11.01.2022, som så er sammenholdt med bivirkningsdata indberettet i samme tidsrum. Det betyder, at der i sagens natur vil være indberettet flest bivirkninger på de først givne vacciner og færre på de vacciner, der er givet nærmere den undersøgte periodes slutdato.

Susanne Ditlevsen mener, at det gør det vanskeligt at konkludere noget som helst ud fra datasættet.

”Hvis de sidste afgivne doser endnu ikke har haft tid til at få indberettet deres bivirkninger, så er data jo inkomplet, og man burde lave en analyse, der tager højde for denne censurering eller indhente bivirkningsdata i et par måneder længere end vaccinedata. I det hele taget mangler der et tidsaspekt i analysen, for man kan ikke se, hvornår de forskellige vacciner er givet,” siger Susanne Ditlevsen.

Lægemiddelstyrelsen bekræfter, at der er tale om et ufuldstændigt datasæt. Der er ikke lavet konkrete opgørelser over det præcise antal bivirkninger indgivet i den i artiklen undersøgte periode, men frem til den 21. marts 2023 er der lavet 37.141 indberetninger til Lægemiddelstyrelsen om bivirkninger i forbindelse med Pfizer-vaccinen.

”Der er en kæmpe skævvridning af datasættet, for vi havde rigtig mange indberetninger på det tidspunkt, som ikke var behandlet, og dem får de ikke med. Det er et ufuldstændigt datasæt, og oven i købet bliver der så arbejdet med datasættet på en lægemiddelvidenskabeligt set forkert måde. Der findes sjældent rigtigt og forkert, men lige her findes der altså en decideret forkert måde at bruge bivirkningsdata,” siger Line Michan fra Lægemiddelstyrelsen.

Hele, halve og ubrugte batch

Et yderligere kritikpunkt går på antallet af ubrugte vacciner og vaccinebatch, som indgår i artiklens datagrundlag, uden at det bliver nævnt.

”Artiklens forfattere begår den synd at lade læseren tro, at det, som tallene i artiklen viser, er doser, der er endt i skuldrene på danskere i det tidsrum. Det er det ikke,” siger Anders Peter Hviid, professor og afdelingschef for Afdelingen for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Han har adgang til de selvsamme batchdata, som artiklen bygger på, og på den baggrund mener han, at der er tale om alvorlig vildledning, når forfatterne ikke nævner, at der indgår vacciner i tallene, som slet ikke er blevet brugt i studieperioden.

Indkøbsdata fra Statens Serum Institut viser, at de 52 batches med vacciner, der henvises til i artiklen, indeholder i alt 10,9 millioner indkøbte vacciner. Af artiklen fremgår det tal dog ikke, kun at der er administreret 7.835.280 vacciner i det undersøgte tidsrum. Det betyder, at der indgår over tre millioner vacciner med i tallene, svarende til 28 procent, der slet ikke er givet som vacciner i den undersøgte periode. Det er problematisk på flere planer.

”De kæder bivirkning sammen med batchbeholdningen, men ikke med antal givne vacciner. Sammenligner du et tidligt batch, hvor 100 procent af beholdningen er blevet brugt, med et batch sidst i deres studieperiode, hvor kun 25 procent af beholdningen er blevet brugt, og der ikke er tid til at indberette noget som helst, ja så bliver det jo skævvredet med en faktor fire. Det giver en stor forskel i absolutte tal, som de slet ikke tager højde for i analysen,” siger Anders Peter Hviid.

Dette kan forklare den gule linje i artiklens figur, der forekommer så godt som bivirkningsfri. Med stor sandsynlighed indgår der adskillige batches med vacciner i undersøgelsen, som enten er fuldstændig uåbnede, eller hvor der kun er administreret en mindre del af beholdningen. Der er derfor næppe tale om, at nogle batches er bivirkningsfri og ”gode”, blot at de enten er uåbnede, eller at der endnu ikke er nået at blive registreret bivirkninger.

”Jeg mener ikke, at der er videnskabeligt belæg for med nogen som helst sikkerhed at kunne sige, at nogle batches med vacciner er farligere end andre,” siger Anders Peter Hviid og tilføjer:

”Man må mene, hvad man vil privat, men denne artikel er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, og så fanger bordet; så skal det altså være korrekt, og særligt når man ved, hvad det er for data, man sidder med.”

Vildledende pseudovidenskab

Både Henrik Støvring, Susanne Ditlevsen, Line Michan og Anders Peter Hviid afviser, at artiklens forfattere på baggrund af det eksisterende datagrundlag kan konkludere, at der er særlig risiko forbundet med små batch af Pfizer-vaccinen. De er samstemmende forundrede over, at artiklen er blevet trykt i et videnskabeligt tidsskrift som European Journal of Clinical Investigation.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har rakt ud til European Journal of Clinical Investigation for at få en kommentar, men har ikke hørt tilbage.

Henrik Støvring lægger ikke fingrene imellem i sin vurdering af det metodemæssige arbejde.

”Artiklen er pseudo-videnskab i mine øjne. Forfatterne har sådan set lavet en ret simpel analyse, men de har gjort det på en bagvendt måde, som skjuler, hvad de egentlig gør. Deres inddeling af vacciner i tre grupper ser ud til at være stort set grebet ud af den blå luft, og de gør nærmest en dyd ud af ikke at ville undersøge alternative forklaringer. Det invaliderer deres studies validitet,” lyder Henrik Støvrings dom.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at de har undersøgt, om der kunne være en sammenhæng mellem bivirkningsberetninger og bestemte batches.

”Vi har set ind i de bekymringer, artiklens forfattere peger på, og vi har kørt det på samme datasæt for at være på forkant. Hvis man tager vores datasæt, analyserer på en batchproblematik og bruger data, som data skal bruges, så er det altså ikke samme trends, vi ser, men en trend, der peger på flest indberetninger per vaccination i perioder med stor opmærksomhed,” siger Line Michan. 

De tre forskere svarer på kritikken

Sundhedspolitisk Tidsskrift har bedt Max Schmeling, Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen om at svare på kritikken fra rækken af eksperter, som vi har talt med. 

Det gør de i dette indlæg, som vi bringer i fuld ordlyd:

"Vi er glade for, at der kommer opmærksomhed på vores Letter. Lad os allerførst understrege, at der IKKE er metodemæssige fejl i artiklen, hvilket vi belyser grundigt i vores svar nedenfor. Artiklen er grundigt gennemarbejdet og har gennemgået intenst peer review af uafhængige internationale fagfæller, som nøje har gennemgået studiet, dets metoder og konklusion. 

Studiet viser et signal – og det er alene dette præliminære signal, som vi påpeger. Vi påstår bestemt IKKE, at studiet giver det endelige resultat, men alene at det viser et påfaldende signal, som man bør tage alvorligt. Den afdækkede systematik og heterogenitet i data vdr. antal mistænkte bivirkninger per 1.000 doser i forskellige ’batches’ er således ganske uventet, jf. for eksempel at 4,2 procent af vaccinedoserne står for 71,5 procent af de indberettede bivirkninger. Det er naturligvis et signal, som bør føre til yderligere undersøgelser – og derfor bør publiceres videnskabeligt.  

Vi har ikke facitlisten, og vi nævner i vort videnskabelige Letter, som netop er en kort artikelform, der bruges til præliminære undersøgelser, en række begrænsninger ift. tolkningen. Herunder at vi ikke har anvendt/justeret for demografiske data eller tidsmæssige relationer osv. Det er netop disse begrænsninger, som kilderne i Sundhedspolitisk Tidsskrifts artikel nu bebrejder os, men dem lægger vi netop åbent frem i vores publikation. Det ville da være herligt, hvis disse kilder nu så fremlægger resultater af mere detaljerede og valide undersøgelser uden disse begrænsninger. Det ser vi frem til. 

Befolkningen skal selvfølgelig kunne træffe beslutninger, også om eventuelle vacciner, på et oplyst grundlag. Vi opildner absolut ikke til frygt, men søger alene at tilvejebringe foreløbige resultater, der så kan søges valideret eller afvist ved nærmere videnskabelige undersøgelser. Sådan fungerer forskning! 

Kilderne har åbenlyst ikke gennemgået selve materialet, men er velkomne til at indgå i en akademisk diskussion. Men Sundhedspolitisk Tidsskrift bør søge uafhængige kilder, der ikke har tilknytning til SSI og Lægemiddelstyrelsen, som jo begge er parter i en sag, hvor der påpeges nogle sikkerheds-signaler, som de selv burde have bragt fokus på. De kilder er således IKKE uvildige. 

Kritikpunkter: 

1. Der er ikke taget højde for demografiske variable

De første vaccinebatches blev givet til befolkningsgrupper, der blev anset som værende særligt sårbare på grund af sygdom eller alder. Derefter kom ’frontlinje’ social- og sundhedspersonale, som er kendt for at indberette flere bivirkninger end andre befolkningsgrupper.  

”Selvfølgelig skal der korrigeres for alder, sygdomsstatus, og om det er sundhedspersonale eller ej, der vaccineres. Der er INTET i undersøgelsen, der siger noget om, hvorvidt det er noget ved selve batchen, der er skyld i forskellige antal bivirkninger,” udtaler uvildig ekspert i statistik og metode. 

Svar: 

Vi har netop i artiklens ’limitations’-afsnit klart anført, at tolkningen af resultaterne begrænses af, at vi ikke undersøgte betydningen af demografiske eller tidsmæssige variable, for eksempel vaccinationsdato, dato for opståelse af bivirkninger, m.m. Så vi ved ikke, om batches med flest bivirkninger var de 
’første’ (men det ved kilderne måske?), og det skriver vi da heller ikke noget om. Vi blev af Lægemiddelstyrelsen nægtet adgang til disse oplysninger under henvisning til GDPR. Men vi har data på alder og kildernes påstand er forkert. I den blå bivirkningsprofil, som udviser flest bivirkninger ift. antal doser, var andelen af personer på 70 år eller herover på kun 21 procent. Det vil sige, at 79 procent af personerne her var yngre end 70 år. For den grønne bivirkningsprofil var antallet som er 70 år eller ældre 22 procent og for den gule var det 27 procent. Hvis kilderne mener, at den blå profil repræsenterer de første batches, sås de fleste bivirkninger i langt største grad hos yngre (formentlig sundhedspersonale, som netop blev vaccineret i starten). Så påstanden om, at det var de ældre og skrøbelige, er ikke korrekt. 

2. Bivirkningsstatistik er brugt forkert

Artiklen tager ikke udgangspunkt i de 13.635 indberetninger om bivirkninger, datasættet rummer, men vælger i stedet at fokusere på de 43.496 individuelle beskrivelser af bivirkninger. Sådan kan man ikke arbejde meningsfuldt med bivirkningsdata, siger Lægemiddelstyrelsen.  

Dertil kommer, at der er en naturlig forskydning mellem, at en vaccine bliver indkøbt, til den bliver givet, til eventuelle bivirkninger bliver indberettet og registreret, som artiklen ikke tager højde for. Mange bivirkninger er ikke inkluderet i undersøgelsen, da de først er indløbet og indregistreret senere end det undersøgte tidsrum.  

”Hvis de sidste afgivne doser endnu ikke har haft tid til at få indberettet deres bivirkninger er data jo inkomplet, og man burde lave en analyse, der tager højde for denne censurering eller indhente bivirkningsdata i et par måneder længere end vaccinedata. I det hele taget mangler der et tidsaspekt i analysen, man kan ikke se hvornår de forskellige vacciner er givet,” udtaler uvildig ekspert i statistik og metode. 

Svar (første afsnit): 

For det første har vi netop i artiklens ’limitations’-afsnit klart anført, at tolkningen begrænses af, at der ikke er undersøgt tidsmæssige relationer. 

De 13.635 indberetninger, som hver enkelt er foretaget af en person, dækker over i alt 43.496 individuelle bivirkninger. Hver person har således i gennemsnit indberettet 3,19 bivirkninger. Når man skal sammenligne vaccinebatches, er man naturligvis nødt til at opgøre antallet af bivirkninger pr. batch. Både nedbrydningen af data på bivirknings-niveau og batch-niveau skaber en inflatering i antallet af bivirkninger, da hver person kan have mere end en bivirkning, som igen er allokeret til en eller flere batches. I den analyse, som vi har lavet, er denne nedbrydning nødvendig for at kunne sammenligne vaccinebatches, og det er derfor den eneste meningsfulde metode, man kan anvende.  

Svar (andet afsnit og tredie): 

Igen: Vi har netop nævnt fravær at tidsmæssige analyser som en begrænsning for vores undersøgelse, og Lægemiddelstyrelsen har ikke ønsket at oplyse os om i hvilken rækkefølge, indberetningerne bliver behandlet. Men vi kan se, at de alvorlige bivirkninger og indberetninger om dødsfald, som alle er blevet valideret af styrelsen, udviser samme faldende tendens over tid (selv om vi altså som nævnt formelt ikke kender tidslinjen og netop har anført det som en begrænsning for tolkningen) som alle bivirkninger som helhed, hvilket jo understøtter vores resultat. Antallet af alvorlige bivirkninger og dødsfald var dog væsentligt lavere end det totale antal og behæftet med større variabilitet mellem de tre batchprofiler, hvorfor vi i vores Letter ikke gået nærmere ind på dette.  

Endvidere er det antal indberetninger, som kræves for at ”opløse” den i studiet afdækkede heterogenitet større end antallet af ubehandlede bivirkninger. Derfor vil de ikke-behandlede bivirkninger ikke kunne eliminere studiets resultater, men vil kunne påvirke dette i et mindre omfang. 

Vi ville selvsagt meget gerne have haft adgang til tidsmæssige data ift. studiet, men har ikke kunnet opnå dette af de tidligere nævnte grunde. 

3. Der indgår hele, halve og ubrugte batch i analysen

Tal fra Statens Serum Institut viser, at de 52 batches med vacciner, der henvises til i artiklen, indeholder i alt 10,9 millioner indkøbte vacciner. Af artiklen fremgår kun at der er administreret 7.835.280 vacciner i det undersøgte tidsrum.  

”Artiklen kæder bivirkning sammen med batchbeholdningen, men ikke med antal givne vacciner. Sammenligner du et tidligt batch, hvor 100 procent af beholdningen er blevet brugt, med et batch sidst i deres studieperiode, hvor kun 25 procent af beholdningen er blevet brugt, og der ikke er tid til at indberette noget som helst, ja så bliver det jo skævvredet med en faktor fire. Det giver en stor forskel i absolutte tal, som der slet ikke er taget højde for i analysen,” siger kilde fra Statens Serum Institut. 

Svar: 

Det er en forkert påstand. Studiet anvender ALLE batches i nævnte periode og IKKE kun dele heraf.

De 7.835.280 administrerede vacciner, som er nævnt i artiklen, er et tal, som er taget d. 11/11/2021 og ikke udgør antallet af administrerede vacciner d. 11/1/2022.

Det kan forvirre, og derfor har vi allerede for nogle dage siden bedt tidsskriftet om en korrektion, så tallet for totaldoser i artiklen bliver ændret til 10.793.766. Analyserne er netop udført på dette antal doser/batches, som det også fremgår at figuren, hvis man her lægger alle batches sammen. Så denne korrektion af totaltallet har ingen som helst indflydelse på de i teksten nævnte resultater, figuren og artiklens konklusion.

Ser vi på forskellen mellem antallet af administrerede Pfizer COVID-19 vacciner og antallet af afsendte Pfizer COVID-19 vacciner fra SSI på skæringsdatoen for de anvendte data, er forskellen mellem disse mindre end 0,15 procent, det vil sige antal afsendte doser og antal administrerede doser er stort set ens. Det skal yderligere nævnes, at et datasæt, som angiver antal administrerede doser pr. batch, slet ikke findes.

Vi håber, at ovenstående redegørelse kan medvirke til at nuancere evt. forudfattede meninger om vores resultater og de af os fremlagte begrænsninger i publikationen samt rimeligheden i, at disse resultater kommer til andre forskeres og offentlighedens kendskab. Det skal også bemærkes, at vi er bekendt med, at tilsvarende resultater er undervejs fra en del andre lande. Vi ser frem til at forskningskolleger fremlægger formelle data og analyser, som kan underbygge eller tilbagevise det påviste signal. 

Slutteligt er ovenstående en videnskabelig diskussion, som efter vores mening ikke hører til i et populærvidenskabeligt tidsskrift. Endnu mindre med brug af kilder fra parter i sagen."

 

 

Fredag 21. april klokken 13.30 er artiklen redigeret på følgende måde:

Ordet "bevidst" er fjernet fra rubrik og billedtekst

"Bevidst vildledende pseudovidenskab" i manchet er ændret til "vildledende og pseudovidenskab".

 

 

Fastholder kritik

Henrik Støvring, Susanne Ditlevsen, Line Michan og Anders Peter Hviid har læst genmælet fra Max Schmeling, Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen, og de fastholder deres fremsatte kritikpunkter.