”Vi har betydelig flere forespørgsler generelt i Region H – ligeså mange som de fire andre regioner tilsammen, men antallet er stigende i alle regioner,” siger Hanne Rolighed Christensen.
Stor forskel på regioner: I Hovedstaden får læger afslag hver 2. gang, de vil bruge ikke-anbefalet kræftmedicin
Der er store regionale forskelle på, hvor ofte læger får afslag, når de ønsker at anvende kræftmedicin, som ikke er vurderet, eller som er blevet afvist af Medicinrådet. I nogle regioner gives der afslag på hver anden ansøgning.
Det viser regionernes tal for de seneste fem år, som Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Onkologisk Tidsskrift har fået indsigt i.
I praksis skal den behandlende læge søge om tilladelse til at anvende ikke-anbefalet eller ikke-vurderet medicin hos den enkelte regions lægemiddelkomité, som så afgør, om der er grundlag for at give en bestemt patient behandlingen.
Nogle læger oplever dog, at de ofte får afslag på deres anmodninger, selv om de og deres afdeling har vurderet behandlingen klinisk og fagligt relevant, og det derfor umiddelbart burde være tilladt at anvende medicinen ifølge det syvende princip, som blev aftalt ved etableringen af Medicinrådet.
Fakta om prioriteringsprincipperne
Før Medicinrådet kom, vedtog Folketinget 7 prioriteringsprincipper for sygehusmedicin, som Medicinrådets arbejde skulle bygge på:
- Faglighed
- Uafhængighed
- Geografisk lighed
- Åbenhed
- Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin
- Mere sundhed for pengene
- Adgang til behandling
Den oplevelse bekræfter tallene fra nogle af regionerne umiddelbart. De viser, at der er store forskelle på, hvor ofte regionerne giver afslag.
Næsten ingen afslag
I Region Nordjylland får næsten alle anmodninger tilsyneladende grønt lys fra regionens lægemiddelkomité.
Regionen har fra 2018 til 2022 modtaget 104 anmodninger om tilladelse til at behandle en patient med kræftmedicin, der på tidspunktet for ansøgningen ikke var anbefalet eller vurderet af Medicinrådet.
Region Nordjyllands lægemiddelkomité har i løbet af de fem år kun givet fem afslag svarende til en afslagsrate på knap fem procent.
Lignende tal finder man hos Region Syddanmark. Her har lægemiddelkomitéen modtaget 104 ansøgninger fra 2020 til 2022, og komitéen har givet 14 afslag. Regionen har ikke opgjort tallene for 2018 og 2019 systematisk, men antallet af ansøgninger var så lavt i den periode, at det ikke rykker ved det samlede billede, skriver regionen til Onkologisk Tidsskrift.
I den modsatte ende finder man Region Midtjylland, hvor læger kun har ansøgt lægemiddelkomitéen 27 gange på 5 år. Samtidig er der givet 13 afslag – altså en afslagsrate på knap 50 procent. Lægemiddelkomitéen modtog slet ikke ansøgninger i årene 2018 og 2019, muligvis fordi regionen har været længere om at etablere komitéen og ordningen.
Region Sjælland ligger midt i spektret og har givet 15 afslag på 70 ansøgninger i perioden.
Region Hovedstaden adskiller sig fra andre regioner
For Region Hovedstaden ligger afslagsraten på lige over 50 procent. Her er der blevet søgt 239 gange i perioden, og regionens lægemiddelkomité har givet 121 afslag.
Der er dog umiddelbart gode forklaringer på, hvorfor Region Hovedstadens tal stikker ud, skriver Hanne Rolighed Christensen i en mail til Onkologisk Tidsskrift. Hun er cheffarmakolog, medlem af lægemiddelkomitéen i Region Hovedstaden og desuden formand for Tværfagligt Forum for Koordination af Medicin (TFKM), som også diskuterer ansøgninger og afgørelser i de enkelte regioner.
”Vi har betydelig flere forespørgsler generelt i Region H – ligeså mange som de fire andre regioner tilsammen, men antallet er stigende i alle regioner,” skriver hun og uddyber:
”Region H har landsfunktion for flere specielle sygdomme og ønsket om ibrugtagning af eksperimentel eller helt ny medicin, endnu ikke vurderet af EMA eller i Medicinrådet, er helt forventeligt størst her. Jo svagere evidensen er, jo tidligere i lægemiddeludviklingen lægemidlet er – eventuelt kun undersøgt i mindre patientgrupper og i ukontrollerede forsøg – desto sværere er det at give en anbefaling. Det er afgørende for vurderingen, at effekten overstiger bivirkningerne hos den enkelte patient. Det er alle regioner enige om,” skriver Hanne Rolighed Christensen.
Hun er med på, at der er indbyrdes forskelle mellem de andre regioner, men mener også, at de til dels kan forklares med regionernes forskellige organiseringer og økonomiske modeller. Det gør, at regionernes tal ikke bør sammenlignes én til én, mener hun.
”De data, du refererer til, er ikke ensartet gjort op, og der er desuden et betydeligt tidsaspekt i det. Såfremt du undersøgte tallene for 2022 og ikke de sidste 5 år, hvor regionerne startede helt forskelligt op, ville det se betydelig mere ens ud (i forhold til antal ansøgninger, men ikke antal afslag, red.),” skriver Hanne Rolighed Christensen.
Hun fortsætter:
”Visse regioner har andre måder at ibrugtage nye dyre lægemidler på, for eksempel hvis de er under en vis pris per år, så behøver man ikke at ansøge lægemiddelkomitéen på forhånd, andre søger Sundhedsstyrelsen om vurdering af ibrugtagning udenom den regionale lægemiddelkomité og retter sig efter denne vurdering, andre vurderer ikke lægemidler, der er gratis indtil markedsføring – for eksempel ’compassionate use’ – det gør vi i Region H,” skriver hun.
Hun fortæller samtidig, at repræsentanter for lægemiddelkomitéerne mødes i TFKM, hvor de videndeler om ansøgninger og afgørelser.
”Derudover lægges alle behandlede sager i fælles database med henblik på læring fra regionernes vurderinger og en ensartet ibrugtagning. Men lægemiddelkomitéerne skal jo kun anvendes til individuelle sager, hvor skøn ikke kan sættes på formel, men sker i tæt samarbejde med klinikerne og deles så med regionerne,” skriver hun.
Onkologer tages med på råd
Flere onkologer har udtrykt, at de oplever at få afslag på deres ansøgninger, og at de derfor ikke mener, at det syvende princip virker efter hensigten. I Region Hovedstaden oplever Hanne Rolighed Christensen ikke, at det helt er tilfældet, trods 50 procents afvisninger.
”Vi har løbende møder, også med onkologerne i Region H, med henblik på at forventningsafstemme, og det er mit indtryk, at der er generel forståelse for principperne (for lægemiddelkomitéernes arbejde, red.),” skriver Hanne Rolighed Christensen.
Hun fortsætter:
”Der har været flere ønsker om at tage lægemidler i brug til grupper af patienter fremfor patienter med helt individuelle og særlige karakteristika. Det er ofte i ventetiden, inden der foreligger en afgørelse fra Medicinrådet. Her er holdningen blandt alle regioner, at man som udgangspunkt ikke ’anbefaler’ i task forces (som vurderer ansøgningerne for lægemiddelkomitéerne, red.), når sagen er undervejs i Medicinrådet. Dette er også Danske Regioners holdning – ellers giver Medicinrådet jo ingen mening, da lægemidlet så er taget i brug til mange patienter, inden Medicinrådet har vurderet det.”
Hanne Rolighed Christensen fortæller, at både regionerne og Medicinrådet har arbejdet med at få sagsbehandlingstiderne ned i Medicinrådet for at opnå en hurtigere afklaring og adgang til medicinen for regionernes læger.
”Det er komplicerede forhold, hvor mange hensyn skal tages, når ny dyr medicin skal tages i brug. Danmark er et af de lande, der overordnet set tager lægemidler hurtigst i brug, og når Medicinrådet har anbefalet en behandling, er det forbilledligt, hvor ens og hvor hurtigt vi i Danmark stiller lægemidlet til rådighed for patienterne,” siger hun.
Relaterede artikler
Det er vigtigt, at regionerne giver plads til, at behandlingsansvarlige læger kan tilbyde behandli
Danske privathospitaler har lov til at tilbyde selvbetalt kræftbehandling, som ikke er anbefalet a
Privathospitalet Aros har i løbet af 20 år givet kræftbehandling inden for en række kræftformer, m
Danske kvinder har i den seneste tid antændt en debat, der ligger latent i sundhedsvæsenet. Kvinde
Kræftlægerne i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) opfordrer Søren Brostrøm, direktør for Su
Debat
Birthe Lemley
Patientrepræsentant i fagudvalget for æggestokkræft og livmoderkræft i Me