Regeringen og Danske Regioner har fredag indgået en aftale, som løfter regionernes sundhedsudgifter med 2,3 milliarder kroner næste år. Pengene skal lande i et sundhedsvæsen, der står foran en omfattende ombygning, når sundhedsreformen træder i kraft ved årsskiftet.
Fem regioner bliver til fire, og 17 nye sundhedsråd skal være med til at flytte mere behandling ud af hospitalerne og tættere på patienternes hjem. Samtidig skal sygehusene fortsat behandle millioner af patienter, uddanne læger og sygeplejersker og ruste sig til nye krav til beredskab.
”Vi har fået en meget god økonomiaftale. Den er et klart udtryk for, at både regeringen og vi i regionerne har høje ambitioner for sundhedsvæsenet. Aftalen bygger oven på de senere års gode økonomiaftaler, og vores sundhedsvæsen står stærkt. Økonomiaftalen viser et fælles ønske om at fortsætte den gode udvikling,” siger Mads Duedahl i en pressemeddelelse fra Danske Regioner fredag.
Glæden kommer efter, at Danske Regioner op til forhandlingerne advarede om, at hospitalerne ikke bliver aflastet fra den ene dag til den anden, selv om mere behandling fremover skal foregå uden for sygehusene. Omkring hver anden dansker har brug for hjælp på et hospital i løbet af et år, og nye nære tilbud skal først bygges op, før de for alvor kan tage presset.
”Essensen ved reformen er, at vi skal have mindre behandling på hospitalerne og mere behandling uden for hospitalerne – og mere forebyggelse. Men det kommer ikke til at ske over natten, og i mellemtiden skal vi sikre, at vi fortsat har hospitaler, der kan følge med,” sagde Mads Duedahl tidligere i juni.
Hospitaler og nære tilbud skal løftes samtidig
En stor del af løftet går fortsat til hospitalerne, mens en anden del skal bruges til at udbygge sundhedstilbud tættere på borgerne. Ifølge Lars Gaardhøj giver aftalen regionerne mulighed for at holde gang i begge spor samtidig.
”Aftalen afspejler, at vi har stort fokus på at styrke sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Det er godt, og regionerne er rigtig godt i gang. Men vi har også sikret, at der er mulighed for at styrke hospitalerne, som bl.a. skal uddanne flere sygeplejersker og læger. Hver anden dansker får hvert år brug for hjælp på et hospital, og dem skal vi blive ved med at styrke, så man kan få hjælp, når man bliver syg. Derfor er jeg meget glad for, at vi kan investere begge steder,” siger Lars Gaardhøj.
Hospitalernes rolle rækker dermed ud over behandlingen af de patienter, der ligger i sengene eller møder i ambulatorierne. De fungerer også som uddannelsessted for en stor del af det personale, der senere skal bemande både sygehuse, praksis og nye tilbud tættere på patienterne.
Økonomiaftalen indeholder blandt andet penge til kronikerpakker for patienter med KOL og kroniske lænderygsmerter, nye sundheds- og omsorgspladser og kortere ventetider hos praktiserende speciallæger. Regioner med få læger får desuden adgang til en særlig pulje, som skal forbedre lægedækningen.
Løftet kommer med krav om, at regionerne selv frigør penge gennem ny teknologi, nye behandlingsmetoder og ændrede arbejdsgange. Samtidig skal udgifterne til administration reduceres.
En milliard til børn og unge i psykisk mistrivsel
Børne- og ungdomspsykiatrien fylder tungt i økonomiaftalen for 2027. Der afsættes samlet en milliard kroner over tre år til en akutplan, der skal få flere børn og unge hurtigere ind i behandling og samtidig styrke den tidlige hjælp i kommunerne.
Pengene skal både øge aktiviteten i den regionale psykiatri og styrke de lettilgængelige kommunale tilbud, hvor børn og unge kan få hjælp, før problemerne vokser sig så alvorlige, at der bliver brug for et længere forløb i psykiatrien.
Den konkrete fordeling af pengene og målene for akutplanen skal aftales senere. Regeringen, regionerne og kommunerne skal blandt andet finde ud af, hvordan udviklingen i de kommunale tilbud skal følges.
”Hvis man mister måneder og år af sin barndom, er det svært at vente på den langsigtede genopretning af psykiatrien. Så vi er nødt til at finde løsninger, som kan gøre en forskel for de børn og forældre, der venter lige nu. Det er vi glade for, at der er afsat penge til i økonomiaftalen. Og så vil vi naturligvis fortsat tale med regeringen om, hvordan vi bedst løser problemerne. For det skal vi,” siger Mads Duedahl.
Regionerne skal samtidig undersøge, om personalet og kapaciteten i psykiatrien bliver anvendt hensigtsmæssigt. Arbejdet skal være med til at finde ud af, om flere patienter kan få hjælp med de ressourcer, der allerede findes.
Forsøg med gratis vægttabsmedicin
Et nyt initiativ i aftalen er forsøg med medicin mod svær overvægt. Regeringen og regionerne vil undersøge, hvad der sker, hvis vægttabsmedicin bliver brugt mere udbredt blandt udvalgte patienter.
Regionerne skal derfor sætte forsøg i gang, hvor medicinen kan udleveres gratis som en del af behandling på et hospital. Ordningen skal gælde afgrænsede patientgrupper og bero på en konkret lægelig vurdering.
Aftalen nævner blandt andet unge, der har udviklet svær overvægt efter behandling med antipsykotisk medicin. Antipsykotisk medicin bruges blandt andet ved skizofreni og andre alvorlige psykiske sygdomme og kan hos nogle patienter føre til en betydelig vægtstigning.
En anden gruppe er kvinder med svær overvægt, som har behov for at tabe sig, før de kan modtage fertilitetsbehandling. Forsøgene kan også omfatte patienter, hvor et vægttab vurderes at have afgørende betydning for overlevelse eller for evnen til at bevæge sig og klare hverdagen.
Aftalen fastlægger endnu ikke, hvilke præparater der skal bruges, hvor mange patienter der kan deltage, eller hvornår forsøgene begynder. Regionerne skal bruge forsøgene til at samle erfaringer om effekten af at tilbyde vægttabsmedicin til flere patienter som en del af sygehusbehandlingen.
Voksne med type 2-diabetes, som behandles med insulin, skal desuden kunne få tilbudt sensorbaserede glukosemålere i en forsøgsordning. Målerne følger blodsukkeret løbende, så patienterne ikke behøver at måle det på samme måde med stik i fingeren.
Aftalen lægger også op til forhandlinger om et nationalt prioriteringsråd, der skal vurdere indsatser på tværs af hospitalerne og det nære sundhedsvæsen. Rådet skal være med til at sikre, at pengene bruges dér, hvor de giver mest sundhed, og at unødig aktivitet på hospitalerne bliver reduceret.
