”Hvad angår Paxlovid, har vi internationalt set efterhånden masser af erfaringer fra forskellige steder i verden, blandt andet Israel og Hong Kong, hvor man har opgjort forbruget af Paxlovid på store patientgrupper, og hvor man kan se, at det virker på risikopatienter over 60 år, og særligt hvis de også har andre sygdomme oveni," siger professor Thomas Benfield.
I en tid med overdødelighed: Sundhedsstyrelsen opfordrer risikogrupper til at få tabletbehandling mod COVID-19
Sundhedsstyrelsen går nu ud og opfordrer ældre over 80 år og personer med risikofaktorer til hurtigt at ringe til egen læge, hvis de er smittet med COVID-19 og har symptomer, så de eventuelt kan få tabletbehandling.
Opfordringen kommer efter, at antallet af dødsfald de seneste uger er steget markant, og der er overdødelighed i Danmark. Det er især i aldersgruppen over 75 år, at der har været registreret langt flere dødsfald end forventet.
Antallet af dødsfald er de seneste uger steget markant, og der er overdødelighed i Danmark. Samtid
Tabletbehandlingen hedder Paxlovid og skal gives inden for fem dage efter, at man er begyndt at få symptomer.
”Er du i særlig øget risiko for COVID-19, vil du kunne have gavn af tabletbehandlingen, hvis du bliver smittet med coronavirus. Tabletbehandlingen er effektiv og kan give et mildere sygdomsforløb og nedsætte risikoen for, at du bliver så syg, at du skal indlægges,” siger sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe, i en pressemeddelelse.
Tabletbehandlingen bliver ordineret over telefonen, og man behøver ikke at forlade hjemmet for at tage til lægen eller på hospitalet for at blive undersøgt.
”Hvis du er i øget risiko for at få et alvorligt forløb, anbefaler vi, at du har en selvtest liggende derhjemme. Så kan du hurtigt få svar på, om du er smittet med coronavirus. Hvis testen er positiv, eller mistanken om COVID er meget stor, for eksempel hvis resten af familien har COVID-19, så ring til din læge,” siger Kirstine Moll Harboe og tilføjer ”Så kan din læge vurdere, om du er i målgruppen for at få tabletbehandlingen.”
Som Sundhedspolitisk Tidsskrift skrev i midten af december sidste år, så er det forsvindende få af Danmarks 40.000 indkøbte doser Paxlovid (nirmatrelvir/ritonavir), som praktiserende læger udskriver til borgere med COVID-19.
Det er forsvindende få af Danmarks 40.000 indkøbte doser Paxlovid (nirmatrelvir/ritonavir), som
Professor Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital mener dog, at praktiserende læger trygt kan ordinere Paxlovid.
”Hvad angår Paxlovid, har vi internationalt set efterhånden masser af erfaringer fra forskellige steder i verden, blandt andet Israel og Hong Kong, hvor man har opgjort forbruget af Paxlovid på store patientgrupper, og hvor man kan se, at det virker på risikopatienter over 60 år, og særligt hvis de også har andre sygdomme oveni. For yngre COVID-19-patienter gør Paxlovid ingen forskel, præcis som ved influenza, hvor de yngre ikke har behov for vaccination. Alligevel regner jeg ikke med et kæmpeforbrug af midlet herhjemme. Hvis praktiserende læger føler sig utrygge ved at ordinere Paxlovid, så er der ikke mere grund til det. I starten er det rigtigt, at der manglede erfaringer, men nu, hvor der er givet millioner af doser rundt omkring, uden at der er råbt vagt i gevær, og uden at Lægemiddelstyrelsen har set grund til at advare, så kan man trygt anvende det,” siger Thomas Benfield i en artikel i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin i december 2022.
Når man spørger ind til mulige problemer ved Paxlovid, fremhæver Thomas Benfield dog et enkelt seriøst advarselspunkt:
”Det er dét problem med Paxlovid, at det kan interagere med mange andre lægemidler, så der skal man være grundig og undersøge, om patienterne for eksempel skal holde pause med et af de andre lægemidler, de tager. Både Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har lavet lister over mulige interferenser, og der er også online-værktøjer, hvor man kan tjekke op på mulige uheldige overlap af forskellige medicintyper,” siger han.
Paxlovid blev fra starten udråbt som noget nær et vidundermiddel for sårbare COVID-19-patienter, der kunne reducere COVID-19-patienters hospitalsindlæggelse eller død med hele 89 procent. Men Paxlovid er først blevet tilgængelig for risikopatienter i Danmark fra uge 42 2022, selvom det blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur allerede i januar 2022. Men før efterårsferien kundgjorde Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, at Danmark nu havde indkøbt 40.000 behandlinger direkte hos virksomheden Pfizer.
I pressemeddelelsen skrev Sundhedsstyrelsen, at deres forventning var, at midlet ville kunne reducere risikoen for et alvorligt forløb, indlæggelse og død hos personer i øget risiko.
For lav ordinering af Lagevrio
Også en anden tabletbehandling, Lagevrio, har været tilgængeligt i Danmark siden 2021 på grundlag af en midlertidig godkendelse, som udløb den 30. oktober 2022. Frem til uge 35 var Lagevrio ifølge Sundhedsstyrelsen udlevereret til henholdsvis 392 personer i 2021 og 5.498 i 2022 i alle aldersgrupper. Når man præsenterer Thomas Benfield for de tal, mener han, at der er tale om et lavt ordinationsniveau, der både kan skyldes lægernes utryghed og midlets blakkede ry:
”Ordineringen er alt for lav i forhold til antallet af risikopersoner, der har været smittet, men problemet er nok, at det er kendt som et stof uden den store effekt. Lagevrio har desuden været betinget godkendt, så de praktiserende læger har ikke følt sig klædt ordentlig på til at ordinere. Samtidigt har Lagevrio fået et blakket ry og er kun brugt som et absolut sidste valg. Ældre uvaccinerede kan dog godt have en virkning af det. På hospitalerne har vi også haft Remdesivir, som kan gives til samme risikogruppe, men det kræver infusion tre dage ad gangen, så det har været lidt svært,” siger Thomas Benfield, som desuden peger på dét problem, at mange patienter ikke ved, at tabletmidlet findes, og derfor ikke kan anmode om det:
”Mange patienter ved slet ikke, at tabletlægemidler er en mulighed, og selv hvis man er klar over det, tænker de fleste patienter ikke på at henvende sig til lægen, før det er for sent, fordi man ofte ikke er særlig syg i starten. Problemet er, at behandlingen skal gives inden for de første sygdomsdage for at have en effekt, men halvdelen af patienterne bliver først mere syge et stykke hen i forløbet, ” siger Thomas Benfield.
Heller ikke de indberettede bivirkninger via Lægemiddelstyrelsens interaktive bivirkningsbase giver Thomas Benfield anledning til panderynker. På bivstat.dk var der per den 30. september 2022 indberettet og behandlet 33 indberetninger om formodede bivirkninger ved Lagevrio.
”Det er nogenlunde, hvad man kan forvente af bivirkninger af et nyt lægemiddel med en udvidet indberetningspligt. Samtidig ved vi, at man i udlandet har brugt lægemidlet i noget større omfang end herhjemme, uden at vi har hørt om alvorlige bivirkninger, hvilket Lægemiddelstyrelsen i så fald også skulle reagere på. Det er jo også sådan, at det kan være svært at vurdere, om det er sygdommen eller behandlingen, der er årsagen til de symptomer, man har,” siger Thomas Benfield.
Lægemiddelstyrelsen er ved at undersøge, om der er grundlag for at forlænge den midlertidige tilladelse til Lagevrio – hvilket Thomas Benfield håber på vil ske:
”Jeg synes at Lægemiddelstyrelsen skal forlænge godkendelsen, selvom forbruget er lille, fordi det er godt som læge at have alternativer ved hånden. Nogle patienter vil ikke kunne tåle Paxlovid, som ellers er vurderet som mere virksomt, og så er det godt at kunne udskrive Lagevrio i stedet for.”
Tidlig behandling mod COVID-19
Opfylder du alle tre kriterier nedenfor, er du muligvis i gruppen for at få en tidlig behandling med medicin, der kan nedsætte risikoen for et alvorligt forløb med covid-19.
- Positiv test for COVID-19
Det kan være en positiv PCR-test, hurtigtest eller selvtest. - Symptomer på COVID-19
Du skal have væsentlige symptomer på COVID-19, og de må maksimalt have varet 5 dage, før du er i målgruppen for behandling.
Typiske symptomer på COVID-19 - I øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19 i en af følgende grupper:
Du er 80 år eller ældre og er vaccineret for mere end seks måneder siden.
Du er 80 år eller ældre og har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande⁎, uanset din vaccinationsstatus.
Du er 65-79 år og uvaccineret.
Du er 65-79 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande⁎ og er vaccineret for mere end 6 måneder siden.
Du er 50-64 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande⁎ og er uvaccineret
Du er gravid og er i øget risiko, for eksempel pga. kroniske sygdomme, og er ikke vaccineret. Det er din egen læge, som vurderer, om du er i øget risiko.
⁎Kroniske sygdomme eller tilstande kan for eksempel være: kronisk nyresvigt, svær lungesygdom, alvorlig kronisk leversygdom, alvorlig hjertesygdom, kræft, dårligt reguleret sukkersyge, er overvægtig, alvorlig neurologisk sygdom, svær psykisk sygdom, nedsat immunforsvar. Der kan være forskel i kriterierne for de forskellige typer af behandlinger.