Sundhedspolitisk Tidsskrift

Øverst fra venstre: Søren Brunak, Messoud Ashina og Børge Nordestgaard. Nederst fra venstre: Oluf Borbye Pedersen, Merete Nordentoft og Michael Bang Petersen. Montagefotos: Wikimedia Commons, Novo Nordisk Fonden og Vidensråd for Forebyggelse

43 danske sundhedsforskere blandt verdens mest citerede

43 forskere med dansk tilknytning inden for sundhed, medicin og beslægtet biomedicin er med på ny liste over verdens mest citerede forskere. Og GLP-1-pioneren Jens Juul Holst er blevet hædret for hans forskning som værende af Nobelklasse.

Fra hjernens rensesystem til resistente bakterier og beregninger af sygdomsforløb. Danske sundhedsforskere arbejder med vidt forskellige problemer, men flere af dem har det til fælles, at deres forskning bliver brugt flittigt af kolleger verden over.

Det fremgår af Clarivates Highly Cited Researchers 2026, som netop er blevet offentliggjort. Blandt de danske navne er migræneforskeren Messoud Ashina, psykiatriprofessor Merete Nordentoft, hjerneforskeren Maiken Nedergaard og resistensforskeren Frank Møller Aarestrup.

Clarivate er en international informations- og analysevirksomhed, der blandt andet står bag forskningsdatabasen Web of Science. Databasen registrerer videnskabelige publikationer og holder styr på, hvor ofte andre forskere citerer dem. Hvert år udgiver Clarivate listen Highly Cited Researchers, som fremhæver forskere med særlig stor gennemslagskraft i forskningsverdenen. Udvælgelsen bygger på en rullende periode på elleve år. Forskerne skal have bidraget til flere artikler, der hver er blandt den ene procent mest citerede inden for deres fagområde og udgivelsesår. I år er 6.802 forskere fra hele verden udvalgt.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har identificeret 43 forskere på listen med dansk primær institutionstilknytning og forskning inden for sundhed, medicin, biomedicin eller beslægtede områder. De arbejder med alt fra migræne og psykoser til antibiotikaresistens, lægemidler og tarmbakteriers betydning for sygdom.

Sundhedspolitisk Tidsskrift gennemgik også listen sidste år. Dengang fandt redaktionen 39 forskere inden for medicin, sundhed og beslægtede fag blandt forskerne med dansk primær institutionstilknytning. Årets gennemgang bruger samme brede afgrænsning, som også omfatter relevant mikrobiologi, biokemi, folkesundhed og biologiske analyseværktøjer. Tallene er redaktionelle optællinger på tværs af Clarivates fagkategorier.

Hvor er Jens Juul Holst?

Et af de mest kendte navne i dansk diabetesforskning optræder heller ikke i år på Highly Cited Researchers-listen: professor Jens Juul Holst fra Københavns Universitet, som var en af hovedkræfterne bag opdagelsen og beskrivelsen af tarmhormonet GLP-1. Hans grundlæggende GLP-1-opdagelser går tilbage til 1980'erne og ligger dermed uden for den periode på 11 år, som indgår i den aktuelle udvælgelse. Et meget højt samlet citationstal kan derfor eksistere uden en plads på listen.

Clarivate har derimod udpeget Jens Juul Holst som Citation Laureate sammen med Daniel Drucker og Svetlana Mojsov. Hæderen gives til forskere, hvis opdagelser virksomheden vurderer er af Nobelklasse. De tre blev anerkendt for arbejdet med at identificere og karakterisere GLP-1 og undersøge hormonets biologiske virkning – forskning, som har banet vej for lægemidler mod diabetes og overvægt.

Hjernen og dens sygdomme fylder

Flere af årets navne arbejder med hjernen og nervesystemet. Messoud Ashina, professor ved Københavns Universitet og forsker på Rigshospitalet, undersøger de molekylære mekanismer bag migræne og søger efter biologiske markører for sygdommen.

Per Borghammer fra Aarhus Universitet undersøger, hvor Parkinsons sygdom begynder, hvordan den spreder sig i nervesystemet, og om forskellige sygdomsforløb kan identificeres tidligere. Hans gruppe følger blandt andet patienter med skanninger, kliniske undersøgelser og biologiske prøver.

Maiken Nedergaard fra Københavns Universitet arbejder med transport af væske og fjernelse af affaldsstoffer i hjernen. Forskningen i det såkaldte glymfatiske system omfatter blandt andet, hvordan systemet fungerer ved sygdomme med ophobning af proteiner, herunder Alzheimers sygdom.

Også smerteforskningen er repræsenteret. Nanna Brix Finnerup fra Aarhus Universitet undersøger mekanismerne bag og behandlingen af nervesmerter. Hendes arbejde omfatter blandt andet smerter hos mennesker med diabetes og efter kemoterapi.

Psykoser, følgesygdomme og store datamængder

Merete Nordentoft fra Københavns Universitet er opført i kategorien psykiatri og psykologi. Hendes forskning omfatter selvmordsforebyggelse og tidlig intervention ved psykose, blandt andet gennem OPUS, som har været med til at forme behandlingen af mennesker med en første psykose.

En anden vej til at forstå sygdom går gennem store datamængder. Søren Brunak fra Københavns Universitet og hans gruppe kombinerer molekylære oplysninger med kliniske data for at undersøge sygdomsforløb, multisygdom og behandling. Arbejdet omfatter udvikling af beregningsmetoder, som kan identificere mønstre på tværs af mange års sygdomshistorie.

Listen rummer også navne, hvis bidrag især består i at udvikle redskaber, som andre forskere bruger.

Det gælder blandt andre Lars Juhl Jensen, Nadezhda Tsankova Doncheva og Rebecca Kirsch fra Københavns Universitet. De har bidraget til forskning i og værktøjer til analyse af biologiske netværk, herunder STRING, som samler viden om forbindelser mellem proteiner. Ifølge Københavns Universitet bliver Jensen-gruppens databaser og værktøjer brugt af tusindvis af forskere verden over hver uge. Arbejdet viser en anden side af sundhedsforskningen, nemlig de fælles ressourcer, der gør det muligt at analysere store biologiske datasæt og undersøge sygdomsmekanismer.

På lægemiddelområdet arbejder David Gloriam fra Københavns Universitet med G-proteinkoblede receptorer, som spiller en central rolle i kroppens signalering og i virkningen af mange lægemidler. Hans gruppe udvikler også databasen GPCRdb, der bruges til forskning i receptorer og lægemiddeludvikling.

Resistente bakterier og bedre behandlingsforsøg

Frank Møller Aarestrup fra DTU arbejder med antibiotikaresistens og global overvågning af resistente bakterier. Forskningen omfatter spredning af bakterier og resistensgener og sammenhænge mellem brug af antibiotika og konsekvenser for menneskers sundhed.

Asbjørn Hróbjartsson fra Syddansk Universitet undersøger derimod selve grundlaget for den viden, læger behandler ud fra. Han arbejder med klinisk forskningsmetodik og har blandt andet bidraget til SPIRIT og CONSORT, internationale vejledninger for beskrivelse af forsøgsprotokoller og rapportering af randomiserede kliniske forsøg.

Begge optræder i kategorien Cross-Field. Her vurderes det samlede gennemslag fra højt citerede artikler i flere fagområder hos forskere, som ikke har tilstrækkeligt mange af artiklerne inden for ét enkelt fag til at blive udvalgt dér. Kategorien kan derfor rumme både sundhedsforskere og forskere i helt andre emner.

Sundhedskompetence og PFAS findes i andre kategorier

Hvor mange sundhedsforskere der er på listen, kan ikke aflæses ved kun at vælge kategorien Clinical Medicine. Den giver tre danske navne: Børge Nordestgaard, Peter Rossing og Lars Søndergaard. Andre forskere i sygdom og behandling står under blandt andet neurovidenskab, mikrobiologi, biokemi og Cross-Field.

Et eksempel er Kristine Sørensen, som står i kategorien Social Sciences med Global Health Literacy Academy som primær tilknytning og Aalborg Universitet som sekundær. Hun forsker i sundhedskompetence: menneskers muligheder for at finde, forstå og bruge sundhedsinformation og sundhedsvæsenets evne til at gøre information og tilbud tilgængelige.

Et andet er Zhanyun Wang fra Syddansk Universitet, som står under Environment and Ecology. Hans forskning omfatter PFAS og kemikaliernes sundhedsrisici og indgår derfor i den brede optælling som miljøsundhed og toksikologi.

Også Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet er med. Hans arbejde med befolkningens adfærd og myndighedernes kommunikation under coronapandemien viser, hvordan samfundsvidenskabelig forskning kan have en konkret forbindelse til forebyggelse og folkesundhed.

 

43 forskere i sundhed, medicin og biomedicin

Alfabetisk oversigt. Klik på navnene for at læse om forskningen. Navne med * indgår efter den brede afgrænsning af beslægtede fagområder.

Forsker Primær tilknytning Forskningsområde
Frank Møller Aarestrup DTU Antibiotikaresistens, infektionssygdomme og global overvågning af resistente bakterier
Mads Albertsen Aalborg Universitet DNA-analyser af mikroorganismer og hurtig diagnostik af bakterier i blodet
Jessica Aschemann-Witzel* Aarhus Universitet Fødevareadfærd, sundere kostvalg og accept af politik for sund kost
Messoud Ashina Københavns Universitet Migrænemekanismer, hjerneskanninger, biologiske markører og mulige mål for lægemidler
Kai Blin DTU Bioinformatik og antiSMASH til at finde mikroorganismers genetiske opskrifter på biologisk aktive stoffer, herunder mulige antibiotika og kræftlægemidler
Per Borghammer Aarhus Universitet Parkinsons sygdom: hvor den begynder, hvordan den spreder sig, og hvordan sygdomsvarianter kan identificeres
Hans Erik Bøtker Aarhus Universitet Hjertets stofskifte og beskyttelse mod skade ved iltmangel og genoprettet blodforsyning
Søren Brunak Københavns Universitet Sundhedsdata, sygdomsforløb, multisygdom og sammenkobling af molekylære og kliniske oplysninger
Pierre-Alain Chaumeil* Aalborg Universitet Mikrobiologiske databaser og klassifikation af mikroorganismer ud fra arvemateriale
Nadezhda Tsankova Doncheva Københavns Universitet Biologiske netværk, proteindata og blandt andet STRING/stringApp
Nanna Brix Finnerup Aarhus Universitet Nervesmerter, smertemekanismer og behandling, blandt andet ved diabetes og efter kemoterapi
David Gloriam Københavns Universitet Receptorbiologi, lægemiddeludvikling og GPCRdb
Alexander Sebastian Hauser Københavns Universitet Farmakogenomik, personlig medicin, receptorer og mulige lægemiddelmål
Bernard Henrissat* DTU Kulhydrataktive enzymer, CAZy og analyse af mikrobiomer
Asbjørn Hróbjartsson Syddansk Universitet Kliniske forsøg, systematiske oversigter og kvaliteten af medicinsk forskning
Lars Juhl Jensen Københavns Universitet Proteinnetværk, tekstmining og proteomik
Troels Staehelin Jensen Aarhus Universitet Nervesmerter og diabetisk nerveskade
Rebecca Kirsch Københavns Universitet Proteinnetværk og bioinformatik, blandt andet STRING og stringApp
Karsten Kristiansen Københavns Universitet Tarmmikrobiom, immunforsvar og stofskifte samt forbindelser til blandt andet psykisk sygdom
Jens Lykkesfeldt Københavns Universitet Sygdomsmekanismer, farmakologi og toksikologi, blandt andet C-vitaminmangel, fedtleversygdom og hjerte-kar-sygdom
Guido Makransky* Københavns Universitet Læringspsykologi og virtual reality, blandt andet sundhedskommunikation og medicinsk simulation
Paolo Marcatili DTU Immunologisk bioinformatik, proteinstrukturer og antistofdesign
Maiken Nedergaard Københavns Universitet Hjernens væsketransport og glymfatiske system, blandt andet med relevans for Alzheimers sygdom
Henrik Nielsen DTU Proteinbioinformatik, SignalP og metoder til at forudsige bakteriers sygdomsfremkaldende egenskaber
Morten Nielsen DTU Immunoinformatik: beregningsmetoder til at forudsige immunreaktioner og understøtte udvikling af vacciner og kræftbehandling
Per Halkjær Nielsen* Aalborg Universitet Miljømikrobiologi, spildevand og antibiotikaresistens
Merete Nordentoft Københavns Universitet Psykoser, skizofreni, selvmordsforebyggelse og tidlig behandling, blandt andet OPUS
Børge Nordestgaard Københavns Universitet Kolesterol, åreforkalkning, hjerte-kar-sygdom og befolkningsundersøgelser
Donovan H. Parks* Aalborg Universitet Mikrobiologiske databaser, klassifikation af mikroorganismer og bioinformatik
Oluf Borbye Pedersen Københavns Universitet Type 2-diabetes, overvægt, hjerte-kar-sygdom og tarmmikrobiom
Michael Bang Petersen* Aarhus Universitet Befolkningsadfærd, sundhedskommunikation og smitteforebyggelse under coronapandemien
Henrik Munch Roager Københavns Universitet Kost, tarmmikrobiom og stofskifte
Peter Rossing Steno Diabetes Center Diabeteskomplikationer, især nyre- og hjerte-kar-sygdom
Albin Sandelin Københavns Universitet Regulering af gener, RNA og bioinformatik, blandt andet anvendt i kræftforskning
Alberto Santos DTU Netværksbiologi, biologiske data og markører for sygdom, prognose og behandling
Shiraz A. Shah Københavns Universitet Tarmens virus og mikrobiom hos børn, blandt andet sammenhænge med astma
Simon Shaw DTU Udvikling af antiSMASH og beslægtede databaser til at finde mikroorganismers biologisk aktive stoffer med anvendelser i lægemiddeludvikling
Lars Søndergaard Københavns Universitet Hjerteklapsygdom, kateterbaseret behandling og kliniske hjerteforsøg, blandt andet TAVI
Kristine Sørensen Global Health Literacy Academy Sundhedskompetence: borgeres muligheder for at finde, forstå og bruge sundhedsinformation og sundhedsvæsenets evne til at hjælpe dem
Pernille Tveden-Nyborg Københavns Universitet Forsøgsmodeller for fedtleversygdom, leverskade og mulige behandlinger samt C-vitamin og hjernens udvikling
Zhanyun Wang* Syddansk Universitet Kemikalier, PFAS, eksponering og toksikologiske sundhedsrisici
Tilmann Weber DTU Mikroorganismers biologisk aktive stoffer og udvikling af metoder til at finde nye antibiotika
Ole Winther Københavns Universitet Maskinlæring og bioinformatik, blandt andet analyse af biologiske sekvenser, sundhedsdata og søgeværktøjet FindZebra til sjældne sygdomme

Tabellen er alfabetisk efter efternavn. Clarivates offentlige liste indeholder ikke samlede citationstal for hver forsker og giver ikke en indbyrdes rangering. Institutionerne følger Clarivates registrering og er ikke i alle tilfælde udtryk for en verificeret aktuel ansættelse. Forskningsområderne bygger på forskerprofiler og publikationer.

 

Sådan er forskerne afgrænset

Optællingen omfatter 35 forskere med dokumenteret forskning i medicin, sundhed eller biomedicin samt 8 forskere i beslægtede områder, markeret med *. De otte arbejder med blandt andet mikrobiologiske databaser, enzymer, miljøsundhed, sundhedskommunikation og kostadfærd. Der er tale om en redaktionel afgrænsning; Clarivate har ikke en samlet kategori for sundhed og biomedicin.

Oversigten samler 43 identificerede forskere på 2026-listen med dansk primær tilknytning og relevante forskningsområder. Den er ikke en opgørelse over det samlede antal forskere i alle fag med dansk tilknytning. Én yderligere registrering er ikke medregnet, fordi den ikke sikkert kunne knyttes til en bestemt forskerprofil.

Donovan H. Parks optræder i to fagkategorier og tælles kun én gang. En forsker medtages heller ikke alene på grund af sin institution eller en generel mulig sundhedsanvendelse af arbejdet. Gennemgangen fastslår forskningsområderne, men ikke hvilke enkelte publikationer der har været udslagsgivende for Clarivates udpegning.

Artikler blandt den ene procent mest citerede

Clarivates udvælgelse bygger på Web of Science Core Collection. Forskerne skal have skrevet flere artikler, som ligger blandt den ene procent mest citerede inden for deres fagområde og udgivelsesår i en periode på elleve år.

Der indgår også yderligere kvantitative analyser og faglige vurderinger. Clarivate kontrollerer blandt andet for overdreven selvcitering, usædvanlige publikationsmønstre og ekstremt omfattende forfatterskaber.

Årets 6.802 personer modtager tilsammen 7.090 udpegninger, fordi nogle er udvalgt inden for mere end ét fagområde. Antallet af udpegninger og antallet af personer er derfor forskellige størrelser.

Listen giver ikke en nummereret rangorden mellem de udvalgte forskere. Den viser, hvem der opfylder Clarivates kriterier for et betydeligt gennemslag i forskningslitteraturen. Et højt citationstal er i sig selv heller ikke et mål for, hvor mange patienter en bestemt forskningsindsats har hjulpet.

topartikel