Fra hjernens rensesystem til resistente bakterier og beregninger af sygdomsforløb. Danske sundhedsforskere arbejder med vidt forskellige problemer, men flere af dem har det til fælles, at deres forskning bliver brugt flittigt af kolleger verden over.
Sundhedspolitisk Tidsskrift har identificeret 43 forskere på listen med dansk primær institutionstilknytning og forskning inden for sundhed, medicin, biomedicin eller beslægtede områder. De arbejder med alt fra migræne og psykoser til antibiotikaresistens, lægemidler og tarmbakteriers betydning for sygdom.
Sundhedspolitisk Tidsskrift gennemgik også listen sidste år. Dengang fandt redaktionen 39 forskere inden for medicin, sundhed og beslægtede fag blandt forskerne med dansk primær institutionstilknytning. Årets gennemgang bruger samme brede afgrænsning, som også omfatter relevant mikrobiologi, biokemi, folkesundhed og biologiske analyseværktøjer. Tallene er redaktionelle optællinger på tværs af Clarivates fagkategorier.
Hvor er Jens Juul Holst?
Et af de mest kendte navne i dansk diabetesforskning optræder heller ikke i år på Highly Cited Researchers-listen: professor Jens Juul Holst fra Københavns Universitet, som var en af hovedkræfterne bag opdagelsen og beskrivelsen af tarmhormonet GLP-1. Hans grundlæggende GLP-1-opdagelser går tilbage til 1980'erne og ligger dermed uden for den periode på 11 år, som indgår i den aktuelle udvælgelse. Et meget højt samlet citationstal kan derfor eksistere uden en plads på listen.
Clarivate har derimod udpeget Jens Juul Holst som Citation Laureate sammen med Daniel Drucker og Svetlana Mojsov. Hæderen gives til forskere, hvis opdagelser virksomheden vurderer er af Nobelklasse. De tre blev anerkendt for arbejdet med at identificere og karakterisere GLP-1 og undersøge hormonets biologiske virkning – forskning, som har banet vej for lægemidler mod diabetes og overvægt.
Hjernen og dens sygdomme fylder
Flere af årets navne arbejder med hjernen og nervesystemet. Messoud Ashina, professor ved Københavns Universitet og forsker på Rigshospitalet, undersøger de molekylære mekanismer bag migræne og søger efter biologiske markører for sygdommen.
Per Borghammer fra Aarhus Universitet undersøger, hvor Parkinsons sygdom begynder, hvordan den spreder sig i nervesystemet, og om forskellige sygdomsforløb kan identificeres tidligere. Hans gruppe følger blandt andet patienter med skanninger, kliniske undersøgelser og biologiske prøver.
Maiken Nedergaard fra Københavns Universitet arbejder med transport af væske og fjernelse af affaldsstoffer i hjernen. Forskningen i det såkaldte glymfatiske system omfatter blandt andet, hvordan systemet fungerer ved sygdomme med ophobning af proteiner, herunder Alzheimers sygdom.
Også smerteforskningen er repræsenteret. Nanna Brix Finnerup fra Aarhus Universitet undersøger mekanismerne bag og behandlingen af nervesmerter. Hendes arbejde omfatter blandt andet smerter hos mennesker med diabetes og efter kemoterapi.
Psykoser, følgesygdomme og store datamængder
Merete Nordentoft fra Københavns Universitet er opført i kategorien psykiatri og psykologi. Hendes forskning omfatter selvmordsforebyggelse og tidlig intervention ved psykose, blandt andet gennem OPUS, som har været med til at forme behandlingen af mennesker med en første psykose.
En anden vej til at forstå sygdom går gennem store datamængder. Søren Brunak fra Københavns Universitet og hans gruppe kombinerer molekylære oplysninger med kliniske data for at undersøge sygdomsforløb, multisygdom og behandling. Arbejdet omfatter udvikling af beregningsmetoder, som kan identificere mønstre på tværs af mange års sygdomshistorie.
Listen rummer også navne, hvis bidrag især består i at udvikle redskaber, som andre forskere bruger.
Det gælder blandt andre Lars Juhl Jensen, Nadezhda Tsankova Doncheva og Rebecca Kirsch fra Københavns Universitet. De har bidraget til forskning i og værktøjer til analyse af biologiske netværk, herunder STRING, som samler viden om forbindelser mellem proteiner. Ifølge Københavns Universitet bliver Jensen-gruppens databaser og værktøjer brugt af tusindvis af forskere verden over hver uge. Arbejdet viser en anden side af sundhedsforskningen, nemlig de fælles ressourcer, der gør det muligt at analysere store biologiske datasæt og undersøge sygdomsmekanismer.
På lægemiddelområdet arbejder David Gloriam fra Københavns Universitet med G-proteinkoblede receptorer, som spiller en central rolle i kroppens signalering og i virkningen af mange lægemidler. Hans gruppe udvikler også databasen GPCRdb, der bruges til forskning i receptorer og lægemiddeludvikling.
Resistente bakterier og bedre behandlingsforsøg
Frank Møller Aarestrup fra DTU arbejder med antibiotikaresistens og global overvågning af resistente bakterier. Forskningen omfatter spredning af bakterier og resistensgener og sammenhænge mellem brug af antibiotika og konsekvenser for menneskers sundhed.
Asbjørn Hróbjartsson fra Syddansk Universitet undersøger derimod selve grundlaget for den viden, læger behandler ud fra. Han arbejder med klinisk forskningsmetodik og har blandt andet bidraget til SPIRIT og CONSORT, internationale vejledninger for beskrivelse af forsøgsprotokoller og rapportering af randomiserede kliniske forsøg.
Begge optræder i kategorien Cross-Field. Her vurderes det samlede gennemslag fra højt citerede artikler i flere fagområder hos forskere, som ikke har tilstrækkeligt mange af artiklerne inden for ét enkelt fag til at blive udvalgt dér. Kategorien kan derfor rumme både sundhedsforskere og forskere i helt andre emner.
Sundhedskompetence og PFAS findes i andre kategorier
Hvor mange sundhedsforskere der er på listen, kan ikke aflæses ved kun at vælge kategorien Clinical Medicine. Den giver tre danske navne: Børge Nordestgaard, Peter Rossing og Lars Søndergaard. Andre forskere i sygdom og behandling står under blandt andet neurovidenskab, mikrobiologi, biokemi og Cross-Field.
Et eksempel er Kristine Sørensen, som står i kategorien Social Sciences med Global Health Literacy Academy som primær tilknytning og Aalborg Universitet som sekundær. Hun forsker i sundhedskompetence: menneskers muligheder for at finde, forstå og bruge sundhedsinformation og sundhedsvæsenets evne til at gøre information og tilbud tilgængelige.
Et andet er Zhanyun Wang fra Syddansk Universitet, som står under Environment and Ecology. Hans forskning omfatter PFAS og kemikaliernes sundhedsrisici og indgår derfor i den brede optælling som miljøsundhed og toksikologi.
Også Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet er med. Hans arbejde med befolkningens adfærd og myndighedernes kommunikation under coronapandemien viser, hvordan samfundsvidenskabelig forskning kan have en konkret forbindelse til forebyggelse og folkesundhed.
43 forskere i sundhed, medicin og biomedicin
Alfabetisk oversigt. Klik på navnene for at læse om forskningen. Navne med * indgår efter den brede afgrænsning af beslægtede fagområder.
| Forsker |
Primær tilknytning |
Forskningsområde |
| Frank Møller Aarestrup |
DTU |
Antibiotikaresistens, infektionssygdomme og global overvågning af resistente bakterier |
| Mads Albertsen |
Aalborg Universitet |
DNA-analyser af mikroorganismer og hurtig diagnostik af bakterier i blodet |
| Jessica Aschemann-Witzel* |
Aarhus Universitet |
Fødevareadfærd, sundere kostvalg og accept af politik for sund kost |
| Messoud Ashina |
Københavns Universitet |
Migrænemekanismer, hjerneskanninger, biologiske markører og mulige mål for lægemidler |
| Kai Blin |
DTU |
Bioinformatik og antiSMASH til at finde mikroorganismers genetiske opskrifter på biologisk aktive stoffer, herunder mulige antibiotika og kræftlægemidler |
| Per Borghammer |
Aarhus Universitet |
Parkinsons sygdom: hvor den begynder, hvordan den spreder sig, og hvordan sygdomsvarianter kan identificeres |
| Hans Erik Bøtker |
Aarhus Universitet |
Hjertets stofskifte og beskyttelse mod skade ved iltmangel og genoprettet blodforsyning |
| Søren Brunak |
Københavns Universitet |
Sundhedsdata, sygdomsforløb, multisygdom og sammenkobling af molekylære og kliniske oplysninger |
| Pierre-Alain Chaumeil* |
Aalborg Universitet |
Mikrobiologiske databaser og klassifikation af mikroorganismer ud fra arvemateriale |
| Nadezhda Tsankova Doncheva |
Københavns Universitet |
Biologiske netværk, proteindata og blandt andet STRING/stringApp |
| Nanna Brix Finnerup |
Aarhus Universitet |
Nervesmerter, smertemekanismer og behandling, blandt andet ved diabetes og efter kemoterapi |
| David Gloriam |
Københavns Universitet |
Receptorbiologi, lægemiddeludvikling og GPCRdb |
| Alexander Sebastian Hauser |
Københavns Universitet |
Farmakogenomik, personlig medicin, receptorer og mulige lægemiddelmål |
| Bernard Henrissat* |
DTU |
Kulhydrataktive enzymer, CAZy og analyse af mikrobiomer |
| Asbjørn Hróbjartsson |
Syddansk Universitet |
Kliniske forsøg, systematiske oversigter og kvaliteten af medicinsk forskning |
| Lars Juhl Jensen |
Københavns Universitet |
Proteinnetværk, tekstmining og proteomik |
| Troels Staehelin Jensen |
Aarhus Universitet |
Nervesmerter og diabetisk nerveskade |
| Rebecca Kirsch |
Københavns Universitet |
Proteinnetværk og bioinformatik, blandt andet STRING og stringApp |
| Karsten Kristiansen |
Københavns Universitet |
Tarmmikrobiom, immunforsvar og stofskifte samt forbindelser til blandt andet psykisk sygdom |
| Jens Lykkesfeldt |
Københavns Universitet |
Sygdomsmekanismer, farmakologi og toksikologi, blandt andet C-vitaminmangel, fedtleversygdom og hjerte-kar-sygdom |
| Guido Makransky* |
Københavns Universitet |
Læringspsykologi og virtual reality, blandt andet sundhedskommunikation og medicinsk simulation |
| Paolo Marcatili |
DTU |
Immunologisk bioinformatik, proteinstrukturer og antistofdesign |
| Maiken Nedergaard |
Københavns Universitet |
Hjernens væsketransport og glymfatiske system, blandt andet med relevans for Alzheimers sygdom |
| Henrik Nielsen |
DTU |
Proteinbioinformatik, SignalP og metoder til at forudsige bakteriers sygdomsfremkaldende egenskaber |
| Morten Nielsen |
DTU |
Immunoinformatik: beregningsmetoder til at forudsige immunreaktioner og understøtte udvikling af vacciner og kræftbehandling |
| Per Halkjær Nielsen* |
Aalborg Universitet |
Miljømikrobiologi, spildevand og antibiotikaresistens |
| Merete Nordentoft |
Københavns Universitet |
Psykoser, skizofreni, selvmordsforebyggelse og tidlig behandling, blandt andet OPUS |
| Børge Nordestgaard |
Københavns Universitet |
Kolesterol, åreforkalkning, hjerte-kar-sygdom og befolkningsundersøgelser |
| Donovan H. Parks* |
Aalborg Universitet |
Mikrobiologiske databaser, klassifikation af mikroorganismer og bioinformatik |
| Oluf Borbye Pedersen |
Københavns Universitet |
Type 2-diabetes, overvægt, hjerte-kar-sygdom og tarmmikrobiom |
| Michael Bang Petersen* |
Aarhus Universitet |
Befolkningsadfærd, sundhedskommunikation og smitteforebyggelse under coronapandemien |
| Henrik Munch Roager |
Københavns Universitet |
Kost, tarmmikrobiom og stofskifte |
| Peter Rossing |
Steno Diabetes Center |
Diabeteskomplikationer, især nyre- og hjerte-kar-sygdom |
| Albin Sandelin |
Københavns Universitet |
Regulering af gener, RNA og bioinformatik, blandt andet anvendt i kræftforskning |
| Alberto Santos |
DTU |
Netværksbiologi, biologiske data og markører for sygdom, prognose og behandling |
| Shiraz A. Shah |
Københavns Universitet |
Tarmens virus og mikrobiom hos børn, blandt andet sammenhænge med astma |
| Simon Shaw |
DTU |
Udvikling af antiSMASH og beslægtede databaser til at finde mikroorganismers biologisk aktive stoffer med anvendelser i lægemiddeludvikling |
| Lars Søndergaard |
Københavns Universitet |
Hjerteklapsygdom, kateterbaseret behandling og kliniske hjerteforsøg, blandt andet TAVI |
| Kristine Sørensen |
Global Health Literacy Academy |
Sundhedskompetence: borgeres muligheder for at finde, forstå og bruge sundhedsinformation og sundhedsvæsenets evne til at hjælpe dem |
| Pernille Tveden-Nyborg |
Københavns Universitet |
Forsøgsmodeller for fedtleversygdom, leverskade og mulige behandlinger samt C-vitamin og hjernens udvikling |
| Zhanyun Wang* |
Syddansk Universitet |
Kemikalier, PFAS, eksponering og toksikologiske sundhedsrisici |
| Tilmann Weber |
DTU |
Mikroorganismers biologisk aktive stoffer og udvikling af metoder til at finde nye antibiotika |
| Ole Winther |
Københavns Universitet |
Maskinlæring og bioinformatik, blandt andet analyse af biologiske sekvenser, sundhedsdata og søgeværktøjet FindZebra til sjældne sygdomme |
Tabellen er alfabetisk efter efternavn. Clarivates offentlige liste indeholder ikke samlede citationstal for hver forsker og giver ikke en indbyrdes rangering. Institutionerne følger Clarivates registrering og er ikke i alle tilfælde udtryk for en verificeret aktuel ansættelse. Forskningsområderne bygger på forskerprofiler og publikationer.
Sådan er forskerne afgrænset
Optællingen omfatter 35 forskere med dokumenteret forskning i medicin, sundhed eller biomedicin samt 8 forskere i beslægtede områder, markeret med *. De otte arbejder med blandt andet mikrobiologiske databaser, enzymer, miljøsundhed, sundhedskommunikation og kostadfærd. Der er tale om en redaktionel afgrænsning; Clarivate har ikke en samlet kategori for sundhed og biomedicin.
Oversigten samler 43 identificerede forskere på 2026-listen med dansk primær tilknytning og relevante forskningsområder. Den er ikke en opgørelse over det samlede antal forskere i alle fag med dansk tilknytning. Én yderligere registrering er ikke medregnet, fordi den ikke sikkert kunne knyttes til en bestemt forskerprofil.
Donovan H. Parks optræder i to fagkategorier og tælles kun én gang. En forsker medtages heller ikke alene på grund af sin institution eller en generel mulig sundhedsanvendelse af arbejdet. Gennemgangen fastslår forskningsområderne, men ikke hvilke enkelte publikationer der har været udslagsgivende for Clarivates udpegning.
Artikler blandt den ene procent mest citerede
Clarivates udvælgelse bygger på Web of Science Core Collection. Forskerne skal have skrevet flere artikler, som ligger blandt den ene procent mest citerede inden for deres fagområde og udgivelsesår i en periode på elleve år.
Der indgår også yderligere kvantitative analyser og faglige vurderinger. Clarivate kontrollerer blandt andet for overdreven selvcitering, usædvanlige publikationsmønstre og ekstremt omfattende forfatterskaber.
Årets 6.802 personer modtager tilsammen 7.090 udpegninger, fordi nogle er udvalgt inden for mere end ét fagområde. Antallet af udpegninger og antallet af personer er derfor forskellige størrelser.
Listen giver ikke en nummereret rangorden mellem de udvalgte forskere. Den viser, hvem der opfylder Clarivates kriterier for et betydeligt gennemslag i forskningslitteraturen. Et højt citationstal er i sig selv heller ikke et mål for, hvor mange patienter en bestemt forskningsindsats har hjulpet.