39 danske medicinforskere er blandt verdens mest citerede i 2025

Det er kun en lille brøkdel af verdens forskere, der hvert år får plads på den globale liste over de mest citerede forskere. Alligevel har Danmark i år 62 navne med, og en stor del af dem arbejder inden for medicin, sundhed og den biomedicinske forskning. Det viser den nye opgørelse for 2025 fra Clarivate, som står bag en af verdens mest brugte databaser for forskningskvalitet.

Hvert år udgiver Clarivate en af de mest anerkendte internationale målinger af forskningsindflydelse. Listen over verdens mest citerede forskere, Highly Cited Researchers, omfatter forskere, der har skrevet flere artikler, som hører til blandt den ene procent mest citerede i verden inden for deres felt. Det betyder, at deres forskning bliver brugt og fremhævet af kolleger verden over. Kun en meget lille del af verdens forskere lever op til det krav – samlet set svarer det til cirka én ud af tusind forskere på globalt plan.

I årets opgørelse for 2025 viser Sundhedspolitisk Tidsskrifts optælling, at der findes 62 forskere med dansk primær tilknytning. Og ud af dem arbejder 39 inden for medicin, sundhed, biomedicin eller beslægtede områder som mikrobiologi, psykiatri, neurovidenskab, farmakologi og epidemiologi. Det viser en bemærkelsesværdig dansk styrkeposition, der rækker på tværs af laboratorier, hospitaler og store kliniske registerstudier.

Clarivate står bag Web of Science, som er en global registrering af videnskabelige artikler og deres citeringer. Når en forsker bliver udvalgt, betyder det, at vedkommendes arbejde i mange år er blevet brugt af andre forskere som reference i deres egne studier. Det er derfor ikke en pris, men en måling af faglig gennemslagskraft. Udvælgelsen foregår gennem en streng proces, hvor både citeringer, forskningsintegritet, mønstre i publikationslister og kvaliteten af det videnskabelige arbejde vurderes nøje.

At så mange danske forskere er med i Clarivates opgørelse netop i et år, hvor udvælgelsesprocessen er blevet endnu strammere, understreger, at Danmark har en markant gruppe forskere, hvis arbejde i høj grad bliver brugt og citeret af forskere over hele verden.

Mikrobiologi, psykiatri og biomedicin topper de danske placeringer

Danske forskere markerer sig særligt stærkt inden for de områder, hvor biologi og medicin møder teknologi og data. Inden for mikrobiologi og tarmflora finder man nogle af de mest ekstreme citationstal blandt danske forskere. Mest iøjnefaldende er den 80-årige professor i human molekylær metabolisme, Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet, der arbejder med metabolisme og tarmfloraens betydning for sygdom. Ifølge Web of Science har hans publikationer mere end 100.000 citeringer, og han er dermed den mest citerede danske forsker inden for sundhed og medicin i 2025-opgørelsen.

Hans H-indeks er på 130, hvilket er et mål for både hvor mange artikler en forsker har skrevet, og hvor ofte de bliver citeret. Et H-indeks på 130 betyder helt konkret, at han har mindst 130 artikler, som hver især er citeret mindst 130 gange. Det bruges som en indikator for både omfanget og kvaliteten af en forskers videnskabelige arbejde.

Hvor er Jens Juul Holst?

Det kan undre såre, at professor Jens Juul Holst ikke er med - hvad er gået galt der? Jens Juul Holst er nok kongen af forskning og kendt for at have opdaget og beskrevet tarmhormonet glukagon-lignende peptid-1 (GLP-1). Ifølge Google Scholar er han citeret 187.450 gange og hans H-index er 222.

Men professor i genomforskning og molekylær biomedicin på Københavns Universitet, Karsten Kristiansen, er med og ligger også helt i top. Hans forskning i genetik, mikrobiom og livsstilssygdomme har ført til over 69.000 citeringer og et H-indeks på 97. Det placerer ham blandt de mest citerede biologiske forskere i hele Norden.

Psykiatrien fylder også tungt på årets liste. Professor Merete Nordentoft, med mere end 1.000 publikationer og et H-indeks på 104, er en af verdens mest citerede forskere inden for selvmordsforebyggelse og psykisk sygdom. Sammen med professor Preben Bo Mortensen fra Aarhus Universitet, som har over 60.000 citeringer og en enorm registerbaseret forskning bag sig, markerer Danmark sig internationalt inden for mental sundhed.

Inden for klinisk epidemiologi står klinisk lærestolsprofessor fra Aarhus Universitet, Henrik Toft Sørensen, stærkt. Med over 2.100 registrerede publikationer i Web of Science og et H-indeks på 123 er han en af verdens mest citerede forskere i studiet af sygdomsforløb, risikofaktorer og medicinsk behandling målt på befolkningsdata.

En bred gruppe af forskere trækker Danmark frem i front

De danske forskere på listen arbejder vidt forskelligt, men fælles for dem er, at deres forskning bruges af fagfæller verden over. Det gælder blandt andre:

• Messoud Ashina fra Rigshospitalet, der forsker i migræne og smerte og er blandt de mest citerede hovedpineforskere globalt.
• Per Borghammer fra Aarhus Universitet, der er førende inden for billeddannelse og tidlige sygdomsmekanismer ved Parkinsons sygdom.
• Maiken Cavling Arendrup fra Rigshospitalet, der internationalt er en af de mest efterspurgte eksperter i svampeinfektioner og resistens.
• Frank M. Aarestrup fra DTU, der arbejder med infektionssygdomme og antibiotikaresistens og er udpeget i både mikrobiologi og farmakologi.
• David E. Gloriam fra Københavns Universitet, der forsker i lægemiddelreceptorer og udvikling af nye medicinske behandlinger.
• Alberto Santos fra Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability, der arbejder med cellebiologi, immunologi og biokemi.
• Donovan H. Parks fra Aalborg Universitet, der er blandt verdens førende forskere i genetisk karakterisering af mikroorganismer.

Inden for folkesundhed og adfærdsforskning finder man Michael Bang Petersen, der blev internationalt kendt for sin forskning i befolkningens reaktioner under coronapandemien. Hans forskning ligger i krydsfeltet mellem psykologi, adfærd og folkesundhed.