"Der findes ikke nogen instans, der kigger på, hvordan man kan optimere patienterne til at kunne tåle behandlingen. Men man kunne sagtens have et optimeringsråd eller et ernærings- og træningsråd, der skulle komme med vurderinger af, hvilke indsatser, der kan betale sig, og hvor man får mest for pengene," mener overlæge Andreas Carus.
Overlæge: Dyre behandlinger kan være spild af penge, hvis der ikke er styr på patientens grundform
Det kan være formålsløst at behandle kræftpatienter med dyr medicin, hvis deres ernæringsstatus er dårlig. Det mener flertallet af yngre onkologer i en undersøgelse foretaget af Medicinske Tidsskrifter. Andreas Carus, overlæge i onkologi på Aalborg Universitetshospital, forklarer i denne artikel, hvordan han oplever problemstillingen.
Hver dag ordineres der behandlinger for tusindvis af kroner til patienter på landets kræftafdelinger. Men hvis patienternes ernæringstilstand er dårlig, har de dyre behandlinger ikke den optimale effekt. Forskning viser, at dårlig ernæringstilstand både giver flere bivirkninger, flere behandlingspauser, flere behandlingsskift og i sidste ende også dårligere overlevelse. Det gælder både i forhold til behandling med kemoterapi, operative indgreb og immunterapi.
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Medicinske Tidsskrifter har 26 yngre onkologer svaret på deres holdning til ernæringsindsatser for kræftpatienter. Her er 76,9 procent ”enig” eller ”helt enig” i, at det er formålsløst at give patienterne dyr behandling, hvis man ikke samtidig har fokus på underernæring. I undersøgelsen svarer 65,3 procent også, at de har oplevet at måtte udskyde en medicinsk eller kirurgisk behandling på grund af patientens ernæringstilstand.
Andreas Carus, der er overlæge på Kræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital, kender problemet fra sin egen afdeling.
”I nogle tilfælde kan det være spild af penge at give dyre behandlinger, hvis man ikke har styr på patientens grundform. Både i forhold til ernæringsindsats og træningsindsats. Vi oplever det ofte her. For den enkelte læge er det måske ikke så tydeligt, at en udskydelse af behandling skyldes ernæring. Men hvis patienterne bliver indlagt, bliver det tydeligt, at hovedproblemet er dårlig ernæring.”
I hvilke situationer kan dårlig ernæringsstatus blive et problem for behandlingen?
”Hvis man har haft et vægttab eller tab af muskelmasse, så får man ved mange kemostoffer en højere dosis i kroppen, end det egentlig var påtænkt. En komplikation til det kan være et lavt antal hvide blodlegemer, også kaldet neutropeni. Det medfører en forhøjet risiko for infektioner, så man for eksempel kan blive indlagt med fibril neutropeni og skal i antibiotika-behandling.”
”På Aalborg Universitetshospital har vi gennemført et forskningsprojekt, der viste, at visse kemostoffer gav øget risiko for neuropatier, hvis man havde nedsat muskelmasse. Det er en meget direkte konsekvens, for nerveforstyrrelser forsvinder ikke nødvendigvis igen. Neuropatier kan blive kroniske og blive en forhindring for, at man kan give samme kemoterapi eller lignende kemostoffer igen.
Er problemet med patientens ernæringstilstand/træningstilstand blevet større i de senere år, hvor man har fået flere nye og dyre kræftbehandlinger?
”Det mener jeg helt klart. Når vi har flere behandlinger tilgængelige, gør det også, at vi ofte behandler med flere linjer. Vi har patienter, der gennemgår fire til syv behandlingslinjer. Og jo længere vi kommer hen i behandlingsforløbet, jo vigtigere bliver det, at man har styr på ernæring og træning for patienterne. Vi regner cirka med, at halvdelen af patienterne ikke kan tåle mere behandling, når vi går fra én behandlingslinje til den næste. Noget af det skyldes kræftsygdommen, men der er utvivlsomt også et element af, at deres ernæringstilstand er for dårlig.”
Er der nok fokus på ernæringstilstand, når man skal godkende nye lægemidler?
”Det kunne helt sikkert godt fylde noget mere, når man godkender nye medicinske behandlinger. Altså at man ser på, hvad der skal til for, at patienterne kan holde til de nye behandlinger. I dag baseres vurderingerne af lægemidler på de foreliggende studier, hvor man typisk har kigget på patienternes organfunktion og performance-status. Men det er et meget snævert mål for, hvordan patienten egentlig har det.”
Bør det være Medicinrådet, der tager sig af den opgave?
”Jeg er ikke sikker på, om det bør være Medicinrådet. Der findes ikke nogen instans, der kigger på, hvordan man kan optimere patienterne til at kunne tåle behandlingen. Men man kunne sagtens have et optimeringsråd eller et ernærings- og træningsråd, der skulle komme med vurderinger af, hvilke indsatser, der kan betale sig, og hvor man får mest for pengene.”
Artikler i temaet om ernæring
Fremtidens onkologer bør have mere undervisning i ernæring, mener yngre onkologer ifølge en ny und
Et pakkeforløb til hjertesygdom skal have stort fokus på rehabiliteringsforløb og mental trivsel,
En systematisk, diætistdrevet ernæringsindsats til indlagte kræftpatienter kan spare hospitalerne
Der mangler tid, økonomi og kompetencer, hvis ernæringsindsatsen for kræftpatienter skal forbedres
Alle kræftpatienter bør have en ernæringsscreening og modtage individuel ernæringsstøtte, mener et
