Sundhedsminister Sophie Løhde står i spidsen for aftalen, som giver regionerne mulighed for at oprette ekstra hoveduddannelsesforløb for læger med det formål at styrke lægedækningen uden for de største byer.
30 ekstra hoveduddannelsesforløb skal give flere speciallæger, hvor manglen er størst
Regionerne får nu mulighed for hvert år at oprette op til 30 ekstraordinære hoveduddannelsesforløb for læger i specialer og områder, hvor manglen på speciallæger er størst. Ordningen skal styrke lægedækningen uden for de største byer og er en direkte opfølgning på forårsaftalen fra 2025 om sundhedsreformen.
Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om rammerne for ordningen, som giver regionerne mulighed for at oprette ekstra hoveduddannelsesforløb ud over de ordinære uddannelsesstillinger. Et hoveduddannelsesforløb er den del af lægeuddannelsen, hvor en læge bliver færdiguddannet som speciallæge. Først efter gennemførelse af forløbet kan lægen arbejde selvstændigt som for eksempel praktiserende læge eller speciallæge på et hospital.
Målet er, at flere læger uddanner sig inden for de specialer og i de dele af landet, hvor rekrutteringen har været vanskelig i årevis, og hvor manglen på læger har haft konsekvenser for både patienter og sundhedsvæsen.
Udmøntning af forårsaftalen
De ekstra hoveduddannelsesforløb er en del af udmøntningen af den omfattende forårsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som sidste år satte gang i den konkrete gennemførelse af sundhedsreformen. Aftalen byggede på reformaftalen fra november 2024 og havde som et centralt element at øge antallet af speciallæger markant.
I forårsaftalen blev det fastlagt, at sundhedsvæsenet i fremtiden skal løse flere opgaver tættere på borgerne, blandt andet i kommuner og i det nære sundhedsvæsen. For at det kan lade sig gøre, er der behov for flere speciallæger.
Fokus på fire specialer
De 30 ekstraordinære hoveduddannelsesforløb målrettes fire specialer: almen medicin, psykiatri, børne- og ungepsykiatri samt geriatri. Det er specialer, hvor manglen på speciallæger i dag er særligt udtalt, og hvor rekrutteringen uden for de største byer har været vanskelig.
For almen medicin stilles der krav om, at begge praksisophold i hoveduddannelsen skal placeres i kommuner med særlige udfordringer med lægedækningen. I psykiatri, børne- og ungepsykiatri og geriatri skal uddannelsesforløbene centreres omkring akutsygehuse uden for de fire største byer.
Formålet er, at lægerne får en stærkere geografisk forankring allerede under uddannelsen og dermed større sandsynlighed for senere at blive i områder med lægemangel.
Fleksible forløb fordelt på tre regioner
De ekstra hoveduddannelsesforløb kan slås op uafhængigt af de ordinære uddannelsesstillinger i Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan. Forløbene fordeles ligeligt mellem de tre videreuddannelsesregioner.
Videreuddannelsesregion Øst dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland. Videreuddannelsesregion Syd dækker Region Syddanmark. Videreuddannelsesregion Nord dækker Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Forløbene kan tilrettelægges mere fleksibelt end hidtil, så den enkelte uddannelseslæge får større indflydelse på forløbets opbygning og geografiske placering.
"Der er alt for stor forskel på adgangen til læger rundt om i Danmark," siger sundhedsminister Sophie Løhde (V). "Derfor skruer vi nu ekstraordinært op for antallet af hoveduddannelsesforløb inden for en række specialer, hvor der især mangler læger, og i de dele af landet, hvor behovet er størst. Det skal bidrage til, at vi får en bedre balance mellem patienternes behandlingsbehov og antallet af læger uden for de store byer".
Også formand for Danske Regioner Anders Kühnau (Soc.) peger på, at ordningen skal mindske ulighed i sundhed:
"Når vi uddanner flere læger i de specialer, hvor manglen er størst, tager vi et vigtigt skridt mod mindre ulighed i sundhed. Samtidig vil regionerne tilrettelægge mere fleksible forløb, så lægerne får bedre muligheder for at vælge de steder, hvor der er allermest brug for dem," siger han.
De 30 ekstraordinære hoveduddannelsesforløb kommer oven i Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for 2026-2030, som allerede øger antallet af hoveduddannelsesforløb med 100 om året. Samlet betyder det, at der fremover kan uddannes op til 130 flere speciallæger om året.
I alt svarer det til 1.270 nye speciallæger om året, hvilket er det højeste antal nogensinde.
Relateret artikel
