RSV-infektion hos voksne kobles til øget risiko for hjerte-kar-sygdom

En RSV-infektion hos voksne over 45 år er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-hændelser i op til et år efter infektionen.

Det viser et landsdækkende dansk registerstudie, publiceret i JAMA Network Open den 8. december 2025. Studiet er ledet af Anders Hviid, afdelingschef og professor ved Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut, og bygger på data fra 17.494 voksne på 45 år og derover. Halvdelen havde en laboratoriebekræftet RSV-infektion, mens den anden halvdel fungerede som sammenligningsgruppe uden infektion. Deltagerne var matchet på alder, køn og eksisterende sygdomme.

Studiet følger deltagerne i op til 365 dage efter testdatoen og ser på hjerte-kar-hændelser registreret ved hospitalskontakt, blandt andet hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt, blodpropper og hjerneblødninger.

Så stort var springet i risiko

Samlet set havde personer med RSV 4,69 flere hjerte-kar-hændelser per 100 personer i løbet af et år sammenlignet med personer uden RSV. Det svarer til en forskel på 4,69 procentpoint i absolut risiko i perioden, hvilket betyder, at der i gennemsnit optrådte knap fem ekstra hjerte-kar-hændelser for hver 100 RSV-smittede i året efter infektionen.

En stor del af forskellen opstod i den første måned efter infektionen, men den samlede belastning fortsatte med at vokse frem mod et år.

Hvem rammes hårdest

Gennemsnittet dækker over store forskelle. Studiet viser, at den ekstra risiko især ligger hos personer med alvorligt sygdomsforløb og hos personer, der i forvejen er sårbare.

Hos personer, der blev indlagt med RSV, var der 6,61 ekstra hjerte-kar-hændelser per 100 i løbet af et år. Hos de 85-94-årige var tallet 7,93 ekstra per 100. Den største ekstra byrde sås hos personer med eksisterende hjerte-kar-sygdom, hvor der var 11,95 ekstra per 100. For personer med diabetes var tallet 7,50 ekstra per 100.

Til gengæld fandt forskerne ingen øget risiko hos voksne, der havde et mildt RSV-forløb uden behov for indlæggelse. Resultatet betyder, at den samlede forskel på 4,69 per 100 primært drives af de grupper, hvor RSV rammer hårdt, mens personer med milde forløb ikke bidrager med en ekstra risiko i samme retning.

Forskerne sammenlignede også RSV direkte med influenza og fandt stort set samme kardiovaskulære belastning i året efter infektionen. Det tyder på, at det er selve belastningen ved en alvorlig luftvejsinfektion og ikke noget RSV-specifikt der udløser hjerte-kar-sygdom hos patienterne. 

“Vores resultater tyder på, at RSV-vaccination til ældre og sårbare grupper kan gøre mere end at forebygge akut luftvejssygdom. Den kan potentielt forebygge hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt, hjerneblødninger og anden hjerte-kar-sygdom,” skriver professor Anders Hviid på et opslag på til LinkedIn.

“I Danmark er RSV-vaccination til ældre endnu ikke en del af det gratis vaccinationsprogram i modsætning til influenza og Covid-19. Men vaccinen kan købes, og har man KOL og er over 60 år, kan man få klausuleret tilskud. Flere lande har allerede nationale anbefalinger for RSV-vaccination til ældre,” skriver Anders Hviid.