Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

14 procent af de 15-25-årige danskere har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år, og at over halvdelen har haft debut i solariet, før de fyldte 18 år.

Snart er det slut med børn og unges brug af solarium

En tur i solariet inden konfirmationen eller for at opnå en hurtig kulør op til sommeren er snart slut for børn og unge under 18 år i Danmark.

Regeringen fremlægger som led i Kræftplan V et lovforslag, der indfører en aldersgrænse på 18 år for solariebrug i offentlige solariecentre. Baggrunden er enkel og veldokumenteret: Risikoen for at udvikle hud- og modermærkekræft stiger markant ved solariebrug, og særligt børn og unge er udsatte. Hvert år får op mod 50.000 danskere konstateret hudkræft, og omkring 275 mister livet som følge af modermærkekræft, fremhæver regeringen i sit udspil.

25 år med kræftplaner

2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.

2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.

2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.

2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.

2025: Femte kræftplan omfatter bl.a. en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker.

”Solariebrug i en ung alder øger risikoen for at udvikle hud- og modermærkekræft markant. Og jo tidligere børn og unge udsættes for skadelig UV-stråling, jo længere tid har skaderne til at udvikle sig til modermærkekræft senere i livet. Derfor vil vi indføre en aldersgrænse på 18 år, så børn og helt unge mennesker ikke udsætter sig selv for kræftfremkaldende stråler,” siger sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Sådan skal alderskontrollen fungere

Det bliver solariecentrenes ansvar at sikre, at unge under 18 år ikke får adgang. Da hovedparten af centrene er ubemandede, lægger lovforslaget op til digitale alderskontrolsystemer, hvor kunder identificerer sig.

Et oplagt værktøj er den kommende nationale digitale identitetstegnebog, der efter planen er klar i foråret 2026. Det bliver en samlet app til sikker digital identifikation i Danmark. Den kan bruges til at bekræfte alder, vise legitimation og underskrive digitalt – og kan derfor anvendes i alderskontrollen i ubemandede solarier. Ifølge regeringens plan forventes den klar i foråret 2026.

Overtrædelser kan udløse en bøde på 15.000 kroner ved førstegangstilfælde.

De nye krav om aldersgrænse og alderskontrol er planlagt til at træde i kraft 1. januar 2027, så branchen kan nå at omstille sig.

Alderen gør en forskel

Kunstig UV-stråling fra solarier skader hudcellernes DNA. Jo tidligere i livet skaden sker, jo længere tid er der til, at fejl i cellernes kopiering kan ophobe sig og udvikle sig til kræft.

Verdenssundhedsorganisationen WHO klassificerer UV-stråling fra solarier som kræftfremkaldende på linje med tobak og asbest. Internationale studier har vist, at risikoen for modermærkekræft stiger betydeligt, hvis man bruger solarium i en ung alder, og at brug før 35-års-alderen øger risikoen markant.

Rapporten ’Unges solarievaner 2023’ fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 14 procent af de 15-25-årige danskere havde brugt solarium mindst én gang det seneste år, og at over halvdelen havde debut i solariet, før de fyldte 18 år. Efter flere års fald er solarier blevet mere populære blandt unge igen, især blandt unge kvinder. Den udvikling er en væsentlig årsag til, at regeringen nu vil lukke for adgangen for under 18-årige.

Eksplosion i hudkræft: pres på klinikkerne

Forklaring på forkortelser: BCC er basalcellekarcinom. SCC er spinocellulært karcinom (pladecellekræft. Mb. Bowen er Morbus Bowen.

 

Hudkræft er den hurtigst stigende kræftform i Danmark. Hudkræftdatabasen viser en fordobling i antallet af fjernede hudkræfttumorer i dermatologiske klinikker på syv år – fra 17.118 i 2015/2016 til 35.604 i 2022/2023. Et dansk studie vurderer, at op mod hver fjerde dansker vil få en form for hudkræft i løbet af livet. Udviklingen lægger pres på hele sundhedsvæsenet, fra almen praksis til plastikkirurgi og onkologi. 

”Vi oplever, at hudkræft fylder mere og mere i klinikkerne og forskyder ventelisterne. Det bunder i reelle tal og en stigende incidens for hudkræft, som fortrænger andre hudsygdomme,” fortalte Henrik Sølvsten, der formand for hudkræftdatabasen og praktiserende hudlæge, i december 2024.

Begrænsning af solarierne

I mange år har myndighederne været klar over solariernes skadelige effekt.  I 2014 blev danske solcentre pålagt at opsætte Sundhedsstyrelsens advarselsplakater og leve op til tekniske krav, men der blev ikke indført en aldersgrænse.

I foråret 2025 meldte et bredt politisk flertal sig klar til at forbyde adgang til solarier for unge under 18 år som del af Kræftplan V, hvorefter regeringen fulgte op med et konkret forslag og tidsplan. 

Kræftplan V rummer desuden en styrket forebyggelsesindsats om tobak og nikotin, alkohol og markedsføring af usunde fødevarer målrettet børn, hvor 18-årsgrænsen for solarier indgår som et centralt element.

Lovforslaget om forbuddet mod solariebrug for børn og unge går nu det parlamentariske forløb i møde. Sikkerhedsstyrelsen, som ved årsskiftet fusionerer med Erhvervsstyrelsen, skal føre tilsyn med solariecentrene. Hvis aldersgrænsen eller kravet om alderskontrol overtrædes ved anmeldte tilsyn, risikerer ejerne bøder. Regeringen afsætter samtidig midler i Kræftplan V til, at Kræftens Bekæmpelse iværksætter en målrettet oplysningsindsats om solariebrug med fokus på unge.

 

 

kræftplan 5