"Vi har især overvejet, om vi med brevet i e-Boks kan gøre modtagerne unødigt usikre eller bekymrede – især de mere sårbare grupper. Men ønsket om information vejer tungest, og derfor kontakter vi nu de 140.000 deltagere,” siger Anders Børglum.
Aarhus Universitet kontakter 140.000 danskere: Dine gener er med i psykiatri-projekt
Borgere, der som nyfødte fik taget en hælblodprøve, bliver nu informeret om, at deres prøver er brugt i genetisk forskning uden deres viden. Efter voldsom kritik får de nu mulighed for at sige fra.
Fredag den 20. juni modtager 140.000 danskere i alderen 17 til 44 år et brev i e-Boks. Her får de for første gang besked om, at de indgår i det omfattende forskningsprojekt iPSYCH, som siden 2012 har brugt deres genetiske data til at undersøge årsager til psykiske sygdomme.
Projektet bygger på de hælblodprøver, som tages af alle nyfødte og gemmes i Danmarks Nationale Biobank. Dengang gav de videnskabsetiske komitéer dispensation fra kravet om samtykke, men det vurderes i dag som uetisk. Først nu – mere end ti år senere – bliver deltagerne informeret og får mulighed for at sige nej tak til, at deres data bruges i fremtidig forskning.
Brev efter pres fra patienter og medier
Det sker, efter at DR i juni 2024 kunne afsløre, at 140.000 danskere havde fået kortlagt deres gener som led i iPSYCH – uden at være blevet informeret. Kritikken de næste måneder var massiv og kom fra både patientforeninger, juridiske eksperter og den Nationale Videnskabsetiske Komité, som allerede i 2021 havde nægtet at forlænge projektets godkendelse.
I kølvandet på afsløringerne meldte Aarhus Universitet ud, at man ville undersøge muligheden for at kontakte deltagerne. Et år senere bliver det nu en realitet.
"Beslutningen om at informere deltagerne i projektet kommer efter ønske fra borgere og patientforeninger. Samtidig flugter det med samfundsudviklingen og et øget krav om information til deltagere i sundhedsgenetiske forskningsprojekter. På den baggrund har vi spurgt de videnskabsetiske komitéer om lov til at kontakte gruppen af danskere, der indgår i iPSYCH," siger professor Anders Børglum, som er én af projektets stiftere.
"Vi har haft gode dialoger med mange forskellige aktører, og derigennem ved vi, at der er et bredt ønske om, at den enkelte borger bliver informeret," siger han.
Brevet i e-Boks indeholder desuden en mulighed for at frabede sig, at ens data bruges i fremtidig forskning.
Der er gået et år, siden Aarhus Universitet første gang meldte ud, at man ville se på muligheden for at informere deltagerne i iPSYCH. Siden da har universitetet og forskerne arbejdet med at afklare både juridiske, tekniske og etiske spørgsmål.
"Der har ikke været nogen forsinkelse som sådan. Det har blot været en omfattende proces, hvor det har været vigtigt, at vi tog os den nødvendige tid. Vi skulle afklare en række forskellige forhold. Det har blandt andet drejet sig om det tekniske ved at udsende breve til alle 140.000 deltagere, om vi måtte i forhold til den tilladelse, vi i sin tid havde fået fra de videnskabsetiske komitéer, hvordan informationsbrevet skulle udformes, så det er kort, præcist og informativt, og endelig om det var det rigtige at gøre i forhold til, at der er sårbare grupper blandt deltagerne," forklarer Anders Børglum.
"Vi har også indhentet input fra en mindre fokusgruppe i målgruppen for at 'trykprøve' informationen, og så har det bare været vigtigt for os, at vi tog den tid, der skulle til, for at gøre det rigtige og på den rigtige måde. Det mener vi, at vi har et godt grundlag for nu," siger han.
Ikke tilfældigt udvalgte
De 140.000 deltagere er ikke udvalgt tilfældigt. 90.000 af dem har mindst én psykiatrisk diagnose og er udvalgt via Landspatientregisteret, mens de øvrige 50.000 er raske kontrolpersoner. De er matchet på køn og fødselsår og udvalgt fra samme fødselsårgange. Det gør det muligt for forskerne at sammenligne genetiske og miljømæssige mønstre mellem personer med og uden psykisk sygdom.
Forskningsprojektet iPSYCH identificerer genetiske og miljømæssige årsager til en række af de hyppigste psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser: Skizofreni og andre psykoser, bipolar lidelse, depression, autisme, ADHD og anoreksi.
Formålet er at skabe viden, som kan bruges til bedre forståelse, forebyggelse og behandling. Forskningsprojektet har desuden bidraget til at vise, at psykiske sygdomme er genetisk og biologisk forankrede – ligesom fysiske sygdomme.
Mere end 1.000 publikationer
Siden projektets start har iPSYCH leveret over 1.000 forskningspublikationer. Ét af de nyeste studier, offentliggjort i The Lancet Psychiatry i maj 2025, viste en klar sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau hos nyfødte og øget risiko for at udvikle ADHD, autisme og skizofreni.
"Studiet bekræfter vores hypotese om, at lavt D-vitamin-niveau under graviditeten kan påvirke fostrets udvikling," siger professor og centerleder Preben Bo Mortensen.
Verdens største undersøgelse af sin art dokumenterer sammenhæng mellem nyfødtes D-vitaminstatus og...
Kritik af vildledende oplysninger
Sagen har vakt opsigt, ikke kun på grund af manglende information, men også fordi forskningslederen bag projektet, Preben Bo Mortensen, i 2019 oplyste til Sundhedsdatastyrelsen, at der var nedsat en etisk rådgivningsgruppe – selvom det ikke var tilfældet.
"Der er tale om en fejl, som jeg dybt beklager. Jeg har ingen erindring om, hvordan denne passus er kommet med i ansøgningen," sagde han til DR den 28. oktober sidste år. Han forklarede, at formuleringen formentlig var kopieret fra en ældre tekst.
Professor i forvaltningsret Hanne Marie Motzfeldt vurderede over for DR, at der objektivt set var tale om et brud på sandhedspligten.
Tillid og fremtid
Ifølge Aarhus Universitet har forskerne kun adgang til pseudonymiserede data. Det vil sige, at data er tilknyttet krypterede personnumre, og forskerne ikke kender deltagernes navne. Det muliggør dog stadig kobling til registre over for eksempel diagnoser, fødsler og behandling.
Projektet behandler personoplysninger efter databeskyttelsesreglerne, skriver universitetet.
Udsendelsen af brevene sker på et tidspunkt, hvor befolkningens tillid til sundhedsdata og forskning er under pres. Aarhus Universitet håber, at åbenhed vil styrke legitimiteten.
"Vi har især overvejet, om vi med brevet i e-Boks kan gøre modtagerne unødigt usikre eller bekymrede – især de mere sårbare grupper. Men ønsket om information vejer tungest, og derfor kontakter vi nu de 140.000 deltagere,” siger Anders Børglum.
Det er første gang, et så omfattende register- og genetikprojekt i Danmark tager det skridt at informere deltagere mange år efter, forskningen er gået i gang. Hvilken betydning det får for fremtidige studier, er endnu uvist.
Anders Børglum håber ikke, at brevet vil få store konsekvenser – hverken for deltagerne eller for projektet:
"Det har ligget os på sinde, at deltagerne ikke blot blev informeret om deres deltagelse, men at de også fik en reel mulighed for at sige nej tak til videre deltagelse. Det mener vi, er det rigtigste at gøre."
Børglum tør ikke gætte på hvor mange, der vil melde fra projektet.
"Forhåbentlig få. Hvis man siger nej tak, vil ens data blive slettet, så de ikke indgår i nye projekter. Hvis mange siger nej tak, vil det have negativ betydning for fremtidige projekter. Så kan det gå ud over den repræsentativitet, som er i iPSYCH-projektet, hvor vi som ét af de få sundhedsgenetiske projekter reelt dækker hele befolkningen. Denne repræsentativitet er af stor betydning for at kunne forbedre diagnostik, behandling og forebyggelse på en måde, så det kan hjælpe alle – ikke mindst de mest sårbare," siger han.