Professor: Fornuftigt at droppe ADHD/autisme-klinikker

I anden og sidste del af 10-års planen om psykiatrien er idéen om at lave specialiserede ADHD/autisme-klinikker taget ud. Rigtig fornuftigt, for det ville blive et appendiks til børne- og ungepsykiatrien, siger professor Per Hove Thomsen.

De seneste par uger har fagfolk stået i kø for at fortælle regeringen, at der er en dårlig idé at oprette specialiserede ADHD-autisme-klinikker for at nedbringe de lange ventelister på området. Forslaget indgik i regeringens udspil til de politiske forhandlinger om en 10-års plan for psykiatriområdet, som blev offentliggjort i april. Men i den endelige psykiatriplan, som blev præsenteret mandag, er forslaget taget ud. I stedet skal Sundhedsstyrelsen i løbet af 4. kvartal 2025 komme med et fagligt oplæg til en ny indsats på området – og i dette arbejde skal styrelsen inddrage relevante fagfolk.

Per Hove Thomsen - professor på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital – er godt tilfreds med, at der politisk rettes fokus på netop ADHD og autisme, da det er de diagnoser, hvor stigningen har været mest markant – og da patientgruppen udgør den største del af børne- og ungdomspsykiatrien. Men idéen med at oprette ADHD/autisme-klinikker er han ikke tilhænger af.

”Det er rigtig fornuftigt, at man på nuværende tidspunkt ikke går videre med idéen om at oprette ADHD/autisme-klinikker. Det ville blive en fragmenteret del, som ville komme til at hænge som et appendiks til børne- og ungdomspsykiatrien. Forslaget tog ikke højde for, at 80 procent af børnene med ADHD og autisme har komorbide tilstande som angst og depression,” siger Per Hove Thomsen.

”Det har været svært for mig at se, at det forslag kunne sikre en tilstrækkelig udredning. Og hvis der ikke kom et fuldstændigt tværfagligt personale – med speciallæger – på klinikkerne, så skulle man stå i kø igen efter udredning og en mulig ADHD-diagnose for at få behandling.”

Tværfaglighed skal inkludere læger

I det faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen skal levere i slutningen af 2025, foreslår Per Hove Thomsen derfor, at der kommer fokus på en tværfaglig sammensætning af personalet. Og selv om der generelt er mangel på psykiatere, så er det afgørende, at den tværfaglige gruppe også kommer til at bestå af læger.

”Samtidig ville det være optimalt, at man havde fokus på en tidlig indsats i kommunalt tilbud med skolepsykologer, pædagoger og lærere. I dag kan vejen være lang fra diagnose til en fagligt funderet intervention,” siger Per Hove Thomsen.

Han mener også, at de privatpraktiserende børne- og ungepsykiatere kunne have gode muligheder for at tage flere patienter ind.

”Hvis man hævede knækgrænsen for privatpraktiserende psykiatere under forudsætning af, at de skulle ansætte tværfagligt personale som psykologer og sygeplejersker, så kunne man også der opruste den tværfaglige indsats.”

Kvalificeret personale mangler

Pelle Lau Ishøy - overlæge i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor man er specialiseret i at udrede og behandle voksne med ADHD og/eller autisme – valgte i første omgang at have en positiv tilgang til regeringens forslag om ADHD/autisme-klinikkerne.

”Det var interessant, at der var en så konkret politisk interesse og ovenikøbet med et løsningsforslag på et område, hvor der virkelig har været kapacitetsproblemer i mange år i det psykiatriske system,” siger Pelle Lau Ishøy.

”Jeg var mere skeptisk over for, hvordan klinikkerne skulle kunne lade sig gøre i praksis. Mere specifikt hvordan man skulle kunne opkvalificere tværfagligt personale til at være eksperter i ADHD og autisme, da en ekspertise også vil forudsætte, at personalet har et alment psykiatrisk fundament og faglighed, For én af de store udfordringer er simpelthen manglen på kompetente og varme hænder, der ville kunne træde ind i sådanne klinikker.”

Tilbud findes allerede

Pelle Lau Ishøy mener generelt, at de eksisterende specialklinikker inden for ADHD og autisme faktisk har fat i de rigtige behandlingstiltag, men de har slet ikke haft kapacitet til at imødekomme det stigende antal patienter.

”Vi har hele tiden cyklet lidt på halvflade dæk og været bagud i normeringen, selvom vi gradvist er blevet opnormeret. Men jeg ville være helt tryg ved, hvis en model som vores kunne udbredes, hvor vi arbejder tværfagligt og kan tilbyde patienterne en blanding af farmakologisk og non-farmakologisk behandling. For det giver patienterne en essentiel oplevelse af empowerment, hvor de selv kan spille en aktiv rolle i behandlingen af deres egen sygdom.

Relaterede artikler