Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

I 2022 fik 78.855 personer semaglutid. For tre år siden var tallet 37.747. Kilde: Danske Regioner

Økonomiforhandlinger i gang: Udgifterne til ny medicin vokser voldsomt

Regionernes tilskud til danskernes medicin har i 2022 givet en ekstraregning på 450 millioner kroner, og stigningen ser ud til at fortsætte ind i 2023. Halvdelen af stigningen i 2022 skyldes medicin med diabetesmedicinen semaglutid, som også bruges mod fedme.

"Regionerne skal dække de voksende udgifter til ny tilskudsmedicin, som for eksempel flere og flere diabetikere får via egen læge. Det er til gavn for borgerne, men det kommer med en regning. Faktisk viser vores prognose, at hver en krone, regeringen lovede ville gå til demografien i år, ender med at gå til medicin i stedet," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (Soc) forud for, at regionerne og regeringen i dag onsdag mødes til forhandlinger om økonomien i 2024.

Regeringen har i forhandlingerne om næste års økonomi for hospitaler og regioner lovet, at pengene til sundhedsvæsnet skal følge med, når der bliver flere ældre. Men de demografiske udfordringer vil imidlertid blive spist op af store merudgifter, hvis ikke regeringen går ind og dækker dem, mener Anders Kühnau.

Han synes, at de hastigt voksende udgifter er opsigtsvækkende.

"Ekstra udgifter på en halv milliard alene til medicin betyder jo, at midlerne til demografi bliver udhulet," siger han.

Stor efterregning for fedme- og diabetesmedicin

Når danskere får udleveret tilskudsmedicin på recept på apoteket, betaler regionerne en del af regningen. Og ekstraregningen for 2022 på 450 millioner kroner skyldes særligt den medicin, som udskrives hos de praktiserende læger. Det gælder blandt andet en ny type medicin med stoffet semaglutid, der er udviklet til diabespatienter, men også kan bruges mod fedme. Ekstraudgiften for denne type medicin var på 189 milioner kroner i 2022, og udgifterne fortsætter med at stige i år.

Foruden de stigende udgifter til diabetes-medicin har regionerne også fået en ekstraregning til bl.a. ADHD-medicin. De seneste tre år er udgifterne til ADHD-medicinen vokset med 34 procent.

Kæmpe beløb til anlægsinvesteringer

Regionerne har også store krav med til regeringen om ekstra milliarder til bygninger. Regionerne mener, at hvis de skal gennemføre alle deres ønskede forbedringer og vedligehold af bygninger, it og medico kræver det i alt ni milliarder kroner.

5,4 milliarder kroner skal der til for at bevare status quo, men skal der ske reelle forbedringer kræver det altså ni milliarder til anlæginvesteringer, lyder det fra regionerne.

"Vi er nødt til at modernisere vores gamle hospitaler, så vi kan tilbyde den samme høje kvalitet i behandlingen alle steder. Uanset om bygningen er ny eller gammel, er det vigtigt, at indmaden er af bedste kvalitet. Det kræver, at vi løbende vedligeholder og opdaterer IT og medicinsk udstyr," siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.

Særligt stigende byggepriser er skyld i stigende udgifter til regionernes vedligehold af hospitalerne. Ifølge en ny analyse fra SMV Danmark er alene materialeomkostningerne steget med 15 pct. sammenlignet sidste år. Prisstigningerne har allerede medvirket til at udskyde flere byggeprojekter i regionerne.

Manglende vedligehold vil kun medføre yderligere fordyrelser, påpeger Mads Duedahl. Derfor er det nødvendigt, at regionerne får mulighed for at sætte ind overfor det behov for vedligehold, som har hobet sig op.

"Det har været nødvendigt at prioritere de nye byggerier, men det har også medført et vist efterslæb på modernisering af de gamle. Det er vi nødt til at sætte ind overfor nu, for behovet forsvinder ikke. Tværtimod vil det kun blive større, jo længere vi venter," siger Mads Duedahl.

Regionerne har på nuværende tidspunkt planlagt investeringer i bygninger, IT og medico på fire milliarder kroner i 2024.

 

Del artikler