Ny TV-serie giver mænd chancen for at tale om kræft, liv, død og venskaber

DOKUMENTAR. De danske, unge mænd Alexander, Joachim og den leukæmisyge Lukas jagter både de dybe samtaler, de våde byture og teenageårenes fælles vildskab i fin – og hvad der tegner til at blive meget bevægende – dokumentarserie om vennernes tur Sicilien rundt på motorcykel.

Da Lukas Salomonsen som 23-årig for snart tre år siden fik diagnosticeret leukæmi og stod overfor langvarige og barske hospitalsbehandlinger, lovede hans to bedste venner, Alexander og Joachim, at de, når han blev rask, ville tage ham med på en rejse, hvor de sammen kunne gøre alle de ting, som sygdommen og dens behandlinger nu ville forhindre ham i at være med til i mindst et år.

”Dengang lød det som om, at jeg skulle dø, og at der ikke var noget at gøre. Pludselig skulle jeg tage stilling til døden. Livet gik ligesom i stå. Mit nye liv bestod af bekymringer og dødsangst. Men der var kun en vej, og det var at overleve,” fortæller Lukas om den første tid efter diagnosen, hvor han hele tiden var smerteligt bevidst ikke kun om døden, men også om alt det, som han gik glip af i livet.

I serien ´Lukas vil være rask´ er Lukas efter 2,5 års behandlinger endnu ikke blevet erklæret rask af sine læger, men dog rask nok til at tage med på den motorcykeltur på Sicilien, som Alexander og Joachim har planlagt. Lukas er fortsæt afkræftet af de voldsomme behandlinger og må helst hverken rive eller slå sig, da hans immunforsvar endnu er svagt.

Den store Siciliens-tur er dog ikke mere kun for Lukas skyld, men i høj grad og meget tydeligt også drevet af de to kammeraters egne ønsker og behov for at tale med hinanden og Lukas om, hvordan det har været for dem, at han gennem så lang en periode har været så syg og flere gange har svævet mellem liv og død.

Alexander, Joachim og Lukas har aldrig været sarte og tilbageholdende stueplanter, men beretter glad og gerne om de tidlige ungdomsårs opsøgen af sjov, farer og adrenalinkicks, mens TV 2 Echo, som er med på den sicilianske rundtur, viser os vennernes kroppe, der er fulde af larmende tatoveringer:

”Det har altid skullet være lidt vildt,” forklarer de, mens de i programmet gør sig klar til spring fra høje klippefremspring og ned i havet, som de da heller ikke synes helt at have gjort sig klart også kan være fuldt af klipper.

Op til, at Lukas blev syg, var han på et, hvad han i dag kalder ’et dårligt sted i livet’. Han var netop droppet ud af pædagogstudiet, havde midlertidige jobs og var konstant på jagt ude i byen efter de næste oplevelser. I dag er tingene anderledes for ham, og han planlægger og ser med stor glæde frem til et mere roligt og sundere liv:

Men selv om meget i dag er helt anderledes afdæmpet for Lukas og dermed også for dynamikkerne i det fælles venskab, så viser serien samtidigt, hvordan grænsesøgende aktiviteter og dyrkelse af traditionelle maskuline værdier i samværet fortsat er meget vigtige for de tre, som alle helt åbent vedstår, at det er vigtigt for dem ’at finde noget af vildskaben i venskabet frem igen’.

”Selv da jeg var meget syg, tog de mig et par gange med i byen, for jeg tror ikke, jeg ville have kunnet overleve, hvis jeg ikke havde fået lov,” forklarer Lukas om den energifremkaldende vildskab.

Det er i sig selv befriende og meget, meget interessant for en gang skyld at se en dokumentarfilm om en kræftsyg ung mand, som er fortalt på det traditionelle maskuline køns præmisser og dermed ikke drevet frem af de normale sygdomsberetningers gennemgående ofte ganske feminint dominerede narrativ fra start til slut. At det, som kan give kræftsyge mænd energi og livsvilje, kan være fuldstændig forskelligt fra, hvad kvinder i samme situation typisk har brug for, demonstrerer ´Lukas vil være rask´ med stor og gribende tydelighed.

Til gengæld sætter de tre venners således insisteren på at være de store drenge, de er, med deres buldrende motorcykler, puberitære pigesnak, byture i nattelivet og deres for den i særligt grad skrøbelige Lukas også lejlighedsvist dumdristige adfærd, deres mere alvorlige, meget nære samtaler om følelser i relief.

De kysser og krammer og taler nemlig helt ublufærdigt og nærmest piget om, hvordan de har grædt over Lukas´ sygdom, om deres angst for at miste ham, om hvordan de skjulte mange ting for ham, for at han ikke skulle blive ked af det, og om hvor meget de elsker ham, så ikke et øje kan forblive tørt.

”Jeg følte også bare, at så er mit liv også slut. Hvordan skulle jeg kunne komme over, hvis min bedste kammerat ikke var her mere?” fortæller Joachim om sin reaktion på, at Lukas var blevet erklæret for livstruende syg.

Den første episode af Lukas vil være rask blev sendt 12. februar og den anden episode mandag 19. februar, den tredje og sidste episode er programsat på TVEcho og TV2 Play til 26. februar. Og serien tegner således til at blive en vellykket, yderst seværdig lille serie om en alvorligt syg ung mand og hans venners forsøg på at håndtere de mange svære og tunge følelser, der kan følge med en cancerdiagnose og alt andet lige derfor sætte venskaber på prøve:

”Vi stod alle over for noget, der var så voldsomt. Så rejsen var en ting at se frem til, og som ville styrke vores venskab”, fortæller Alexander om baggrunden for løftet om den fælles rejse.

Første og andet afsnit af dokumentarserien ‘Lukas vil leve!’ kan ses på TV 2 Play. Anden del kan også ses kl. 20.40 på TV 2 Echo