Banebrydende studie: Ny behandlingsmetode giver håb til patienter med avanceret mave-tarm kræft
ASCO-GI: En ny type kræftbehandling kaldet Peptid-Receptor-Radio-Terapi (PRRT) med et stof ved navn Lu-177-DOTATATE viser sig at være særligt effektiv for patienter med en bestemt form for kræft i mave-tarm-systemet og bugspytkirtlen. Denne behandling øger chancerne for, at kræften ikke forværres hurtigt, og flere patienter oplever en positiv reaktion på behandlingen sammenlignet med en ældre behandlingsform kendt som somatostatinanaloger. Dette er gode nyheder, især for dem med en mere alvorlig form af denne kræfttype.
Det viser resultater af fase III-studiet NETTER-2, som blev præsenteret på kongressen ASCO Gastrointestinal Cancers Symposium 2024. Studiet sammenlignede effekten af Peptid-Receptor-Radio-Terapi (PRRT) med en standardbehandling i patienter med en bestemt type kræft i mave-tarm-systemet og bugspytkirtlen, kaldet gastro-entero-pankreatiske neuroendokrine tumorer.
I studiet blev det fundet, at den gennemsnitlige tid, hvor patienternes kræft ikke forværredes (PFS), var betydeligt længere for dem, der fik PRRT-behandlingen. Specifikt blev denne tid forlænget med omkring 14,3 måneder fra 8,5 måneder i gruppen, der fik standardbehandlingen, til 22,8 måneder for dem, der fik PRRT-behandlingen.
Derudover viste resultaterne, at chancen for en positiv reaktion på behandlingen var betydeligt højere i gruppen, der fik PRRT. Omkring 43 procent af patienterne i PRRT-gruppen oplevede en positiv reaktion, sammenlignet med kun 9,3 procent i kontrolgruppen.
Disse resultater var konsistente på tværs af forskellige undergrupper af patienter, hvilket tyder på, at PRRT kan være en effektiv behandling for et bredt spektrum af patienter med denne type kræft.
”Det er en flot og signifikant forbedring af PFS, især i betragtning af, at det er patienter med grad 2- og 3-tumorer, som vokser relativt hurtigt. Når vi anvender PRRT mod langsomtvoksende neuroendokrine tumorer, er det med målsætningen om, at sygdommen står stille, ikke nødvendigvis for at opnå respons. En responsrate på 43 procent er meget imponerende,” siger overlæge Gitte Aarøe Dam fra Lever- Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hun er leder af Aarhus NET Center, som forsker i og behandler neuroendokrine tumorer.
Mangler naturligt førstevalg
I 2018 anbefalede Medicinrådet en ny behandlingsmetode for patienter med en særlig type kræft i mave-tarm-systemet og bugspytkirtlen, kendt som højt differentierede gastro-entero-pankreatiske neuroendokrine tumorer (GEP-NET). Denne behandling kombinerer PRRT med Lu-177-DOTATATE og en type langtidsvirkende medicin kaldet somatostatinanaloger (SSA). Anbefalingen var specielt rettet mod patienter, hvis kræft fortsatte med at vokse på trods af behandling med SSA alene.
NETTER-2-studiet er det første, som undersøger effekten af PRRT som førstevalg til grad 2 og 3 NET. Disse grader af NET bestemmes ud fra, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig, målt ved et såkaldt Ki-67-indeks. I NETTER-2-studiet deltog patienter, hvis kræftceller havde en delingsprocent på mellem 10 og 55 procent. Det er ifølge Gitte Aarøe Dam væsentligt, fordi der mangler et naturligt førstevalg til disse patienter.
”Hvis cellerne deler sig langsomt, behandler vi med SSA, fordi det i et randomiseret studie har vist god effekt på PFS. Det bliver vanskeligt, når vi når over en delingshastighed på 10 procent, for så har vi ikke et naturligt førstevalg. Derfor er det meget interessant, at PRRT viser så god effekt i første linje til denne patientgruppe,” siger hun.
I dag behandler man typisk patienter med en delingshastighed på over 10 procent med enten mTOR-hæmmeren everolimus eller kemoterapi, men ifølge Gitte Aarøe Dam er data på især kemoterapi sparsom. Hun studser over, at man i NETTER-2 har valgt at sammenligne PRRT med SSA, men ifølge hende er det ”bedre end ingenting”, da der ikke er et oplagt alternativ.
Imponerende studie
I NETTER-2-studiet blev 226 patienter, som for nylig var blevet diagnosticeret med fremskreden gastro-entero-pankreatisk neuroendokrin tumor (GEP-NET) af grad 2 eller 3, inddelt i to grupper. Disse tumorer var karakteriseret ved at have et Ki-67-indeks på mellem 10% og 55%, hvilket indikerer en moderat til høj grad af celledeling.
Patienterne blev tilfældigt fordelt i et forhold på 2:1. Den ene gruppe (behandlingsgruppen) modtog en kombinationsbehandling bestående af fire serier af Lu-177-DOTATATE, hvor hver serie indeholdt en dosis på 7,4 GBq. Samtidig fik de 30 mg af en langtidsvirkende somatostatinanalog (SSA) hver ottende uge under behandlingen med Lu-177-DOTATATE, og derefter hver fjerde uge.
Den anden gruppe (kontrolgruppen) modtog kun den langtidsvirkende SSA, med en dosis på 60 mg hver fjerde uge.
Formålet med denne opdeling var at sammenligne effektiviteten og sikkerheden af den nye kombinationsbehandling med standardbehandlingen (kun SSA), for at se, om den nye behandling kunne forbedre patienternes tilstand mere effektivt end den eksisterende standardbehandling.
”Neuroendokrine tumorer er meget sjældne, så det er helt vildt imponerende, at det er lykkedes at inkludere 226 i et randomiseret studie med PRRT. Vi har selv været i gang i tre år med et forsøg i Aarhus, og vi har kun inkluderet 56 patienter indtil videre,” siger Gitte Aarøe Dam.
I NETTER-2-studiet blev der også nøje overvåget for bivirkninger blandt patienterne. Forskerne bemærkede særligt tilfælde af alvorlige bivirkninger såsom leukopeni, anæmi og trombocytopeni, som er tilstande, hvor henholdsvis hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader er unormalt lave. Disse alvorlige bivirkninger opstod hos tre eller færre patienter i gruppen, der modtog PRRT-behandlingen. Derudover blev der rapporteret ét tilfælde af myelodysplastisk syndrom, en type knoglemarvssygdom, også i PRRT-gruppen.
Til trods for disse bivirkninger konkluderer forskerne, at NETTER-2-studiet er det første randomiserede studie, der viser effektiviteten af PRRT som en førstelinjebehandling. De forudser, at disse resultater vil føre til ændringer i den måde, læger behandler patienter med denne type kræft på. Med andre ord, forskerne mener, at resultaterne fra dette studie vil have en betydelig indflydelse på fremtidige behandlingsstrategier og kan forbedre resultaterne for patienter med fremskreden GEP-NET.