Foto: NYU Langone Health.
Transplanteret grisenyre fungerer fortsat i menneske efter 32 dage
I over en måned har en genmodificeret grisenyre nu fungeret optimalt i kroppen hos en mand, der er blevet erklæret hjernedød, men som stadig har et velfungerende cirkulatorisk system.
Bag transplantationen står kirurger fra det amerikanske hospitalsnetværk NYU Langone Health i New York. Det er den hidtil længste periode, at en grisenyre har fungeret i et menneske, og transplantationen viser på den måde det seneste skridt henimod en fremtid, hvor det vil være muligt at bruge dyreorganer til at sikre en bæredygtig forsyning af organer til transplantation.
Transplantationen blev foretaget i juli, og patienten vil kontinuerligt blive holdt under observation indtil midten af september, hvor forsøget slutter.
”Vores arbejde viser, at en grisenyre – med kun én genetisk modifikation og uden brug af eksperimenterende medicin eller medikoteknisk udstyr – kan erstatte en menneskelig nyre i mindst 32 dage uden af blive afstødt”, sagde Robert Montgomery, læge og professor på NYU Langone Health til mediet Science Daily. Han leder det team, der stod bag transplantationen.
Transplantationen er en del af et større studie, der er blevet muligt, fordi familien til en 57-årig mand har givet samtykke til donation til forskning, efter at manden var erklæret hjernedød – og hans organer og væv på grund af sygdom i øvrigt ikke var egnet til organdonation.
Akut afstødning undgået med genmodifikation
Den første udfordring ved at udføre xenotransplantationer – transplantationer fra dyr til mennesker – er at undgå den hyperakutte afstødning, som typisk sker få minutter efter, at et dyreorgan er blevet tilkoblet det menneskelige cirkulatoriske system.
I transplantionen på NYU Langone Health har man dog undgået den akutte afstødning ved at fjerne genet alphal-gal, som er hovedansvarlig for den hurtig antistof-drevne afstødning, som sker ved transplantationer fra dyr til mennesker.
Desuden blev grisens thymus – som er ansvarlig for at modne immunforsvaret – indlagt under det yderste lag af nyren i et forsøg på at undgå et immunrespons fra den menneskelige krop. Det er en kombination af disse metoder, som har vist sig effektive til at undgå afstødning af organet og samtidig bevare nyrefunktionen.
I september 2021 havde lægerne på NYU Langone Healthheld første gang held til at transplantere en nyre fra en genetisk manipuleret gris til et menneske, hvor nyren bagefter fungerede. Også dengang var patienten hjernedød og blev holdt i live med respirator. Men patienten blev bagefter kun blev fulgt i 54 timer, og derfor var der mange ubesvarede spørgsmål i forhold til de langsigtede følger af transplantationen.
Kirurger i New York har med succes transplanteret en nyre fra en genetisk manipuleret gris til et
Amerikanske kirurger fra Maryland Medical Center indopererede for første gang i verden i januar 2022 et hjerte fra et genmodificeret svin i et menneske. 57-årige David Bennett nåede at leve to måneder med hjertet. Han ville også have været død uden svinehjertet, da han var svært syg og havde opbrugt andre behandlingsmuligheder. Han var også for syg til at kvalificere sig til et menneskeligt donorhjerte.
Stor mangel på organer
Den nye nyre-transplantation er en opmuntrende nyhed i debatten om organtransplantation, da man i en årrække har ledt efter alternativer til transplantation af menneskelige organer. Manglen på organdonorer er et verdensomspændende problem.
I Danmark stod 460 patienter på venteliste til et organ ved udgangen af 2022, og 21 danskere døde i 2022, mens de ventede.
Amerikanske kirurger har for første gang i verden haft held til at indoperere et hjerte fra et gen
Verdens første patient, som har fået indopereret et hjerte fra et genmodificeret svin, er død.
D