Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lars Henrik Jensen skal selv på talerstolen på verdens vigtigste kræftkongres, når han skal præsentere resultaterne af fase III-forsøget NeoCol. "Det bliver nok første og sidste gang, at jeg får lejlighed til at holde et foredrag på ASCO,” siger han.

Fem kræftlæger om årets vigtigste kræftkongres: Det skal vi se på ASCO

Det er en lang række spændende resultater, som bliver fremlagt på årets vigtigste kræftkongres, ASCO, der foregår i Chicago 2.-6. juni. Fem danske onkologer giver her deres bud på, hvad der er værd at holde øje med indenfor deres fagområde. 

Onkologernes største og vigtigste kongres er lige om hjørnet, og det er ofte her på det amerikanske kræftselskab ASCO’s årsmøde, at årets vigtigste forskningsresultater præsenteres.

Programmet består i år af 5.760 såkaldte abstracts (sammenfatning af forskningsresultater) – mere end hvad selv den mest ihærdige kongresgænger kan gabe over. Derfor har Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Onkologisk Tidsskrift bedt fem danske deltagere om at udpege de mest interessante abstracts inden for hver deres speciale: Tarmkræft, lungekræft, urologisk kræft, modermærkekræft og brystkræft.

Dansker på talerstolen

Inden for tarmkræft møder Lars Henrik Jensen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt, ikke kun op i Chicago for at suge til sig. I år indtager han selv talerstolen, når han skal præsentere resultaterne af fase III-forsøget NeoCol.

”Jeg er spændt på at se ud på kongresdeltagerne i stedet for som vanligt at se op mod taleren. Vores eget NeoCol-studie har været et fortrinligt samarbejde mellem tre lande og mange danske centre. Det bliver nok første og sidste gang, at jeg får lejlighed til at holde et foredrag på ASCO,” skriver han i en mail.

Abstractet er udvalgt som "late breaking", der bliver præsenteret søndag 4. juni og har sammenlignet effekten af kemoterapi forud for operation og standardbehandling til patienter med tarmkræft, som har spredt sig, men ikke til fjerne organer eller lymfeknuder.

Senere samme dag sidder han klar til årets "Plenary Session", hvor fire udvalgte abstracts præsenteres. Et af de undersøgte studier kaldes PROSPECT-studiet. Studiet har sammenlignet to behandlingsmetoder for patienter med avanceret kræft i endetarmen. Den ene gruppe af patienter fik stråleterapi inden operationen, mens den anden gruppe fik kemoterapi inden operationen, og kun nogle af dem fik stråleterapi. Efter denne behandling blev der udført en operation kaldet total mesorektal excision (TME). Formålet var at evaluere, hvilken behandlingsmetode der var mest effektiv for denne type kræft.

”Jeg ser først og fremmest frem til resultater fra PROSPECT, som kan give indsigt i fordele og ulemper ved at give stråleterapi eller kemoterapi til lokalavanceret rektumcancer. Der er store forskelle på den praktiske håndtering af disse patienter i USA versus Danmark, men det kan give et praj om, hvorvidt tidlig systemisk behandling gavner patienterne. Vi er ved at afslutte inklusion i et nationalt dansk forsøg, hvor der randomiseres mellem standard strålekemoterapi og kombinationskemoterapi, så vi kan se frem til snarlige danske data også,” fortæller Lars Henrik Jensen.

Lars Henrik Jensen fremhæver desuden andre abstracts, han mener, er værd at holde øje med. Det er blandt andet opfølgningsdata fra fase III-studiet PRODIGE 23, og data for den samlet overlevelse i fase III-studiet SOLSTICE.

”Langtidsresultater fra PRODIGE 23 er interessante. Det er en meget aggressiv behandling, som har vist sig at øge den sygdomsfrie overlevelse, men ikke indtil videre den samlede overlevelse. Forhåbentlig kommer der overlevelsesdata og bivirkningsprofil, så værdien af den ekstra kemoterapi kan vurderes. Abstract 3505 vil også bidrage til indsigt i værdien af intensiveret neoadjuverende behandling af rektumcancer,” forklarer Lars Henrik Jensen.

“På posterfronten kommer der opdaterede data fra SOLSTICE-studiet, hvor der er randomiseret mellem bevacizumab med enten trifluridine/tipiracil eller capecitabine. De første resultater har været skuffende, men det bliver spændende, om der nu er et relevant signal om, at trifluridine/tipiracil kan være capecitabine overlegent – noget som også er ivrigt diskuteret i danske kredse.”

Fremhæver følgende abstracts:

  • Total neoadjuvant therapy with mFOLFIRINOX versus preoperative chemoradiation in patients with locally advanced rectal cancer: 7-year results of PRODIGE 23 phase III trial, a UNICANCER GI trial.
  • Long-term outcome of neoadjuvant mFOLFOX6 with or without radiation versus fluorouracil plus radiation for locally advanced rectal cancer: A multicenter, randomized phase III trial.
  • Overall survival results for trifluridine/tipiracil plus bevacizumab vs capecitabine plus bevacizumab: Results from the phase 3 SOLSTICE study.

Lungekræft: Potentielt praksisændrende

Lungekræft fylder altid meget på ASCO. Det er også tilfældet i år, hvor i alt 575 abstracts handler om lungekræft. Overlæge Lotte Holm Land fra Odense Universitetshospital er specialiseret i lungekræft og er med i Chicago i år. Hun fremhæver først og fremmest ADAURA-studiet. For første gang er der blevet fremlagt data om overlevelse fra et fase III-forsøg. I denne undersøgelse blev Tagrisso (osimertinib) givet til patienter, der havde haft fjernet hele tumoren og havde lungekræft i stadie IB-IIIA med en specifik genetisk ændring kaldet EGFR-mutation. Formålet med undersøgelsen var at evaluere, om behandlingen med Tagrisso kunne forbedre overlevelsen hos disse patienter.

”Det er rigtig spændende, fordi Tagrisso på baggrund af PFS (tid uden forværring, red.) ikke er blevet godkendt i Danmark som adjuverende behandling. Det er spændende at se, hvad behandlingen betyder for overlevelsen. Resultaterne kan blive praksisændrende,” siger Lotte Holm Land.

Hun ser også frem til resultaterne af IND227-studiet, som har undersøgt effekten af at lægge immunterapien Keytruda (pembrolizumab) til kemoterapien cisplatin/pemetrexed som behandling af lungehindekræft.

”Cisplatin/pemetrexed har været førstelinjebehandling til lungehindekræft i mange år, men det kunne være rart med en mere effektiv behandling. Det bliver interessant at se, om tilføjelsen af immunterapi gør en forskel,” siger Lotte Holm Land.

Hun fremhæver desuden følgende abstracts:

  • Pemetrexed and platinum with or without pembrolizumab for tyrosine kinase inhibitor (TKI)-resistant, EGFR-mutant, metastatic nonsquamous NSCLC: Phase 3 KEYNOTE-789 study.
  • First-line immune checkpoint inhibitors alone or in combination with chemotherapy in real-life elderly patients with advanced non-small cell lung cancer (NEJ057)
  • Sunvozertinib for the treatment of NSCLC with EGFR Exon20 insertion mutations: The first pivotal study results.
  • Tumor Treating Field (TTFields) therapy with standard of care (SOC) in metastatic non-small cell lung cancer (mNSCLC) following platinum failure: Randomized, phase 3 LUNAR study.

Urologisk kræft: Ny, ikke godkendt kombination

Fra Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling deltager ledende overlæge Mads Agerbæk, der har speciale i urologisk kræft. Han peger på to abstracts, der ifølge ham er værd at holde øje med. Det ene studie er fem årsopfølgning på KEYNOTE-426 studiet, der har undersøgt den potentielt nye førstelinje behandling med pembrolizumab plus axitinib til avanceret klarcellet nyrekræft. 

Og det andet er CLEAR-studiet, hvor deltaljeret overlevelsesdata ved fire års opfølgning for lenvatinib plus pembrolizumab versus sunitinib ved avanceret nyrekræft. 

”Begge studier fremlægger langtidsopfølgning og overlevelsesgevinst ved kombinationen af immunterapi og en TKI (TKI'er virker ved at hæmme aktiviteten af en gruppe enzymer kaldet tyrosinkinaser, som spiller en rolle i vækst og spredning af kræftceller, red.) versus TKI ved metastatisk nyrekræft. Det er en kombination, som endnu ikke er godkendt i Danmark,” skriver Mads Agerbæk i en mail.

Mads Agerbæk fremhæver desuden tre studier. Det første giver et større indblik i overlevelsesgevinsten ved at intensivere den neoadjuverende kemoterapi ved lokaliseret blærekræft, og det andet giver data på værdien af strålebehandling mod prostata sammen med den medicinske behandling hos patienter med primært metastaserende low-volume prostatakræft.

Mens det sidste giver langtidsdata på værdien af blodprøvemarkøren mIR371 i forhold til at forudsige tilbagefald af testikelkræft efter operation.

De tre abstracts har følgende titler:

  • Multicenter randomized phase III trial of dose-dense methotrexate, vinblastine, doxorubicin, and cisplatin (dd-MVAC) or gemcitabine and cisplatin (GC) as perioperative chemotherapy for muscle-invasive bladder cancer (MIBC): Overall survival (OS) data at 5 years in the GETUG/AFU V05 VESPER trial.
  • Prostate irradiation in men with de novo, low-volume, metastatic, castration-sensitive prostate cancer (mCSPC): Results of PEACE-1, a phase 3 randomized trial with a 2x2 design.
  • Long term follow-up analysis of plasma miR371 expression to detect early relapse in patients with clinical stage I testicular germ cell tumors on surveillance.

Modermærkekræft: Lovende kræftvaccine

Modermærkekræft, der er en af de hyppigste kræftformer, bliver i år dækket af 198 abstracts ved årets ASCO-kongres, hvoraf ni af dem er udvalgt til mundtlig præsentation.

Inge Marie Svane, der er professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital, ser i år særligt frem til to præsentationer, hvor det ene indeholder data for fjernmetastasefri overlevelse (DMFS) i fase II-studiet KEYNOTE-942.

“De første meget lovende data fra KEYNOTE-942 studiet er lige blevet præsenteret på AACR (American Association for Cancer Researchs årlige kongres, red.). Her indgik RFS (tid inden tilbagefald, red.), men DMFS er et meget væsentligt endpoint at få data på, da det er fjernmetastaser, patienterne dør af,” skriver Inge Marie Svane i en mail.

I studiet KEYNOTE-942 har man undersøgt en eksperimentel kræftvaccine kaldet mRNA-4157/V940, der er baseret på mRNA (messenger RNA). Vaccinen blev givet sammen med lægemidlet pembrolizumab og sammenlignet med behandling med pembrolizumab alene. Formålet var at evaluere effekten af denne kombinationsbehandling som et tillæg til patienter med stadie III/IV modermærkekræft efter fuldstændig fjernelse af tumoren.

Ved at bruge en mRNA-baseret vaccine forsøger man at stimulere patientens eget immunsystem til at bekæmpe kræften. Pembrolizumab er en form for immunbehandling, der virker ved at frigøre patientens immunsystem til at angribe kræftcellerne. Ved at kombinere disse to behandlinger håbede man at opnå en bedre effekt og forhindre tilbagefald af modermærkekræften.

Studiet blev udført for at vurdere, om kombinationen af mRNA-4157/V940 og pembrolizumab var mere effektiv til at forhindre tilbagefald og forbedre overlevelsen sammenlignet med behandling med pembrolizumab alene hos patienter med stadie III/IV modermærkekræft, hvor tumoren var blevet fjernet kirurgisk.

Derudover ser Inge Marie Svane også frem til et abstract, der præsenterer data fra et fase I-studie, der undersøger fianlimab, der hæmmer proteinet LAG-3, når den kombineres med lægemidlet Libtayo (cemiplimab), der hæmmer proteinet PD-1. Formålet med studiet er at evaluere effekten af denne kombinationsbehandling til behandling af fremskredent modermærkekræft.

Specifikt præsenteres der data om patienter, der har oplevet sygdomsforværring efter at have modtaget adjuverende behandling (som gives efter operation for at forebygge tilbagefald, red.) med anti-PD-1. Disse data vil give information om, hvordan kombinationen af fianlimab og cemiplimab virker hos denne specifikke gruppe af patienter, der ikke har haft gavn af den tidligere behandling.

Det forventes, at resuméet vil give vigtige indsigter i, hvorvidt denne kombinationsbehandling kan være effektiv til at behandle fremskredent modermærkekræft hos patienter, der ikke har reageret tilstrækkeligt på tidligere anti-PD-1-behandling.

”Disse data er meget interessante, fordi vi aktuelt har nivolumab/relatlimab godkendt som førstelinje behandling, men her var det ikke tilladt med adjuverende anti-PD-1, og kombinationen har ikke vist overbevisende effekt hos anti-PD1 refraktære patienter,” forklarer Inge Marie Svane.

  • Distant metastasis-free survival results from the randomized, phase 2 mRNA-4157-P201/KEYNOTE-942 trial.
  • Significant durable response with fianlimab (anti-LAG-3) and cemiplimab (anti-PD-1) in advanced melanoma: Post adjuvant PD-1 analysis.

Brystkræft: Potentielt ny adjuverende behandling

I år sender Aalborg Universitetshospital en enkelt læge afsted til Chicago, som er overlæge Lars Stenbygaard, der er specialiseret i brystkræft. Han fremhæver en række abstracts, som er værd at holde øje med på brystkræft-området.

“Det er som altid flotte abstracts. Det bliver spændende at se, om ribociclib også kan få en plads blandt de adjuverende behandlinger, og om ovariel suppression hos præmenopausale patienter fortsat har en rolle trods meget omfattende medicinsk behandling – vi har brugt det siden 1896,” siger Lars Stenbygaard.

”Det er også spændende, om der er et segment af patienter med HER2-positive tumorer, der kan ’nøjes’ med ni ugers trastuzumab. Det er et studie med hele ti års opfølgning."

  • Phase III NATALEE trial of ribociclib + endocrine therapy as adjuvant treatment in patients with HR+/HER2− early breast cancer.
  • Effects of ovarian ablation or suppression on breast cancer recurrence and survival: Patient-level meta-analysis of 14,993 pre-menopausal women in 25 randomized trials.
  • Association of tumor-infiltrating lymphocytes (TILs) with clinicopathologic characteristics and prognosis in young women with HR+/HER2- breast cancer (BC).
  • Do tumor infiltrating lymphocytes (TILs) predict benefits from trastuzumab therapy for HER2 positive breast cancer? Meta-analysis of individual patient data from 4097 women in 5 trials.
  • Nine-weeks versus one-year trastuzumab for early-stage HER2+ breast cancer: 10-year update of the Short-HER phase III randomized trial.
Del artikler