Region overvejer at forlænge tidsvinduet for livsvigtig behandling af blodpropper i hjernen

Region Midtjylland overvejer at indføre en fordobling af tiden fra, at et menneske får blodprop i hjernen og til, at han eller hun stadig kan få en fordel af trombolyse-behandling, som er en kraftig blodpropsopløsende medicin, som sprøjtes ind i en blodåre. Et nyt studie skal blandt andet undersøge, om det kan øge overlevelsen og have effekt på den efterfølgende livskvalitet hos patienterne.

I dag anbefaler de danske kliniske retningslinjer for patienter med blodprop i hjernen (stroke) at behandle med trombolyse inden for 4,5 time. Men måske er det noget, som snart vil ændre sig. I hvert fald i Region Midtjylland, hvor et nyt studie er planlagt til snart at gå i gang. 

Et stort australsk studie – EXTEND - ligger til grund for de europæiske retningslinjer – og her er anbefalingen, at man kan behandle patienter op til 9 timer, hvis man udvælger patienterne med såkaldt perfusions-scanning. Nu vil danske forskere undersøge om en fordobling af trombolyse-vinduet og indførelse af avanceret billeddiagnostik kan sikre, at endnu flere patienter overlever og også efter behandling får et liv uden varige mén og handicap. Det fortæller Marie Gøtke, som er reservelæge i neurologi på AUH og vil stå i spidsen for forskningen.

Det kan være risikabelt at behandle med blodpropsopløsende medicin, da det kan skabe en blødning enten i det aktuelt lidende område af hjernen, i andre hjernedele eller andre steder i kroppen. Derfor er det vigtigt at sikre, at de patienter, der modtager trombolyse, ikke har en hjerneblødning frem for en blodprop i hjernen. Symptomerne ved de to tilstande er de samme, og man kan kun skelne tilstandene fra hinanden ved hjælp af en hjernescanning. En sådan scanning skal altså være foretaget, inden man kan starte trombolysebehandlingen.

Undersøger resultater

”EXTEND-studiet er stort randomiseret studie, der har været retningsanvisende for de europæiske guidelines. Men der er stadig tvivl hos danske neurologer om, hvorvidt der er tilstrækkelig effekt i en dansk kontekst. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om der er et tilstrækkeligt stort patient-grundlag – altså om der er tilstrækkeligt mange patienter, for hvem det vil være relevant med en behandling efter de 4,5 timer. Det er dét, som vi nu skal i gang med at undersøge. Vi vil også undersøge, hvad outcome for de patienter i givet fald vil være.”

Visitationsmæssigt udvides trombolyse-vinduet i studiet altså til 9 timer – det vil sige, der vil tilbydes akut ambulance-kørsel på patienter i 4,5-9 timers vinduet. Den akutte stroke-scanning suppleres med en MR perfusions-scanning og såfremt patienten opfylder EXTEND-kriterierne, kan patienten behandles.

”Beslutningen om, hvorvidt patienten skal behandles med trombolyse, vurderes af den behandlende læge. Patienter med ukendt symptomdebut får også tilbudt en perfusions-scanning,” siger Marie Gøtke.

For at identificere årsagerne til, at patienterne ankom sent på hospitalet, får patienterne et spørgeskema.

Det primære formål for studiet er at finde antallet af patienter, der kan behandles med baggrund i kriterierne fra EXTEND-studiet og/eller WAKE-UP-studiet.

De sekundære formål er at finde ud af hvor mange patienter, der skal undersøges med perfusions-scanning, for at én patient kan behandles, ligesom man også ser på patientens evne til at klare sig selv efter tre måneder.

Marie Gøtke forventer, at forskningsprojektet går i gang i foråret 2023 og afsluttes efter to år.