Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny biografi graver Danmarks første psykoterapeut ud af glemslen

BØGER. Psykoanalysen, der mødte stærk modstand blandt danske læger, kom senere til Danmark end til mange andre vesteuropæiske lande, fortæller psykolog, Finn Reeslev Korsaa, som tegner et spændende portræt af landets første psykoterapeut, Sigurd Næsgaard, som fra 1920’erne og i lang tid fremover kom til at præge dansk psykoanalyse.

 

Psykoanalytikeren dr. phil. Sigurd Næsgaard etablerede sig som Danmarks første professionelle psykoterapeut i København i 1928 og blev åndelig vejleder for en hel generation af billedkunstnere, forfattere og musikere.

Men Sigurd Næsgaard mødte også stor modstand fra både fagfæller og en lægestand, der blev udfordret på sit helbredelsesmonopol, fortæller psykolog og psykoanalytiker Finn Reeslev Korsaa i sin nye bog´Drømmetyderen´.

Finn Reeslev Korsaa, der selv har gennemgået et uddannelsesforløb hos en af Sigurd Næsgaards elever, tegner i ´Drømmetyderen´ et levende portræt af den danske pioner og hans kamp for at bevise psykoanalysens berettigelse. Og om Sigurd Næsgaard, der døde 73 år gammel i 1956, har eksempelvist kunstneren Jørgen Nash blandt andet udtalt:

”Næsgaard er en af de største kulturpersonligheder, vi har haft i Danmark. Han var det frigjorte menneskes talerør og overgik langt Poul Henningsen. Det var de gamle kommunister og kulturradikale, der fik gjort Næsgaard umulig i Danmark.”     

At Sigurd Næsgaard skulle blive en af landets førende og mest omdiskuterede intellektuelle og åndelige vejledere for sit lands musikere, forfattere og billedkunstnere lå ikke lige for, da han i 1883 blev født på en mindre gård i Nordjylland som den næstyngste i en børneflok på ni.

Men efter som stort barn at være stukket af hjemmefra på flugt fra sin ældste storebrors vold, tog han i 1905 lærereksamen og i 1915 universitetseksamen i filosofi med psykologi som hovedfag. Siden skrev han disputats indenfor psykologi og deltog meget aktivt i friskolebevægelsen.

Men som mange andre progressive pædagoger på det tidspunkt stiftede Næsgaard i løbet af 1920'erne bekendtskab med psykoanalysen, som skulle komme til at understrege hans rolle som en kendt, men kontroversiel debattør og forsker med flere bøger om psykologiske og pædagogiske emner bag sig. Så kontroversiel at han aldrig fik de professorater ved Københavns Universitet, som han ellers flere gange havde udsigt til.

Men som frontrunner for psykoanalysen kom Sigurd Næsgaard for alvor i magtpolitisk modvind i hovedstadens universitære og intellektuelle kredse, og Finn Reeslev Korsaa har set ret i, at en beretning om den i virkeligheden uretfærdigt glemte Sigurd Næsgaard også er relevant i dag, for det er en spændende fortælling om en foregangsmand og en samtid, som ikke er så fjern, som den umiddelbart føles, når man hører om hans kritikeres hånen og spotten. Selv hans hustru, en ledende skoleinspektør i København, tog både hjemme og ude afstand fra hans tanker i sine bestræbelser på at sikre sit gode ry og rygte samt ikke mindst hermed egen karriere. 

Psykoanalysen starter altså ikke på de førende universiteter, men nedefra i form af input fra den moderne pædagogik, litteratur og billedkunst samt kulturradikalismens antiautoritære opgør med religionens og seksualmoralens begrænsninger for det enkelte individ. Og havde Sigurd Næsgaard tidligere været en flittig skribent, så blev han nu blot endnu mere produktiv og skrev herefter yderligere næsten en snes bøger og hundredvis af artikler med psykoanalytiske temaer.

´Drømmetyderen´er således ikke blot et portræt af Danmarks første praktiserende psykoanalytiker, men giver også et nuanceret billede af danske læger og psykologers selvforståelse og den modstand, som disse ideer blev mødt med fra de ledende danske autoriteter inden for psykiatri, psykologi og filosofi. En dansk modstand som med dagens briller forekommer uhyrligt snæver og tæt på pinagtig i sin dogmatiske uforstand i lyset af, hvor meget længere, man var i lande, som for eksempel Norge, England, Tyskland, Frankrig, Østrig og USA. Lande som man ellers allerede dengang sammenlignede sig selv med. 

At vi var så langsomme til at acceptere, at mennesker udgøres ikke kun af biologi, men også af opvækst, erfaringer og følelser giver stof til eftertanke. Og det samme gør den nidkære ondskabsfuldhed, som ifølge bogen allerede dengang prægede de akademiske uenigheder. 

Men trods den massive og indædte modstand var Næsgaard blandt de ledende stemmer i det kulturradikale miljø, og gennem sit arbejde fik han en betydelig indflydelse på kulturlivet, hvor mange senere berømmede skribenter og malere som for eksempel forfatterne Leif Panduro og H.C Branner og billedkunstnerne Asger Jorn og Egill Jacobsen alle blev direkte inspireret af hans psykoanalytiske livsopfattelse. En opfattelse som hældede mere til psykoanalytikeren Jung med dennes arketyper og kollektive ubevidsthed end til analytikeren Sigmund Freud, som Næsgaard fandt lagde for meget vægt på barnets seksualitet.

´Drømmetyderen´ er en velskrevet, veloplagt, vel researchet bog om en modig og stædig mand samt de filosofiske strømninger, der prægede Danmark i den første halvdel af det tyvende århundrede.

Og Finn Reeslev Korsaa har tydeligvis lagt masser af tanker og energi ned i at gøre sit portræt af Næsgaard vedkommende for såvel sundhedsprofessionelle som for andre læsere, der måtte have interesse i en dybere forståelse af den transformation af Danmark, som fandt sted for mindre end et århundrede siden, hvor vi forandrede os fra at være et konservativt religiøst bondeland til et moderne, mere frisættende demokrati med psykodynamiske indsigter. 

Finn Reeslev Korsaa: ´Drømmetyderen´ er udkommet på Skriveforlaget og koster 249 kroner

kultur

Like eller del denne artikel