Nyt studie om nyrekræft: Tidspunkt på dagen for behandling kan have stor betydning for overlevelsen
Et nyt studie præsenteret på den internationale kræftkongres ASCO Genitourinary Cancers Symposium 2026 peger på noget så enkelt som tidspunktet på dagen som en mulig faktor, der kan påvirke effekten af kræftbehandling.
Forskerne bag studiet fandt, at patienter med fremskreden nyrekræft levede betydeligt længere, hvis de fik deres første behandling med immunterapi tidligt på dagen i stedet for senere.
Resultaterne føjer sig til en voksende mængde forskning, der tyder på, at kroppens biologiske døgnrytme – altså kroppens indre ur – kan have betydning for, hvordan sygdom udvikler sig, og hvordan medicin virker.
Tidspunktet for første behandling kan være afgørende
Studiet – som forskerne kalder Tic-Tac-studiet – omfattede 223 patienter med fremskreden nyrekræft. Patienterne blev behandlet med immunterapi i perioden 2015 til 2025.
Immunterapi er en behandling, der hjælper kroppens eget immunsystem med at genkende og bekæmpe kræftceller. I studiet fik nogle patienter en kombination af lægemidlerne ipilimumab og nivolumab som første behandling, mens andre fik nivolumab senere i deres sygdomsforløb.
Forskerne undersøgte, om tidspunktet for behandlingen havde betydning for, hvor længe patienterne levede. Særligt ét tidspunkt viste sig at være vigtigt: den allerførste behandlingsdag.
Patienter, der fik deres første behandling før klokken 11, havde en gennemsnitlig cancerspecifik overlevelse på 71 måneder. Hos patienter, der fik behandlingen senere på dagen, var den gennemsnitlige overlevelse 34 måneder.
Også når forskerne sammenlignede andre tidspunkter på dagen, så de samme mønster. Jo senere på dagen behandlingen blev givet, desto kortere var patienternes overlevelse.
Patienter behandlet før klokken 13 havde en gennemsnitlig overlevelse på 62 måneder, mens patienter behandlet efter klokken 13 havde en overlevelse på 28 måneder.
Når grænsen blev sat ved klokken 16, havde patienter behandlet før dette tidspunkt en overlevelse på 49 måneder, mens patienter behandlet efter klokken 16 havde en overlevelse på 19 måneder.
Forskerne tog også højde for andre faktorer, som kan påvirke prognosen, for eksempel patienternes alder, sygdommens alvor og om kræften havde spredt sig til leveren. Alligevel var tidspunktet for den første behandling stadig en selvstændig faktor, der hang sammen med overlevelsen.
Kroppens indre ur kan spille en rolle
Resultaterne passer med forskning i det, man kalder døgnrytmer – altså de biologiske rytmer i kroppen, der styrer mange af kroppens funktioner i løbet af døgnet.
Kroppen har nemlig et indre ur, der regulerer blandt andet hormoner, stofskifte, søvn og immunsystemets aktivitet.
"Forskning har vist, at en række sygdomme hænger sammen med, at de menneskelige indre døgnrytmer for eksempel er muterede, og derfor ikke fungerer, som de skal. Samtidig er der studier, der tyder på, at det kan fremme helbredelsen at ordinere medicin på bestemte tidspunkter af døgnet," sagde professor i neurobiologi ved Københavns Universitet Martin Fredensborg Rath til Sundhedspolitisk Tidsskrift den 16. juni 2023.
Endnu er såkaldt cirkadian medicin i sin vorden. Men når vi ved, hvordan de enkelte døgnrytmer i k
Forskningen viser, at kroppens celler ikke arbejder på samme måde hele døgnet. Genaktivitet, hormonproduktion og mange andre biologiske processer ændrer sig i faste rytmer.
"Når der helt grundlæggende sker dét, at vi er udsat for klokkegenerne, som styrer vores døgnrytmer, så influerer de selvfølgelig også på cellernes cyklus. Så hvis du har rod i dine døgnrytmer, så har du også en øget risiko for, at cellerne deler sig forkert," sagde Martin Fredensborg Rath til Sundhedspolitisk Tidsskrift den 16. juni 2023.
Samme tendens set ved lungekræft
Studiet om nyrekræft står ikke alene. På kræftkongressen ASCO i 2025 blev der præsenteret et studie af patienter med fremskreden lungekræft, som pegede i samme retning.
I det studie havde patienter, der fik immunterapi før klokken 15, i gennemsnit 13,2 måneder uden forværring af sygdommen. Hos patienter, der fik behandlingen senere på dagen, var perioden uden sygdomsforværring kun 6,5 måneder.
Nyt studie fra kræftkongressen ASCO viser, at immunterapi mod lungekræft virker langt bedre, når d
Resultaterne har fået flere forskere til at undersøge, om tidspunktet for behandling kan have betydning ved flere kræfttyper.
Nyt forskningsfelt vokser frem
Forskningen i døgnrytmer og medicin kaldes cirkadian medicin. Her forsøger forskere at finde ud af, om behandling kan blive mere effektiv, hvis den gives på bestemte tidspunkter af dagen.
Studier har blandt andet vist, at nogle typer medicin mod hjerte-kar-sygdom virker bedre, hvis de tages om aftenen. Andre studier har vist, at vacciner kan give en stærkere immunreaktion, hvis de gives om morgenen.
Forskere forsøger derfor at kortlægge, hvordan kroppens mange biologiske ure arbejder sammen. Det gælder blandt andet i immunsystemet, leveren, hjertet og hjernen.
"Eksempelvis har forskningen vist, at der er en sammenhæng mellem en højere risiko for depression, en tendens til et højere BMI og en højere risiko for cancer og en række andre sygdomme hos mennesker, hvis døgnrytme ikke er ’aligned’ med den døgnrytme, man er udsat for," sagde Martin Fredensborg Rath til Sundhedspolitisk Tidsskrift den 16. juni 2023.
Artiklen er en omskrevet og udvidet version af artiklen Nyrekræftstudie: Immunterapi givet tidligt på dagen er forbundet med bedre cancerspecifik overlevelse på Onkologisk Tidsskrift