Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patienter med fremskreden lungekræft havde markant bedre effekt af immunterapi, når behandlingen blev givet før klokken 15, viser nyt studie præsenteret på ASCO 2025.

Studie vækker opsigt blandt kræftlæger: Tidspunktet på dagen kan afgøre, hvor godt behandling mod lungekræft virker

Nyt studie fra kræftkongressen ASCO viser, at immunterapi mod lungekræft virker langt bedre, når den gives før klokken 15 – og det passer med tidligere års forskning i betydningen af kroppens indre ur.

Et nyt studie præsenteret på verdens største kræftkonference ASCO viser, at patienter med fremskreden lungekræft overlevede længere og kunne holde sygdommen i ro dobbelt så længe, når de fik deres immunterapi før klokken 15. De patienter, der fik behandlingen tidligt på dagen, levede i gennemsnit mindst 18 måneder, mens sygdommen ikke blev værre i over et år. Hos patienter, der fik behandling senere på dagen, gik der kun godt et halvt år, før sygdommen igen udviklede sig.

Studiet omfattede 210 patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft i stadium IIIC-IV uden særlige genmutationer. De fik immunterapi kombineret med kemoterapi enten før eller efter klokken 15. Patienterne, som fik behandlingen før klokken 15, havde i gennemsnit 13,2 måneder uden forværring af sygdommen. Hos de patienter, der fik behandlingen senere, var det kun 6,5 måneder. Overlevelsen var også højere i den tidlige gruppe, hvor gennemsnittet endnu ikke var nået, mens det i den sene gruppe var 17,8 måneder.

Studiet har fået omtale på det sociale medie X (Twitter), hvor onkologer diskuterer effekten og i særdeleshed størrelsen af effekten.

Lederen af thorax onkologisk afdeling på Georgetown Universitetshospital, Stephen V. Liu, skriver på det sociale medie X, at resultaterne fra ASCO burde vække mere opsigt, fordi det er "effektfuldt, praktisk og ikke dyrt."

Forskerne bag studiet opfordrer nu til, at der bliver lavet lignende undersøgelser inden for andre kræfttyper for at afklare, om tidspunktet for immunterapi også spiller en rolle dér.

 

Forskerne peger på, at effekten sandsynligvis skyldes kroppens naturlige døgnrytme. Og det passer med års forskning i det, man kalder circadian medicin – hvor behandlingen tilpasses kroppens indre biologiske ur. Professor i neurobiologi ved Københavns Universitet, Martin Fredensborg Rath, har tidligere overfor Medicinske Tidsskrifter forklaret, at en række sygdomme – herunder depression og kræft – er forbundet med en forstyrret døgnrytme.

"Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem en højere risiko for depression, en tendens til et højere BMI og en højere risiko for cancer og en række andre sygdomme hos mennesker, hvis døgnrytme ikke er ’aligned’ med den døgnrytme, man er udsat for," sagde Martin Fredensborg Rath til Sundhedspolitisk Tidsskrift den 16. juni 2023.

Han pegede på, at kroppens genaktivitet, hormonproduktion og stofskifte skifter i løbet af døgnet – og at det derfor giver mening at give medicin på bestemte tidspunkter, hvor kroppens systemer er mest modtagelige.

Nyt felt i udvikling

Circadian medicin er stadig et ungt forskningsfelt, men bruges allerede i behandling af hjertesygdomme, stofskiftesygdomme og psykiatriske lidelser. Nu tyder det på, at også kræftbehandling kan forbedres ved at tage højde for døgnrytmen.

"Når der helt grundlæggende sker dét, at vi er udsat for klokkegenerne, som styrer vores døgnrytmer, så influerer de selvfølgelig også på cellernes cyklus. Så hvis du har rod i dine døgnrytmer, så har du også en øget risiko for, at cellerne deler sig forkert," sagde Martin Fredensborg Rath.

Forskningen forsøger at finde ud af, hvordan kroppens forskellige indre ure arbejder sammen – blandt andet gennem hormonet kortisol, som frigives rytmisk og muligvis styrer andre rytmer i kroppen.

 

Artiklen er en omskrevet og udvidet version af artiklen Lungekræftstudie: Immunterapi givet tidligt på dagen fordobler tiden uden sygdomsprogression på Onkologisk Tidsskrift

 

Artikel om circadian medicin:

 

asco25